Købers rettighed - køb fra stutteri

[Tigerbaby]

Jeg synes de andre er kommet med nogle gode betragtninger.

Måske kunne køber kontakte stutteriet og høre om de ville være interesserede i at lave en byttehandel eller købe hesten tilbage?

Ps. Lone: jeg synes du skal beholde Maggie og så sælge hende til mig, billigt selvfølgelig, om 2-3 år.

[Lone Beck]

Ps. Lone: jeg synes du skal beholde Maggie og så sælge hende til mig, billigt selvfølgelig, om 2-3 år.

Nu får vi se
Jeg har ingen aktuelle planer om at skille mig af med hende, i hvert fald

[Frieser9460]

Tusind tak skal I have for jeres betragtninger alle sammen.

Og jo, så må jeg jo nok hellere afsløre, at hesten er min Altruida... og ja, den triste, frustrerede køber er mig.

Men som jeg startede med at skrive, er hele ideen indtil videre blot hypotetisk, idet jeg endnu ikke rigtigt kan gøre op med mig selv, hvad der skal ske med Altruida... jeg spurgte, fordi jeg fra anden side er blevet rådet til at henvende mig hos stutteriet og bede om, at handlen går tilbage, eller at jeg får lov til at bytte Altruida til en anden hest, idet jeg skulle have ret til dette igennem købeloven... og nu er jeg jo ikke ligefrem jurist, men umiddelbart har jeg altså også selv lidt svært ved at se, hvordan jeg evt. skulle kunne gøre mit krav gældende. Og derfor ville jeg gerne høre jeres mening/vurdering/erfaringer.

Selv ser jeg sagen således, at stutteriet IKKE har været 100% ærlige overfor mig... de har ikke direkte løjet, men dels har de fortiet en masse (som jeg så senere har fundet ud af ad andre kanaler), og dels har de pyntet så tilstrækkeligt meget på sandheden, at den faktiske hest, jeg har fået hjem, ikke er den, jeg troede, jeg havde købt.

Da Altruida blev fremvist på stedet, fik jeg også fremvist hendes afkom, men jeg fik ikke selv lov til at prøve at håndtere hende og ej heller ride hende. Hun blev blot fremvist under rytter (med sikkerhedsvest) i en longe, da hun ikke var nået så langt mht. tilridningen + de fortalte om hende. Jeg synes selv, jeg var rigtig god til at stille spørgsmål og ikke mindst fortælle om mine egne ønsker og behov, samt min egen kunnen uden at forsøge at "pynte" på noget for at få mig selv til at fremstå som værende dygtigere, end jeg egentlig er - det ville hverken de eller jeg jo i sidste ende få noget ud af. Og jeg fik beskrevet en rigtig rolig og nem hest, som kunne alt, bortset fra hun var en anelse schenkelsky og ikke færdig-tilredet. Dette tillagede jeg dog ikke større vægt, da hun jo ellers skulle være så rolig og "cool" og nem, og jeg trods alt har erfaring i tilridning (dog har jeg ikke tidligere tilredet SÅ gammel en hest - Altruida er jo ikke en unghest som sådan; hun var 8 år, da jeg købte hende).

Det, jeg så har fået at vide efterfølgende - af samme person, som anbefalede mig at benytte mig af købeloven mhp. at lade handlen gå tilbage - at Altruidas blodlinjer på både fars og mors side er "sportsheste"; dvs. en blodlinje med sportsegnede heste, som generelt er lidt lettere byggede og "varmere" end traditionelle brugsfriesere, fordi de er fremavlet mhp. brug til konkurrenceridning. Og dette stemmer jo meget godt overens med den måde, jeg oplever Altruidas temperament på....

