Jeg- en uduelig hesteopdrager !

[Intunia]

Jeg er så frustreret.
Har haft denne HOPPE i 2 år som jeg købte "nytilredet"
Men hun har bare hovedet smækfyldt med egne ideer, at jeg nogengange overvejer at opgive hende. Men jeg falder jo altid ned igen, og erkender at det er mig som er problemet.
Så går det godt i en periode, men pludselig kommer der så et tilbagefald. Hvor hun nægter at gå med, og jeg skal bede hende om det 3 gange før hun gør det.
I sådanne perioder er alt næsten en kamp, hvor hun altså mener at det er hendes ideer der er de bærende. Jeg prøver ellers at tage det i opløbet, for jeg kan se i hendes øjne når hun får sine ideer. Må blot erkende, at jeg er for langsom og upræcis.
hjælp mig !

[Stimata Doamna]

Uha, det er ikke rart at føle sig uduelig

Hvor gammel er hoppen, og hvad har hun lavet, inden hun kom til dig?

Hvad laver du med hende? Hvad træner du? Hvad er formålet med træningen?

[99E]

Heste ER ganske kvikke.

Det nemme svar er: Du skal finde en, der kan hjælpe dig.
Det er nemlig VILDT svært ats e hvad der sker - udelukkende ud fra dette indlæg...!

[BeritH]

Nå men jeg sidder og tænker Herregud, fordi man til tider skal bede om tingene mere end en gang - hvis det ikke er værre end det, så har du da ingen problemer.

BeritH

[MinnaN]

Umiddelbart vil jeg sige:
Det er en hoppe. De har lidt flere ideer om hvor skabet skal stå end vallakker. Dertil kommer at hvis hun er ledermateriale (højt rangerende) så kan ALT diskuteres. Nøjagtig som kvinder. ALT er oppe til debat. Ligesom kvinder.
Medmindre du sætter ind og er førerhoppe NU.
Noget andet er: Hun er et levende væsen som også har off dage. Lige som os andre.
En anden tanke er: Har du lagt mærke til om hun er hoppehys, når du selv er lige før mens-tid?? Det er bare en teori jeg har. Andet er det ikke. *indsæt nørdsmiley*

Bedste råd indtil videre, det er Ninies!
Men blot fordi du skal bede om tingene mere end en gang. Herregud, det gør jeg da også med Prinsekamelen. De er levende væsner og den ene dag er ikke som den anden dag.

Mere info og vi kan hjælpe det mere.

[Intunia]

Tak for kommentarerne
Jeg er så et helt andet sted i dag heldigvis. Og ja heste er temmelig kvikke.
Jeg har også fundet en jeg tror kan hjælpe mig, og vi er i en proces nu.
Igår blev hun sat ind i en ret harmonisk hesteflok, og fik der at vide, at hun ikke var velkommen med den tromle adfærd. Et af hendes problemer er at hun er nærmest aggressiv dominerende. Men som 7 årig er hun kun mentalt som en 3 årig. Og så er hun meget uhøflig.
Det er jo ikke et særlig fedt univers at være i for en hest.
Af andre problemer kan jeg nævne trailer, vand, seperationsangst.

Men idag var der faktisk en hel anden ro på hende. Jeg kunne hente hende fra flokken, hvor hun kun stoppede et par gange for at spørge om det virkelig kunne passe, at hun skulle med mig ! Jeg kunne stille hende på ridebanen, og det lykkedes hende faktisk at kunne slappe af, og være nærværende. Igår ville hun ha løbet rundt og rundt og kaldt på de andre. Ja nu er hun kommet et nyt sted hen, hvor der er nogle andre regler der gælder. Jeg kan godt mærke på hende at foregår en del i hovedet lige nu. Også i mit.

Min træning indtil nu, har nok været for lidt. Jeg har ingen bane eller ridehus, så alt har været rettet mod at ride skovtur. Og vi har nogle superfede ture. Men hun bliver ved at skubbe grænserne, og jeg har været for overbærende tror jeg. Så det er rigtig fedt at få undervisning.

Og jeg er så også ret imponeret over, hvor gode heste er til at opdrage !

[annetteB]

Men hun bliver ved at skubbe grænserne, og jeg har været for overbærende tror jeg

I min verden betyder dét at en hest angiveligt "skubber grænserne" enten at hesten rent faktisk ikke har forstået hvad rytterens hjælper skal betyde - og/eller at rytteren har et problem med at time sit ophør af pres, når hesten rent faktisk udfører det ønskede.
Især hvis man har en lidt mere intelligent hest, så kan det være frygtelig frustrerende for den at denikke kan finde hovede eller hale i HVAD der får presset til at stoppe og følgelig prøver mere og mere frenetisk at finde dén handling, der giver ros og ro i hovedet.

