strigler.dk

Vil lige starte med at understrege, at dette spørgsmål p.t. er rent hypotetisk...

Men lad os nu sige, man har købt en hest hos et stutteri... hvilke rettigheder har man så, hvis man f.eks. opdager, at hesten ikke lever op til det, man troede, man købte, og som man blev lovet ved købet? Er det ren købelov, der gælder i en sådan situation, eller...?

Er der nogen, som ved det?

Købeloven gælder ved alle hestehandler med mindre man aftaler andet.
Hvis en privat køber hest på et stutteri (her forudsætter jeg at stutteriet betragtes som erhverv/professionel sælger), kan køber ikke stilles ringere end købelovens bestemmelser. Når to private eller to professionelle handler med hinanden, kan de derimod godt aftale f.eks. kortere reklamationsperiode.

Hvis man har købt en hest, der ikke lever op til sælgers beskrivelse - OG man kan bevise, at fejlen var til stede, men skjult, på handelstidspunktet, kan man kræve nedslag i prisen eller ophævelse af købet alt efter fejlens art.

Det giver sig selv, at hvis sælger har betegnet hesten som rød og den retteligt er brun, kan man ikke komme senere og klage over at man er blevet snydt. Hvis derimod sælger lover (skriftligt!) at dyret er "ren i rynken" og det kort tid senere viser sig at benene er pilrådne af mus, ja, så har man som køber en sag.

Tusind tak, Lone...

Så vil jeg lige prøve at gå lidt mere i dybden med mit eksempel... fordi det nok alt andet lige vil gøre det lidt lettere at give et mere konkret svar.

Køber gør helt klar fra starten, at hun skal bruge en ridehest og har lidt erfaring med tilridning af ungheste, men at hun har angstproblemer efter en rideulykke og derfor har brug for en meget rolig, nem og "kold" hest. Køber får fremvist hesten på stedet både på stalden og under rytter, og stutteriet fortæller, at hesten ikke er tilredet færdigt, men at tilridningen er påbegyndt, og at hesten er rolig, sød og nem; blot er den lidt schenkelfølsom, hvilket giver sig udtryk i, at hesten giver et hop fremad, når benene lægges til den. Dette er også købers indtryk efter at have set hesten fremvist, og på baggrund af dette samt hestens afstamning, vælger køber at takke ja til købet.

MEN efter at have fået hesten hjem, viser der sig et noget anderledes billede af denne... Den er på mange måder sød og omgængelig - der er intet ondt i den - men den bliver meget let forskrækket/nervøs/varm (hvad man nu lige vil kalde det) i samme øjeblik, den udsættes for noget nyt og bliver i denne situation svær at styre. Samtidig viser hesten sig at være særdeles viljestærk og dermed svær at træne. Hesten er således endnu ikke tilredet = køber har ikke fået den ridehest, køber var i den tro, at hun havde købt.

Hvad vil købers chancer være for f.eks. at lade handlen gå tilbage?

Ps. Det må hellere lige tilføjes, at vedrørende hest er 8 år på købstidspunktet. Den har tidligere været benyttet til avl.

Hvor længe siden er det at bemældte hest blev købt? Og ER sælger erhvervsdrivende?

Sælger ER erhvervsdrivende, og hesten blev overdraget til køber den 11.05.2008.

Sælger er gjort bekendt med, at der er visse "problemer" med hesten.

Jeg tror ikke på, at du kan lade en handel gå tilbage på det grundlag.

Heste er levende væsner, som reagerer forskelligt alt efter hvor de befinder sig. De opfører sig forskelligt efter hvem der håndterer dem, hvem de går i fold med, og hvor roligt eller uroligt staldmiljø de befinder sig i.

Jeg mener ikke, at man kan klandre sælger for, at hesten er levende og ikke opfører sig som en dresseret kamel.

Hvis jeg skal tage et eksempel, så er har jeg set vores Flint 3 gange hos sælger, hvor han var Søren Søvnig i egen høje hest. Lidt lad og doven ville også være ord, jeg ville sige om ham dengang.