Hun er super sød i det daglige, når jeg "bare" trækker hende til og fra folden, eller når jeg opholder mig sammen med hende enten i boksen eller ude på marken. Hun står også pænt stille (næsten altid, i hvert fald), mens jeg strigler, renser hove osv., hvis jeg binder hende. Men så snart, jeg f.eks. forsøger at introducere hende for noget nyt eller "forlange" noget af hende, hopper hun rundt som en kænguru, knejser med nakken, snorker, spænder op, danser og bliver forskrækket for ALT = lige nøjagtigt det modsatte af, hvad jeg har brug for, når jeg selv døjer med angst! For når hun demonstrerer denne adfærd, bliver jeg naturligvis bange = min angst smitter af på hende og får hende til at spænde yderligere op. Kort og godt ender vi i en ond cirkel!
For samtidig med, at Altruida er nervøs/opmærksom, har hun også en helt utrolig stærk vilje. Trods ½ års tillids- og horsemanshiptræning har jeg STADIG en hest, der bogstaveligt talt betragter mig som "luft". Hun finder sig i, at jeg er der, men hun respekterer mig ikke det mindste (men det er jo så altså MIG, den først og fremmest er gal med), og når jeg forsøger at træne respekt/lederskab med hende, sætter hun sig op imod mig med alle midler.

Så lige nu står jeg faktisk lidt i den situation, at jeg ikke rigtigt ved, hvad jeg skal gøre... Jeg har - som situationen er p.t. - købt en superdyr hest, som jeg ikke kan bruge til det, jeg købte hende til; nemlig som ridehest, fordi jeg kort og godt ikke tør sætte mig op på hende!

Lige nu træner vi ret intensivt, Altruida og jeg, men jeg føler ikke rigtigt, vi kommer nogen vegne...

Derfor går mine overvejelser p.t. på, om jeg skal:

1) Kontakte stutteriet for at høre, hvordan de evt. stiller sig til at bytte hende eller lade handelen gå tilbage
2) Forsøge at sælge eller bytte hende til en roligere, ridevant Frieser og evt. tabe næsten halvdelen af de penge, jeg har givet for hende.
3) Lade min kæreste prøve kræfter med hende og sætte alt ind på at få hende ifolet med en superrolig hingst i år, så der kan komme et føl næste, jeg selv kan præge helt fra starten af og dermed forhåbentlig få den hest ud af, jeg ønsker mig
4) Kæmpe videre i håb om, at det en dag lykkes mig at få ønskehesten ud af Altruida selv.

Et eller andet sted er jeg jo - trods alt - blevet glad for hesten, så tanken om at sælge gør ondt i maven, og jeg synes også, det er utrolig synd for hende, hvis hun skal skifte ejer endnu engang. Samtidig kan jeg dog også mærke, at mine manglende fremskridt med hende frustrerer mig grænseløst, og tænker på, om Altruida selv måske også var bedre tjent med træner/rytter, som passede bedre sammen med hendes tempeament?

Synes, det er en næsten umulig beslutning at skulle træffe...

Og dette her blev da vist lidt langt... men kan mærke, at det "letter" at komme lidt ud med frustrationerne...

Hvad ville I gøre i min situation?

[99E]

Måske skal du overveje at lære en (for dig og hesten) mere hensigtsmæssig "træningsmetode"?

Altså hvis du i løbet af et halvt år stadig "er luft" for hende, har du gjort noget "forkert" - tænker jeg.
Medmindre hesten er meget ekstrem - så skal det tage mindre end et halvt år at få den ned på jorden og "til at opdage dig".

Hvilken "slags" af sådan noget "Horsemanship og tillidstræning" har du lavet?

[Frieser9460]

Når du har angst og skal have en rolig hest, så forstår jeg slet ikke at du køber en hest der ikke er færdig tilredet, og så uden at prøve den!

Du har jo selv sagt god for det da du købte hesten, og nu virker det som om du har bestemt dig om fordi det ikke var hvad du forventede?

Ja og nej!

Det er ikke sikkert, jeg har forklaret mig godt nok?

Jeg var (og er) for så vidt ikke nogen særlig erfaren køber - ja faktisk er jeg nærmest totalt nybegynder udi hestekøb; Altruida er min første helt egen hest; den eneste hest, jeg selv har købt før hende, er Kaspian; den ene af mine små shetlændere, og han var et medlidenhedskøb, så ved ikke rigtigt, om han tæller med?
Jeg havde forinden søgt masser af råd og vejledning for at være så godt rustet, som overhovedet muligt til at købe... men har jo så tilsyneladende ikke været helt nok, desværre.

