Fie - knald i låget eller mishandlet?

[Lone Beck]

Nu vil jeg alligevel høre jeres bud på, om min Fie-hest slæber rundt på et traume eller om hun bare fra naturens hånd har knald i låget.

Sagen er at jeg havde besluttet at sende hende til hingst, når Dengsen blev solgt, og nu ER Dengsen jo solgt. Men jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg bør avle på hesten.

Jeg har haft Fie i 5 år nu, og hun er faldet meget til ro, men nerverne er der nu alligevel stadig.

Jeg købte hende som utilredet 3-års, men har en MISTANKE om at der kan være gjort et mislykket - MEGET mislykket - forsøg på tilridning, eller at hesten på anden vis har været ude for noget stærkt traumatiserende.

Hun var meget oppe at køre, da jeg var ude at se på hende før købet. Forklaringen lød, at hun bare skabte sig, fordi et andet hold købere var ude og prøveride hendes storesøster. Den forklaring var jeg så naiv at købe - og så købte jeg hesten.

I starten da jeg fik hende hjem rystede hun hele tiden, hvis jeg tog hende og de andre heste på stald (det var om sommeren). Der var altid en muskel der dirrede nervøst et eller andet sted. Hvis jeg hængte en sadel eller et tæppe henover hendes boksdør, røg hun over i et hjørne og satte sig nærmest på r*ven af skræk. Det samme, hvis jeg satte en spand vand ind til hende.

Da jeg efter et par dage ville strigle hende første gang, eksploderede hun, da jeg rørte ved hendes forben. Og jeg MENER eksploderede. I kan ikke forestille jer, hvor hurtigt det går med den hest. Man når at blinke én gang med øjnene, så er hun 50 meter væk i vilde bukkespring.

Siden eksploderede hun også i andre situationer, bl.a. første gang hun fik rytter på ryggen. Forbenene kunne man ikke røre ved, og dyrlægen måtte bedøve hende, når hun skulle have beskåret hovene.

Nu er det tre år siden hun sidst har haft et anfald, og hun er en ualmindeligt kærlig og samarbejdsvillig hest. Men hun bliver stadig nemt anspændt/bange, og tilridningen er ikke nået længere end til at man kan skridte lidt rundt på hende, mens hun krummer hals og gumler vildt på biddet. (Nu arbejder jeg jo heller ikke ligefrem dagligt med hende... :oops: )

Når jeg selv tror mest på, at nervøsiteten er blevet tilføjet hende, skyldes det selvfølgelig en voldsomt masse episoder/reaktionsmønstre:

- Hun er ikke specielt nervøs anlagt - kun når der er mennesker involveret. Hvis jeg arbejder med hende på banen, bliver hun anspændt, hvis hun kan høre/fornemme at Kim opholder sig i det nærmeste udhus. Hundene og gederne reagerer hun ikke på.

- Jeg hilste på tre af hendes helsøskende, der alle var helt normale og velfungerende.

- Første gang jeg satte mig op på Madigan, efter at jeg havde fået Fie hjem, blev hun (Fie) rasende og stejlede op ad mig - meget aggressivt. Hun fandt hurtigt ud af at jeg ikke gjorde Madigan fortræd, men sidste sommer, da jeg hyrede en hestepasser og lod hende ride Madigan, gik Fie igen til angreb. Igen kun den ene gang.

- Når hun har lært noget, har hun aldrig tilbagefald. F.eks. fandt hun hurtigt ud af at det er rart at blive striglet - også på benene, og har ikke gjort sig ud til bens siden sit allerførste anfald.

- I dag bliver hun kun nervøs, når hun skal have løftet hove og når hun har rytter på ryggen. MEN det går bedre for hver gang smeden er her, og sidste gang var hun ikke engang den mest besværlige. Smeden var ligeså kisteglad som jeg. Med hestepasseren på ryggen sidste sommer slappede hun LIDT mere af, men hun nægtede at rokke sig ud af stedet, hvis ikke hun fik lov at gå lige i hælene på mig.

- Da jeg købte hende, var det aftalt at ejeren af hendes far skulle låne hende med til afkomsfremstilling et par uger efter. Hun skulle så kåres i pintoforeningen ved samme lejlighed. Da jeg opdagede hvor nervøs hun var, ringede jeg og sagde til hingsteholderen, at han ikke kunne få hende med alligevel. Hans svar lød "jamen, så kan du jo ikke bruge hesten til noget". Jeg sagde bare, at den da skulle være ridehest. Han sagde ikke mere. Men efterfølgende har jeg selvfølgelig tænkt over, om han vidste noget, han ikke lige havde lyst til at bralre ud med?

