Løber for biddet

Post Reply
Lone

Løber for biddet

Post by Lone »

Inspiration søges.

Hvordan ville I planlægge en træning for en hest, der løber for biddet?
Hun gør det når hun blir varm og i mine øjne fordi hun er bange for sin mund.
Hun kan holdes "nede" ved en kraftigt indvirkende hånd, men koger fuldstændig op.
Hun er nok lidt varm og hidsig i temperamentet.
Skridter man midt i hidsigheden slapper hun af, hvis hun får en løs tøjle.

Har selv ideer, men kunne godt tænke mig at høre andres og erfaringer også.
User avatar
stratego
Posts: 938
Joined: Fri 18. Nov 2005 18:26

Post by stratego »

Jeg kan ikke give en speciefik opskrift på hvordan man tilrettelægger træningen for en hest som løber igennem bidet, men kan give forskellige grunde til hvorfor.

Hesten har ikke lært hjælperne.
Hesten har lært hjælperne, men rytteren har ikke lært hjælperne eller kan ikke bruge dem.
Hesten har ondt et sted.
Udstyret er ikke korrekt tilpasset.
Hesten rides i for høj samling og opbygger for meget mælkesyre.
Hesten motioneres ikke nok eller får forkert foder.
Hestens eksteriør gør at den ikke kan honorere de krav rytteren stiller.

Der skal nok være nogel flere som jeg ikke lige kan komme på.

Hvad man gør i det enkelte tilfælde skal man nok se hesten under rytter for eller få en mere detaljeret beskrivelse for at kunne svare på.

Hilsen
Britta
;-) Smil til verden og den smiler til dig ;-)
Lone

Post by Lone »

Hesten i dette tilfælde løber fordi hun er bange for sin mund - såvidt jeg kan skønne.
User avatar
stratego
Posts: 938
Joined: Fri 18. Nov 2005 18:26

Post by stratego »

Kan hverken give dig ret eller uret, det jo er en påstand, fordi du vil skønne det.

Du må komme med noget mere konkret, som japper hesten, hænger den på tøjlen, falder den på næsen eller hvad det nu kan være.

Fejlen kan også ligge ved dig, så som du ikke kan følge hestens bevægelser, har flyvearme, kigger ned eller hvad ved jeg.

De heste jeg har mødt der har været bange for sin mund, har været heste som har været tøjleredet og derfor redet mere eller mindre uden sædehjælp, flyvende schenkler og en rytter holdende balancen i tøjlen.

Jeg har så gjort det jeg simpelthen har redet nedsidning og volter og slangegange. Det har altid fået hesten til at tage farten af og jeg har så kunne begynde at løsne fordi hesten så begyndte at gå på sædehjælpen.

Heste der har været bange for sin mund har jeg altid oplevet samtidig har været redet skæve og de har så til dels også løbet for at holde balancen.

Hilsen
Britta
;-) Smil til verden og den smiler til dig ;-)
Lone

Post by Lone »

Det var sådan set mest en oplysning, det med at den er bange for sin mund.

Hvad den gør?
Den stikker mulen i vejret og tænder af med 480 km. i timen - og den er tydeligvis redet på tøjlen og med meget hård hånd.

Det kan sagtens være at jeg kigger ned, éller har andre fejl - men nu er det ikke det der er grunden eftersom jeg endnu ikke har redet denne hest......
User avatar
stratego
Posts: 938
Joined: Fri 18. Nov 2005 18:26

Post by stratego »

Det er lidt forskelligt hvilken metode jeg bruger.

Nogen heste skal have kontakt og nærmest trækkes lidt i holdning for så at begynde det løsgørende arbejde, hvilket jeg meget nødigt vil, men det kan være en nødvendighed de første 10 min.
Desværre er det tit sådan hesten har været redet og begynder så ved det kendte og arbejder mig så over på sæde- og schenkelhjælpen.

Den metode jeg helst vil bruge er at ride med slasketøjle og give så kraftig en anholdning at hesten reagerer og lige så snart den søger bare lidt ned lade den være i fred.
Denne metode kan dog tage op til flere dage, men giver som regel det bedste resultat i sidste ende.