Men selve det der med tilridningen har ALDRIG været et issue. Jeg har før tilredet heste, og så længe, hesten er nogenlunde nervefast og samarbejdsvillig - hvad jeg jo forsøgte at sikre mig forud for købet, at Altruida var - så er det ikke et problem for mig at tilride, og jeg havde også gjort mig klart, at der nok ville komme nogle udfordringer i den forbindelse. Hvad jeg IKKE havde forberedt mig på, er, at der tilsyneladende er stor forskel på at tilride en unghest, som stadig er forholdsvis "blød og formelig" i sin psyke og så at tilride en viljestærk og intelligent 8-årig hoppe!

Så jo, jeg forventede en hest, der IKKE var tilredet og dermed ikke kunne rides med det samme, men som skulle arbejdes med. Hendes kunnen sætter jeg slet ingen spørgsmålstegn ved; naturligvis er der meget, hun skal lære, når hun endnu ikke er tilredet. Klart! Det har jeg absolut INGEN problemer med!
Men at hun er så opmærksom/varm i temperamentet og så viljestærk og selvstændig, havde jeg ingen forudsætninger for at forudse. Det kan jeg jo umuligt danne mig et indtryk af på 2 timer, hvor jeg knapt får mulighed for at håndtere hende selv, så der stolede jeg naturligvis på, hvad der blev mig fortalt, og på at sælger ikke ville sælge mig en hest, de troede - ud fra hvad jeg havde fortalt om mig selv - at jeg ikke ville kunne magte. Om det så er klogt eller dumt, kan jo så diskuteres... jeg vil nok ikke stole så blindt på en sælger igen en anden gang! Faktisk tror jeg ikke engang, jeg igen vil købe en hest uden mulighed for at få den på prøve eller lignende over en periode først...

Uanset hvordan og hvorledes, man vender og drejer situationen, er det da klart mig, der har "begået en brøler" og købt "den forkerte" hest - ingen tvivl om det! Det er mig, der har manglet erfaring i at handle hest og mig, der ikke har set mig godt nok for og stolet alt for blindt på sælger. Det vil jeg på ingen måde nægte.

Dog ændrer dette ikke på, at jeg nu dels står med en hest, som ikke er, hvad jeg forventede, og som heller ikke helt er, hvad jeg blev lovet. Og det er jo så det, jeg skal forsøge at forholde mig til og finde den bedst mulige løsning på - først og fremmest for hesten, men naturligvis også for mig.

[99E]

Altså....
Først og fremmest synes jeg du skal se på:
Opfører hesten sig hos dig ligesom den hest du så på stutteriet?
Hvis JA - så har du dummet dig.
Men hvis hesten var roligere på stutteriet er det "bare" fordi du ikke har fundet "tricket" endnu.

Det minder mig lidt om Dorthe (KatieKat) og Po.
Ikke at Po er en svær hest at håndtere - han er sød og flink og STOR og sød og rar.
Men han er ikke en pusse-nusse-fjordhestenem-hyggeponyagtig hest.
Man kan godt mærke at der ligger en god varmblodshest inden under.
Men nu, hvor Dorthe har fået noget hjælp til at læse ham hurtigere og se hvornår HyggePonyPo går sin vej til fordel for VarmblodsHestePo - og har fået nogle redskaber til at håndtere VarmblodHestePo uden at komme til skade eller blive utryg og trylle ham tilbage til HyggePonyPo - så er de jo et fint par!
Og de er begge to glade og kan lave ting, de begge to synes er rare og sjove.

Din situation er så bare at du ganske vist er mere hesteerfaren end Dorthe - men at din hest også lyder temmelig meget mere udfordrende end Po "i virkeligheden" er.
Men FORSKELLEN på "rytters kundskaber" og "hests behov" er nok omtrent det samme.

Så spørgsmålet er:
Er du villig til at blive dygtig nok til at kunne nyde din hest?
Eller vil du hellere have en ridbar hest NU.

[MetteboDeluxe]

Kloge ord Ninie

Jeg ville nok først og fremmest ringe til stutteriet og snakke lidt med dem tror jeg. Høre hvad de evt syntes.
Hun har jo ikke været vanvittig lang tid hos dig, så jeg ville ikke være bekymret om et evt nyt hjem.
Måske er der nogen der vil bytte hende til en roligere mere nervefast frieser?

[Frieser9460]

Måske skal du overveje at lære en (for dig og hesten) mere hensigtsmæssig "træningsmetode"?