Jeg har kendt mange, mange ungheste gennem tiden, men aldrig én, der opførte sig bare tilnærmelsesvist som Fie: De dér ekstreme eksplosioner kombineret med at hesten ellers er kærlig og samarbejdsvillig... Endnu et eksempel: Selv om hun er nervøs for at få rytter på ryggen, kan jeg stille hende ved min "læsserampe" og kravle op på ryggen af hende uden så meget som en grime at holde i.

Har I kendt heste, der var sådan skruet sammen fra naturens hånd? Eller er I enige med mig i at der er sket et eller andet forfærdeligt med Fie?

Bør jeg avle på sådan en hest?

[MinnaN]

Jeg er enig med dig i at Fie har haft en meget traumatisk oplevelse et eller andet sted i sin fortid.
Kombiner dette med et særdeles følsomt sind.

Puha, godt hun er hos dig! :D

Har du gravet i hendes fortid? Har du prøvet en clairvoyant med hensyn til hendes opførsel? Nogen gange giver det overraskende resultater og andre gange bliver man blokket for penge. :?

Jeg ville nok ikke avle på en så følsom hest, med mindre at hingsten decideret er et så flegmatisk temperament, at han skal have en hestehov i rumpen for at opdage der er hopper tilstede. :D

Eller er det hingsten der står for eksteriør og hoppen for interiør i avlshenseende?

Det eneste der flyver rundt i mit hoved er: Stakkels lille pruh og godt hun har dig og en dejlig flok. :D

[Lone]

jeg tror ikke på, at det er en traumatisk begivenhed - ikke alene ihvertfald.
Jeg har oplevet mange virkelig skøre heste - men de er som regel blevet næsten normale efter en vis tid, hvor man har arbejdet med dem.

Fie er blevet bedre siger du - men det er alligevel ikke vildt mange fremskridt på 5 år.

Du har jo kun vist hende positiv tillid og har ikke presset hnde til noget - det er påfaldende at hun stadig tager det så tungt med såvel rytter som berøringer.
Heste lærer forholdsvis hurtigt synes jeg - er de bange for deres ben tx går der nogle måneder, så har de fundet ud af at man ikke vil dem noget ondt - er de blevet slået osv der hvor de kom fra , så falder de til ro efter nogen tid og forstår at her har de det anderledes.
Flere af mine heste har været bange for at passere døre - og det er noget der er svært at aflære dem, fordi de vælter/springer/løber ind og gerne én selv ned - men alligevel er det gået over med tiden.

Jeg tror hun har en fejl - en organisk fejl - eller også skal du simpelthen systematisk og hver dag arbejde med hendes angstanfald for at få hende anderledes - det er ihvertfald den eneste måde du kan vide hvor fejlen ligger.

Føl lærer adfærd af deres mor - jeg ville ikke avle på hende af den grund.

Hvad gjorde du da hun stejlede op ad dig og hvorfor tror du, at det var fordi hun var bange for at du skulle gøre Madigan ondt?
Det lyder lidt søgt synes jeg..........

[Pauillacine]

Kort og godt: Nej, jeg ville ikke avle på hende.

Som Lone så klogt skriver, så lærer føl af deres mødrende ophav, og en adfærd overfor mennesker som din hoppe har - det er ikke noget jeg ville have lyst til at multiplicere.

Den har nok haft en rigtig uheldig tilridningsoplevelse, men det bør den altså være ovre nu. Og det er den ikke helt, hvilket fortæller mig at den har et meget meget følsomt sind, som jeg ville være betænklig med at avle videre på.

Har den guldrandede papierer, som gør, at det ville være interessant at se hoppestammen komme videre, så....

Men nej, jeg ville ikke gøre det.
Ligesom at jeg heller ikke ville have avlet på min lille Sille (den der blev skudt i januar), da hun havde bundrådne ben. Det vil jeg simpelt hen ikke risikere at give videre - og om problemet er bundet i psyken eller kroppen, det er ét for mig. Er der ballade et sted, så lad være.

/ Julie

[Lone Beck]

Netop det forhold at føl lærer af deres mødre, gør at jeg tror mere på at hendes angst er "tillært". Hendes mor var sød og rar og stille og rolig - ligesom Fies tre helsøskende.

Og hvis det er en temperamentsbrist eller andet medfødt, hvorfor kommer det så kun til udtryk overfor rytter på ryggen og berøring af forben (fortrinsvist højre forben)??? Det har jeg altså meget svært ved at se...