Men herhjemme er han tændt og arbejdsvillig, det søvnige er efterladt hos sælger, og fred være med det, han er superdejlig og har noget mere udstråling og gnist nu.

Netop fordi, det er naturligt, at heste reagerer på flytninger, nye omgivelser og indtryk mv. er der gået så lang tid, før køber er begyndt at føle hestens adfærd som et problem. Efter blot et par måneder ville det jo langt fra have været fair overfor hesten at "dømme" dens adfærd.

Og vil understrege, at "problemet" ikke ligger i, at hesten ikke er tilredet (det arbejde, der ville være i den forbindelse er også taget med i betragtning), men at dens temperament ikke er, som beskrevet/lovet fra sælgers side. Og sælger vidste før, handelen fandt sted, at køber havde brug for en rolig, nem og ikke mindst "kold" hest.

Umiddelbart tror jeg ikke der er meget at komme efter. Køber skal jo kunne bevise at hesten har været "uhåndterbar" hos sælger.

Og hvor meget skal der til for at man kan kalde hesten uhåndterbar? Når man har med heste at gøre, så kan man ikke forvente at de har en tænd/sluk knap. Det ER levende væsener, og det må man formodes at vide som køber.

Den hest du beskriver her, lyder i mine ører ikke som værende specielt svær at håndtere, men jeg har selvfølgelig ikke set den, og har kun dit indlæg at gå ud fra.

Mvh

BeritH

Jeg er enig med de andre. Især så længe efter handlen, kan jeg simpelt hen ikke se, hvordan man skal føre bevis for at hesten også var vanskelig hos sælger.

Det lyder som om køber ikke har prøveredet hesten, og når man decideret køber en ridehest, må prøveridning høre ind under "købers undersøgelsespligt".

Jeg vil mene, at køber - er det dig? - har fået en lærestreg. En dyr og ærgerlig én af slagsen
Hvis man er blevet bange, har man ikke brug for en unghest, der springer for schenklerne, og éns reaktioner vil utvivlsomt påvirke hesten i negativ retning.

Jeg taler af erfaring. Jeg har selv fået et ordentligt "gok i nødden" og er blevet en rigtig pivskid
Der går faktisk lang tid, før man accepterer sin nye nerver og kender sine egne reaktioner. Det kan man ikke klandre sælger for i dette tilfælde. Folk, der IKKE har prøvet at få de dér nerver, kan ikke forstå dem. Hvordan skulle de også kunne det, når man knap nok selv forstår dem? (Og køber i dette tilfælde har IKKE accepteret sine nye nerver, når hun går ud og køber en følsom og kun delvist tilredet unghest, vil jeg mene).

Der er ikke andet for end at sælge hesten videre og æde tabet - og gå så ud og find en ældre, rolig hest, der kan hjælpe køber med at få modet tilbage. Hesten SKAL altså prøverides!! Gerne flere gange i dette tilfælde, så køber føler sig sikker på at hesten er den rette.

Da jeg købte min "terapi-hest", Maggie, red jeg ud sammen med sælger - jeg på Maggie og sælger på en lånt hest - vi red i et par timer, gennem en by, hvor vi mødte fem (!!!) busser og diverse andre maskiner, og ud i en skov, og hjem igen. Jeg red for hængende tøjler stort set hele vejen og gjorde hvad jeg kunne for at udfordre mine nerver, men så følte jeg mig sateme også hjemme på ryggen af den hest, da turen var slut, og jeg følte mig så tryg som jeg nu kan, da jeg havde fået hende hjem og skulle i gang med at ride hende.

(Hestens trafiksikkerhed viste sig ganske vist ikke at være = at hun var kold overfor alt. Jeg rider slet ikke i trafik på hende, men derimod i en skov med utallige rådyr, og DEM er hun hunderæd for - men jeg føler mig nu alligevel tryg ved at ride hende ).