Du skal nok overveje, om det er den hest, du skal tilbringe de næste mange år med, men det er du jo i gang med at få fod på.
Mht. brug af godbidder. Det er både godt og skidt. Jeg bruger godbidder til at belønne for ønsket adfærd/handling eller som distraktion.
Alfas seneste "trick" er at gå på toilettet. Når vi er færdige med ridning eller andet arbejde, stiller jeg hende hen til mødding, hun leverer en bunke hestepærer og får en godbid. Og jeg er fri for at bære pærerne ud, min ryg kan bedst lide, at jeg bærer så lidt som muligt. Alfa ved helt klart, at hun har fortjent godbidden - og hun beder om den (beder pænt, hun kigger på lommen, hvor godbidderne gemmer sig). Det er en metode, der virker rigtig godt med hende - hun elsker sin mad og hun elsker ros.
Alfa har haft tendens til gjordchok, og det har ikke været rart for nogen af os. Løsningen har været langsom opsadling/stramning af gjord - og en godbid, når gjorden er på plads. Opsadlingen har altså fået et anderledes positivt aspekt - og opmærksomheden er igen på lommen med godbidder. Og ikke på gjorden...
Ulempen er så, at madammen naturligvis er så bevidst om, at det altså er tid til en godbid, at hun til tider er ved at falde over egne ben. Så får hun en kold tyrker. Ingen godbid i et par dage for korrekt udført opgave. Den besked går rent ind. For godbidden er en bonus, ikke en ret, når man først har lært tingene
Til gengæld ved hun også udemærket godt, at hun ikke skal bede om godbidder i tide eller utide, for hun får ingen. At der så er nogen i stalden, der har valgt, at hun gerne på tigge hos dem, må de selv slås med. Hun skal bare ikke gøre det, når jeg er der. Og det gør hun så ikke ... næsten ikke ...