[quote:0290f78955]Hvad gjorde du da hun stejlede op ad dig og hvorfor tror du, at det var fordi hun var bange for at du skulle gøre Madigan ondt? [/quote:0290f78955]

Jeg brølede sgu da af hende :mrgreen:
Grunden til at jeg tror, at hun angreb af den grund, er at hun gjorde det igen fire år senere, da der kom en anden rytter på ryggen af Madigan. Det var først da hun stejlede op ad Camilla, at det slog ned i mig. Hvad søren skulle forklaringen ellers være? Det kan selvfølgelig være et rent tilfælde, men det synes jeg bare er endnu mere søgt.

Hun HAR fået et føl for to år siden, men det var et ups-føl :oops: Han havde ingen "fikse idéer".

Og nej, der er ingenting i hendes stamtavle, der tilsiger at man BØR avle på hende.

Jeg er stadig i tvivl...

[Pauillacine]

Hvis man skal være lidt fræk (og det er jeg så :mrgreen: ), så siger ups-føllet jo ingenting om afkommenes rideværdi - og nu tænker jeg som rytter.

Men du har da en indikation af hvordan hun avler rent gangarts og typemæssigt. Og plagen er så heldigvis ikke så utilnærmelig som moderen, og er til at håndtere fornuftit fra jorden :D
Men jeg vil mene at det stadig ikke siger noget om ridbarheden - vil afkommet synes det er spændende hvis en rytter presser den lidt, eller vil den skulle have en supersensitiv og meget dygtig rytter - som måske ikke ville købe den, da der er rigeligt med toptunede gangarts og hopheste derude - og de mest kugleskøre, endda til en særdeles billig skilling?

Nej Lone, jeg ville ikke.

[Lone Beck]

[quote:39dab7b15d]Hvis man skal være lidt fræk (og det er jeg så ), så siger ups-føllet jo ingenting om afkommenes rideværdi - og nu tænker jeg som rytter. [/quote:39dab7b15d]

Det er jeg skam helt enig i - ellers ville jeg vel egentlig heller ikke være i tvivl om at det er forsvarligt at avle på hende.

Meeen, hvis hun nedarver en eller anden psykisk defekt, skulle man vel se NOGLE tegn hos føllene??? Ja, hvad ved jeg...

Hun ER en følsom hest fra naturens hånd, ingen tvivl om det, men det gælder jo også i positiv forstand.

[Lone Beck]

Hov, Minna, jeg bildte mig ind at jeg HAVDE svaret dig :roll:

Jeg må være senil...

Men du skal i hvert fald have tak for de søde ord.

Jeg har IKKE forsøgt at grave i Fies fortid. Når avleren ikke syntes han skulle fortælle mig noget dengang jeg købte hende, vil han næppe heller fortælle noget i dag... :evil:

Det skal måske tilføjes at jeg er helt sikker på at sælger/avler IKKE er årsag til "Fies Forstyrrelse". Hun var ham umiskendeligt hengiven. Men uanset om der er sket hende noget eller om hendes sindelag er medfødt, kan han jo umuligt have været uvidende om at hun var "problematisk"...

Clairvoyance tror jeg ikke på.

[Lone Beck]

Jeg har også oplevet mange "skøre" heste, men jeg synes nu gerne at hvis de er skøre af natur, så ER de skøre - altså generelt skøre.

Jeg synes det lyder temmeligt søgt, at Fie er født med en angst for at man holder hendes højre forben, men ikke venstre forben og heller ikke bagbenene???

Jeg synes også det ville være søgt, at en sådan medfødt angst for berøring på benet forsvinder i samme øjeblik hun finder ud af at man ikke er ude på at holde fast i benet???

Hun elsker at blive striglet, og det benyttede jeg mig af til at lære hende at løfte hove. Efter et par dage kunne jeg uden problemer strigle hende overalt, men jeg kunne ikke røre ved hendes forben med hænderne. Efter et halvt års tid, faldt det mig ind, at hvis jeg kunne overbevise hende om, at jeg bare ville strigle hende under hovene, når jeg løftede hendes ben, ville hun måske ikke synes det var så slemt. Og det virkede - ikke i løbet af nogle dage eller uger, men i løbet af fem minutter. Siden har jeg ikke haft problemer med at løfte ben på hende. Smeden er jo nødt til at holde fast i hendes ben, så det har taget betydeligt længere tid, men går altså rigtig fint nu. Når bare han affinder sig med at hun nogen gange bliver nervøs og smækker højre forben i jorden....