Jeg rider så ellers bare på sæde og schenkler, så jeg kan forlænge skridtlængden, da disse heste som regel har en jappende gang grundet den manglende sædehjælp.
Når hesten får en længere skridtlængde er det som regel ubehageligt for den at gå med hovedet højt og den sænker det så helt af sig selv.

Uanset hvilken metode jeg bruger rider jeg kun i skridt til hesten søger stabilt ned.
Siden korter jeg så tøjlen op til jeg har en konstant kontakt og forsøger mig så med at lave overgange til trav med så lile en schenkelhjælp som muligt.

En af de første øvelser jeg lærer hesten er at schenklerne tilbage betyder løft at bagben, hvilket i første omgang skal bruges til at kunne sænke tempoet, men bevare skridtlængden uden tøjlehjælp.

Grunden til dette er at jeg gerne vil have hesten til at bære og det kan jeg bedst ved at bestemme hvordan hesten skal bruge sig bagtil.

Samtidig lærer jeg hesten at vige for tryk, så jeg også kan bøje den i hele kroppen på buet spor.

[quote:273b474fe3]Den stikker mulen i vejret og tænder af med 480 km. i timen - og den er tydeligvis redet på tøjlen og med meget hård hånd.[/quote:273b474fe3]

Gør den det lige når du sætter dig i sadlen eller når du begynder at trave?

Hilsen
Britta
;-) Smil til verden og den smiler til dig ;-)
Lone

Post by Lone »

Øjensynlig mest efter at den har galopperet
User avatar
stratego
Posts: 938
Joined: Fri 18. Nov 2005 18:26

Post by stratego »

I det tilfælde er de tilbagelagte schenkler jo eminent til at skifte gangart med.

Det kan i starten være nødvendigt at bruge tøjlenhjælpen imens for at lære hesten teknikken.

Hilsen
Britta
;-) Smil til verden og den smiler til dig ;-)
Lone

Post by Lone »

Da der er ret mange der har læst tråden, må man jo tro, at der er en vis interesse for problemet, så derfor kan jeg jo lige skrive hvad vi indtil videre har gjort:
Ingenting :mrgreen: :mrgreen:

Vi rider hende bare frem, bruger schenklerne og sædet godt som støtte og arbejder let, men effektivt med tøjlen - så løber hun ikke.
Kunsten er jo allermest at få brudt den onde cirkel, som hesten har befundet sig i - at al ridning for hende var forbundet med smerte i munden.
Så et godt tykt bid - det todelte trensebid var ikke så godt som det tredelte aurigan og en absolut rolig hånd.
Idet vi rider hende frem for schenklerne og samtidig har en rolig hånd, og stor følsomhed på tøjlen, så bruger hun sin kraft og sin hidsighed på at samle sig, bruge bagparten og ryggen og er ganske dejlig at ride.
Vi laver mange halve parader og bruger vægthjælpen til at stille hende og når hun får lov at bruge sig frit, så kan hun straks samle sig og gå de korte gangarter også.

Når hun speeder op, så har vi schenklerne ved hende og laver mange halve parader - lange elastiske anholdninger og godt med overschenkel - indtil hun af sig selv finder balancen og roen.
Endnu har vi ikke oplevet at hun løb, som da vi prøvede hende - heller ikke at hun er blevet bange for sin mund - men hun reagerer straks, hvis man bliver for ueftergivende, så det gør man ikke.
Og så er hun sådan en hest, hvor man kan mærke at man rider " inde i rammen" - det er lækkert.

Og nu er hun glad - det er dejligt at se.
User avatar
99E
Posts: 8010
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:33

Post by 99E »

Jeg ville lade være med at forsøge at standse/anholde hesten for begge tøjler.

I stedet ville jeg sænke farten og få hestens opmærksomhed ved sidebevægelser.

Det er det, jeg gør ved min, når hun en gang imellem "kortslutte" og glemmer at biddet IKKE havde tænkt sig at gøre ondt.
For HVIS hun koger så meget over, at hun kaster sig imod biddet (er set/sket...) og løber igennem det med et ordentligt ryk, så GØR det jo ondt - og så har hun først grund til at løbe igennem det...
Post Reply