halmballe på folden

aribeth

halmballe på folden

Post by aribeth »

Jeg overvejer at stille en minibig ud på folden så hestene har den at æde af når de ikke gider den smule græs der er tilbage, men jeg vil gerne høre hvilke erfaringer i andre har.

Jeg tænker nemlig at hvis jeg skærer snorene af, så bliver den lynhurtigt trådt op og gravet i og så er der rigtig meget spild på den måde...

Men hvis jeg lader snorene sidde på har jeg mulige benfælder og efterfølgende skader....

Er der nogen herinde der sætter hele baller på marken og fjerner i snorene? Eller hvad gør i?

Og nej jeg har ikke en smart ballevogn så det er ikke en mulighed :linski: Vi snakker her om at sætte ballen direkte på jorden... :-)

Hvem der dog ikke var så nærig og fattig og derfor kunne investere i en smart høhæk...


Katrine
User avatar
Lena
Posts: 3359
Joined: Sat 29. Sep 2007 20:48

halmballe på folden

Post by Lena »

Kan man ikke dumpe en minibig i et kæmpe traktordæk og måske lade snorene sidde?
aribeth

halmballe på folden

Post by aribeth »

mine minibig er desværre for lange til traktordæk, jeg kender ikke lige nogen traktordæk der er 2,40 i invendig diameter :-) ... jeg ejer også kun de traktordæk der sidder på traktoren og dem skal jeg altså bruge :linski:

Katrine
User avatar
KatieKat
Posts: 8308
Joined: Sun 20. Nov 2005 17:14

halmballe på folden

Post by KatieKat »

Måske kunne man sætte den på et par paller eller noget?

Vi brugte sådan nogen hele baller på folden dengang vi have Jensen. Vi skar ikke trådene over. For det første fordi det blev vadet ned i mudder og tisset på hvis det var løst, for det andet fordi han spiste langsommere hvis snorene stadig var på.
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
aribeth

halmballe på folden

Post by aribeth »

Jeg har ikke rigtig nerver til hverken snore eller paller må jeg indrømme... men jeg har også tænkt om ikke man kunne smide den på ET eller andet... men jeg må nok sande at det bliver lidt umuligt at holde form på den hvis jeg vil skære trådene i stykker... hmmm

jeg må gå i tænkeboks...

Katrine
User avatar
99E
Posts: 8010
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:33

halmballe på folden

Post by 99E »

Hvad nu hvis du havde 4 stolper (solide) banket i ude på folden.
Så det passede med hjørnerne på en Bigballe.
Og der så lå en presenning på jorden mellem pælene.
En presenning, der var stor nok til at blive foldet op "om" halmballen og bundet fast til pælene - i bringehøjde.
Og der så for "enderne" af "halmballeholderen var slået brædder på, så det var "solidt"-agtigt.

Så ville der være brædder på de korte ender.
Og presenning på de lange sider.
Og lidt samling på halmen, der heller ikke ville blive snattet i bunden nedefra.
Måske ville der samle sig vand i bunden af halmballen, når det regner?
Så kunne man måske sætte det op så den hældede lidt mod enderne?
- Ninie.

It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
User avatar
Lone Beck
Posts: 7853
Joined: Thu 17. Nov 2005 15:16

halmballe på folden

Post by Lone Beck »

Jeg har haft minibigballer på folden nogen gange. Jeg lader snorene blive på, indtil hestene har flået ballen så meget fra hinanden, at der er en risiko for at de får benene i snorene. Så fjerner jeg dem (og resten af halmen bliver snart jokket ned i mudderet) :lol:

Nu kører jeg hø ud på folden med trillebøren hver morgen. Det er surt arbejde, når det er mudret (og foldene ligger så upraktisk som her).

Til næsten sommer VIL og SKAL jeg simpelt hen have fundet en eller anden praktisk løsning på dét problem :brok:
Venlig hilsen
Lone den Anden

Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
User avatar
Lena
Posts: 3359
Joined: Sat 29. Sep 2007 20:48

halmballe på folden

Post by Lena »

Der hvor vi var opstaldet før, brugte garnkasser fra fiskerihavnen....... Store plastic garnkasser. De kan holde til at hestene bruger dem som klø"dims" og er nemme at fylde med en masse hø, halm eller anden strå.
User avatar
annetteB
Posts: 11902
Joined: Tue 29. Nov 2005 11:53

halmballe på folden

Post by annetteB »

[quote:f209ad07cb]Er der nogen herinde der sætter hele baller på marken og fjerner i snorene? Eller hvad gør i? [/quote:f209ad07cb]

Jeg sætter glad og gerne minibigger på folden - både wrap og halm.
Jeg fjerner den øverste snor og tager så den næste, når de har ædt sig derned osv - på den måde er der hold på skidtet uden samtidig at være overvældende fare for at fjolserne stikker benene i snorene.
:ide:
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.
PiaK

halmballe på folden

Post by PiaK »

[quote:d076d8c757]Jeg sætter glad og gerne minibigger på folden - både wrap og halm.
Jeg fjerner den øverste snor og tager så den næste, når de har ædt sig derned osv - på den måde er der hold på skidtet uden samtidig at være overvældende fare for at fjolserne stikker benene i snorene. [/quote:d076d8c757]

Jeg har samme erfaring, det er let og man fjerner bare snorene efterhånden.

Fordelen er også man ikke får et bestemt sted på folden pladret op, fordi de altid står der og nusser...
Post Reply