Altså hvis du i løbet af et halvt år stadig "er luft" for hende, har du gjort noget "forkert" - tænker jeg.
Medmindre hesten er meget ekstrem - så skal det tage mindre end et halvt år at få den ned på jorden og "til at opdage dig".

Hvilken "slags" af sådan noget "Horsemanship og tillidstræning" har du lavet?

Jamen jeg startede ud med noget Gitte Naldal og havde egentlig indtryk af i starten, at det gik nogenlunde. Synes, Altruida fulgte mig pænt og stoppede pænt på mit signal osv. Både med og uden udstyr. Alligevel syntes jeg ikke, vi flyttede os nogen vegne, så derfor søgte jeg hjælp, og puha... sikken en øjeåbner!!!

Pludselig blev jeg "tvunget" til at se på vores træning og samvær helt generelt udefra og rent faktisk "læse" min hests signaler... og så kunne jeg jo godt selv se, at det, jeg selv troede, gik så godt, faktisk slet ikke gik spor godt overhovedet!
Jeg har så fået nogle helt konkrete øvelser, som skal hjælpe mig, men resultaterne er IKKE imponerende.

Jeg blev først bedt om at gå ind foran Altruida, stoppe op og gøre mig bred, når hun ville gå forbi mig i stedet for at gå der, hvor hun skal... men det kan jeg kort og godt ikke, for når jeg øger tempoet for at komme ind foran, øger hun tempoet tilsvarende. Plus hun der ud over begyndte på at ville "løbe ind" i mig...

Lige nu arbejder jeg så med Klaus Ferdinand Hempflings dominansposition 1 og det lykkes at udføre denne øvelse en lille smule IND IMELLEM, men det meste af tiden fnyser hun og sætter i trav enten direkte imod mig eller udenom mig.

[99E]

Kort svar - for jeg er på vej ud af døren:
Work smarter, NOT harder.
At forsøge at "løbe ind foran" hesten er en tabt kamp.
At stå i vejen er det samme.

Men hvis ikke jeg tier stille nu kommer jeg enten for sent til et møde - eller går i Parelli-plapre-mode...

[Frieser9460]

Altså....
Først og fremmest synes jeg du skal se på:
Opfører hesten sig hos dig ligesom den hest du så på stutteriet?
Hvis JA - så har du dummet dig.
Men hvis hesten var roligere på stutteriet er det "bare" fordi du ikke har fundet "tricket" endnu.

Altruida virkede HELT klart roligere på stutteriet. Intet, jeg så der, gav mig umiddelbar årsag til at tro, at hun ville være en "varm" hest. Joh... måske kunne jeg have lagt noget i det, at rytteren havde sikkerhedsvest på, og jeg ikke selv blev tilbudt at sætte mig op og prøve en tur. Men bortset fra det så jeg udelukkende en sød, nem og rolig hest, sådan som hun også blev beskrevet for mig.

Hun "afviste" mig dog også allerede dengang... men dette tolkede jeg blot, som at hun ikke kendte mig og absolut ikke var bekendt med tillid og horsemanship på nogen måde.

Så spørgsmålet er:
Er du villig til at blive dygtig nok til at kunne nyde din hest?
Eller vil du hellere have en ridbar hest NU.

HVIS jeg kan blive dygtig nok til at kunne nyde min hest, er der intet, jeg hellere vil!!! Men selv om jeg gerne VIL, er jeg ikke helt sikker på, om jeg også KAN!! Selv om jeg arbejder aktivt med min angst sideløbende med, at jeg træner med Altruida, og jeg kan mærke, at den del - trods alt - bliver bedre, er der jo ingen garanti for, at den nogensinde forsvinder helt. Derfor er en del af det, jeg forsøger at spørge mig selv om lige nu, hvorvidt jeg tør tage den chance at kæmpe for min drømmehest med den risiko, at jeg pga. hendes temperament og min egen angst aldrig rigtig lykkes, og hvor vidt jeg har tålmodigheden til at kæmpe med den risiko in mente, når jeg - med en lidt mere nervefast hest - ville kunne opnå min drøm langt hurtigere og mere "smertefrit". Og det er det, jeg ikke rigtigt kan gøre op med mig selv... nok mest af alt, fordi følelserne kommer i vejen og er så modstridende...