Jeg er simpelthen ved at rive hårene af mig selv.
Jeg har nu haft min hest stående et nyt sted i ca. 1 måned, og jeg føler mig slet ikke godt tilpas der.
Jeg er som person yderst pligtopfyldende og forsøger altid at gøre det hele, så godt jeg nu kan.
Men på det nye sted bliver jeg gang på gang mødt af en sur mine fra staldejeren, hvilket jeg er helt uforstående overfor.
Sidste sure mine var, da jeg grundet mit arbejde og andre aftaler og forpligtelser i mit liv, ikke kunne afsætte 2 hele hverdags eftermiddage og aftener med at tage halm ind. Den ene af dagene tog jeg direkte fra arbejdet derhen og hjalp til i 2 timer, men kunne ikke blive der længere. Den næste dag skulle jeg ligeledes arbejde og efterfølgende til en sommermiddag hos svigermor, så der kunne jeg heller ikke deltage. Staldejeren blev meget sur over, at jeg ikke "ville" hjælpe mere. Jeg forsøgte at forklare hende min situation, at jeg havde lagt andre planer og havde mit arbejde at passe, men det var der absolut ingen forståelse og respekt for!
Når der kommer halm, får hun det åbenbart først at vide 2 dage før, men så har jeg det bare sådan, at så kan hun sgu ikke "forvente", at jeg næsten tager fri fra arbejde og aflyser diverse private aftaler. Jeg kan ikke sætte mit liv på stand by i 2 dage med så kort varsel.
Jeg har lige fra starten af deltaget i bl.a. en arbejdsdag og er mødt op, når jeg har stået på listen til at skulle tage halm ned fra loftet af m.m.
Jeg finder det enormt respektløst, at hun forventer, at man bare kan afsætte 2 halve dage midt i en arbejdsuge. Jeg har faktisk et liv ud over min hest!!!
Jeg har forsøgt stille og roligt at forklare hende, at jeg meget, meget gerne vil hjælpe, men at det grundet arbejde m.m. p.t. er yderst svært for mig at kunne træde til med så kort varsel, men dette er der absolut ingen forståelse for!?!
Hvad mener I, skal respekten ikke også gå den anden vej - altså ud til opstalderne?