Indlæring af stop, gå, bak og drej og eftefølgende konsekvens i signalgivningen og timing i eftergivenheden gør ofte underværker for sådanne heste, som pludselig ikke er hverken "dominante" eller "hoppede" eller "grænseoverskridende" bagefter fordi de oplever at de til enhver tid kan styre deres rytter til ophør af pres.
(det er det vi menesker oplever som at hesten lystrer os med det samme )

[Intunia]

Ja det har du muligvis ret i.
Men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at hun forstår at hun skal gå frem ved træk i grimen.
Hun vil jo rigtig gerne ud på tur og lystre fint på signaler fra ryggen,...indtil vi står over for noget, hun ikke bryder sig om, eller blir usikker over. f.eks et vandløb eller en vandslange.
Og så bliver hun stiv som et bræt, og reagerer hverken på bak, frem eller drej. Presser man hende for meget, i en sådan situation blir hun sur.
Hun er ellers sød og omgængelig, altså indtil man begynder at kræve noget af hende.

[99E]

Hun vil jo rigtig gerne ud på tur og lystre fint på signaler fra ryggen,...indtil vi står over for noget, hun ikke bryder sig om, eller blir usikker over. f.eks et vandløb eller en vandslange.

Altså... Jeg mener jo også sagtens, hesten kan VÆLGE at sige nej til en "anmodning".
Fx at den godt ved, at pres med schenklen betyder HYP, men at den ikke VIL gå frem, fordi "frem" enten er "væk fra fokken" eller "hen til noget, der spiser heste".

Og så bliver hun stiv som et bræt, og reagerer hverken på bak, frem eller drej. Presser man hende for meget, i en sådan situation blir hun sur.
Hun er ellers sød og omgængelig, altså indtil man begynder at kræve noget af hende.

Altså - jeg antager at du har ret: Hesten VED godt at træk i grimen eller pres med schenklen betyder "Hyppelihyp".
Men af en eller anden grund VIL hun ikke gå fremad.
Jeg kan garantere at det ikke er fordi hun er en dum, dum hest, der er pissefræk.
Det er fordi hun synes, hendes ideer er bedre end dine.
Altså må du prøve at forstå hendes ideer.

Hun vil ikke væk fra flokken.
Hvorfor?
Fordi hun er en hest, jo! Og heste er flokdyr - og for en hest er flokken = sikkerhed.
Når du tager hende ud fra flokken forøges hendes risiko for at blive spist af den nærmeste løve betragteligt.
Og sjovt nok har hun ikke spor lyst til at dø...

Og ja: På det punkt er heste ikke for kvikke: De ved altså ikke at vi ingen løver (eller andre hesteædende rovdyr) har i Danmark.

Hun vil ikke gå frem mod ting, hun er usikker på.
Hvorfor?
Fordi hun ikke vil dø! Hun er en HEST!!!

Det handler altså ikke om at hun "bliver sur når man kræver noget af hende".
Det handler om, at når du sætter hende i en situation hvor hendes syn på verden kolliderer med dine forventninger - så vælger hun at stole på sine instinkter frem for på dig.

Det minder mig om en af mine elever (jeg er lærer på en institution for anbragte børn og unge med adskillige forstyrrelser).
Hun havde flere gange spurgt om hun ikke måtte komme med ud til min hest, så som "sidste skoledags-aktivitet" var vi på gårdbesøg med kaninnusning og hestekigning.
Stakkels Elev var så bange for hestene at hun startede med at stå på 10 meters afstand FRA HEGNET (der er 140 cm højt - hestene er 153 og 141) og ikke turde gå tættere på, for hvis nu de hoppede over og bed hende.

Hvis jeg havde sagt: "Nu skal du gå tættere på!" havde hun forstået det - men ikke gjort det.
Hvorfor?
Hendes frygt for hestene var større end hendes respekt for mig/hendes villighed til at lystre mine signaler/...
Efter et par timer håndfodrede hun Sorcha med gulerødder. Uden for folden. Mens hun holdt Sorcha i en snor selv.

Hvad gjorde forskellen?
- Tid til at overvinde frygten i eget tempo.
- Accept af at hun var bange - det er OK, de er jo store.
- Men det virkeligt afgørende var, da hun fandt ud af hvordan HUN kunne støre hvor tæt på hesten var og hvordan den vendte i forhold til hende. Først ved at jeg holdt Sorcha og trak hende fremad og Elev sagde "STOP!" når hun ikke ville have hesten tættere på. Så ved at hun selv - 7 meters afstand (for det var den længde tov, vi havde på) kunne styre stop/bak/vend bagparten-der-kan-sparke væk.

Det samme virker på heste:
Hvis de er bange, så find grænsen - og gå til grænsen men ikke over grænsen.
Og så gå tilbage til et punkt, hvor hesten er OK.
Og så tilbage til grænsen.
Men uden at tvinge hesten OVER grænsen.
Og giv dem en vej UD af situationen. Sæt træningen op så hesten KAN svare "ja" til dit signal - så den kan finde et godt svar.

God træning består i at få en hel masse småbitte ja'er, der til sidst giver større ja'er - og lige pludselig kan man springe hesten over huse, eller den går pænt med uden hiv-og-slid, eller den går forbi ting SELVOM den synes de er farlige.

[MinnaN]