Page 1 of 2

Slankning af tykke heste...

Posted: Sun 25. Jan 2009 20:28
by 99E
Det er heldigvis efterhånden ved at være udbredt viden, at det ikke er sundt for heste at være for tykke - heller ikke de typer, der bare nemt bliver meget tykke...
Men det er stadig svært - at holde heste slanke.

Sidste år var Sorcha fold-dekoration i adskillige mange måneder - og i forvejen bliver hun meget nemt og hurtigt tyyyk.
Hun ER faktisk bred/rund over ryggen og ribbenene, men et par cm fedt ud over gør det ikke bedre.

Nu har jeg gang i 2 ting, der har hjulpet:
1) Om dagen (fra ca. 8:30 - om aftenen) går hun på sin egen paddock. Pieton står imens på "den rigtige fold" og svælger i en spand müsli iog korn + fri adgang til wrap. Sorcha har roepiller med vitaminer/mineraler og en begrænset mængde wrap (der lige nu serveres drysset ud over paddocken).

2) - det, der for alvor har gjort udslaget: Om natten får de deres wrap i to fintmaskede hønet. Det har vi gjort siden jul, og Sorcha er nu gået fra at være for tyk (men ikke ekstremt fed) til normalt fedtlag, men stadig med slappe mavemuskler. De skal lige trænes op igen. Fordelen ved fintmaskede hønet er: Hun slipper for mundkurven + de kan hænge lavt uden at der er risiko for, de får benene viklet ind - det giver den mest naturlige ædestilling.

Næste trin i "raketten" er at starte hende op på kanel + magnesiumtilskud og se om det kan tage fedtkammen, der stadig er tilbage på halsen...

Re: Slankning af tykke heste...

Posted: Sun 25. Jan 2009 20:40
by HHansen
Hvordan ser de der fintmaskede hønet ud???

Re: Slankning af tykke heste...

Posted: Sun 25. Jan 2009 20:44
by 99E
Som almindelige hønet - bortset fra at hullerne er 3 cm på hver "led"...
http://www.shires.dk/viewPrd.asp?idcate ... duct=10891

Re: Slankning af tykke heste...

Posted: Sun 25. Jan 2009 21:12
by Lena
Jeg har lavet et kæmpehønet til UNIK i dag. Det rummer ca 10 kg strå.......... Det er også med de helt små masker 3x3 cm. Jeg valgte at lave det så der er enkelte huller der er dobbelt så store......... Hvis han er for effetktiv til at hive strået ud af de dobbeltstore huller, bliver der hængt et nyt op UDEN de større huller.

Jeg håber at han bruger rigtig meget tid på at pille strå ud....... Hans gjordmål er nemlig også vokset her i vinter. Han har bare fået serveret både wrap og hø på gulvet....... og det er væk i løbet af få timer.

Det bliver lidt spændende hvor meget han har fået ædt i løbet af natten.........

Mon ikke et almindeligt hønet er fint til wrap?

Re: Slankning af tykke heste...

Posted: Sun 25. Jan 2009 21:15
by 99E
Almindelige hønet er jeg ikke glad for:
Pga. de store masker er man nødt til at hænge dem højt - og det er en usund spisestilling...

Re: Slankning af tykke heste...

Posted: Sun 25. Jan 2009 21:21
by Lena
Er wrappen ikke for "sej" at få ud gennem de helt små masker?

Re: Slankning af tykke heste...

Posted: Sun 25. Jan 2009 21:23
by 99E
Næh, men jeg vil da ikke udelukke at vores heste bare er totalt seje til at fiske wrap ud?
De spiser begge af nettene - meget entusiastisk!

Re: Slankning af tykke heste...

Posted: Sun 25. Jan 2009 21:33
by Lena
Nåårh............ så må UNIK jo bare lære det.............. :heidio:

Re: Slankning af tykke heste...

Posted: Sun 25. Jan 2009 23:25
by PiaK
99E wrote:
Næste trin i "raketten" er at starte hende op på kanel + magnesiumtilskud og se om det kan tage fedtkammen, der stadig er tilbage på halsen...


Kanel? Hvorfor kanel?

Slanker det?

Re: Slankning af tykke heste...

Posted: Sun 25. Jan 2009 23:34
by 99E
Kanel - fordi det måske kan have en effekt på heste med tendens til insulinresistens.