[quote:63ce73aa93]Ja,ja - et eller andet sted skal selv den mest rutinerede hestetilrider jo starte? EN eller anden hest er jo altid den første man tilrider?
[/quote:63ce73aa93]
Bestemt. Og det er frivilligt om man ønsker at lægge såvel datter som hest til bevarelse af "tilrider-uddannelsen" .
Det er dejligt, at du i dag står med en hest, der ikke er fejltilredet. :askepot: Det kan skyldes din datters dygtighed, hestens modtagelighed eller held. Jeg er ikke i stand til at vurdere trådstarters evner, jeg kommer blot med mine forbehold med udgangspunkt i egne erfaringer. Har man først redet heste med en forkert grundridning, så går det op for en hvor stort et problem det kan være. F.eks. den ellers absolut dejlige military-hest, der konsekvent rakte tunge i dressurprogrammet p.g.a. forkert tilridning. Meget frustrerende når den ellers var dygtig og på alle måder selvfølgelig stadig en dejlig hest.. :tommelned: Derudover kommer selvfølgelig alle de heste, der bliver decideret farlige fordi de får signaler de ikke forstår, med f.eks. det resultat at de kan finde på at stejle m.m.
Tilride unghest
Tilride unghest
[quote:e3ec99afed]Det kan skyldes din datters dygtighed, hestens modtagelighed eller held.[/quote:e3ec99afed]
Det skal siges, at Cacao lige fra købsdato har været en UALMINDELIG velopdragen hest. Der er ingen tvivl om, at han fra den hingstestations side hvor han er født og levede sine første halvandet år har gjort deres forarbejde i en grad, så tilridningen på det nærmeste har været peanuts.
Naturligvis har der været udfordringer på vejen, som fx at lære ham at gå i ret galop til begge sider - men da Susan K. først havde gjort os opmærksom på, at han efter hendes mening gik med en låsthed et sted, som en kirpraktor nok ville gnide sig i hænderne for at få lov at rette ud, så var løsningen på dét problem ganske ligetil: To ture hos kiropraktoren fjernede blokeringen og hans galopproblem var løst med det samme.
(sammen med tendensen til gjordkramper! :ide:)
Det skal siges, at Cacao lige fra købsdato har været en UALMINDELIG velopdragen hest. Der er ingen tvivl om, at han fra den hingstestations side hvor han er født og levede sine første halvandet år har gjort deres forarbejde i en grad, så tilridningen på det nærmeste har været peanuts.
Naturligvis har der været udfordringer på vejen, som fx at lære ham at gå i ret galop til begge sider - men da Susan K. først havde gjort os opmærksom på, at han efter hendes mening gik med en låsthed et sted, som en kirpraktor nok ville gnide sig i hænderne for at få lov at rette ud, så var løsningen på dét problem ganske ligetil: To ture hos kiropraktoren fjernede blokeringen og hans galopproblem var løst med det samme.
(sammen med tendensen til gjordkramper! :ide:)
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.
Tilride unghest
Når jeg tilrider - hvilket sker ret tit, eftersom det er en del af mit job - så er det allervigtigste for mig, at personen på jorden er en jeg stoler på.
Jeg har altid min chef på jorden, jeg ved at han aldrig giver slip og jeg ved hvordan han reagere i hver en given situation - således at jeg altid ved, hvad han gør hvis hesten pludselig bliver vild, nervøs, stædig og hvad ved jeg.
Dette er vigtigt, så at jeg som rytter UDELUKKET skal koncentrere mig om hesten og min egen balance - jeg mener nemlig at rytterens balance, er uhyre vigtig når man tilrider. Det nytter intet, hvis man normalt holder meget af balancen i tøjlerne, for hvis en unghest begynder at løbe lidt hurtigt frem for schenklen eller lign. så vil mange automatisk bruge tøjlen - både fordi man så tænker: "STOOOOP" og fordi man forsøger at holde balancen.
Dette giver en helt gal effekt, for det vil skræmme langt de fleste ungheste, der endnu ikke er bekendt med signaler fra rytteren.
Jeg kan så forøvrigt fortælle, at første gang jeg ligger på hesten - også er første gang at jeg sidder på den, skridter på den og i langt de fleste tilfælde også traver på den.
Dette skal dog kun gøres, hvis man VED hvad man laver - men det fungere altså super godt. Vores heste er ikke nervøse eller usikre på, hvad det er der sker - da jeg som rytter, de første gange, ikke indvirker med hverken schenkler eller tøjle. Jeg sidder der bare og følger hesten - det er personen på jorden, der styre hesten, sådan som den har lært det ved longearbejde.
Jeg mener bestemt ikke man bør tilride selv, hvis man er i tvivl om hvordan det skal forgå og hvordan man skal forholde sig i forskellige pressede situationer, der nemt kan opstå med unge heste - javist, en gang skal være den første... Men et minimum af kendskab til ungheste bør være til stede, samt en YDERST kompetent person som hjælp.
Der er jo ingen grund til, at sætte sig selv i dumme og farlige situationer der kunne være undgået.
Jeg har altid min chef på jorden, jeg ved at han aldrig giver slip og jeg ved hvordan han reagere i hver en given situation - således at jeg altid ved, hvad han gør hvis hesten pludselig bliver vild, nervøs, stædig og hvad ved jeg.
Dette er vigtigt, så at jeg som rytter UDELUKKET skal koncentrere mig om hesten og min egen balance - jeg mener nemlig at rytterens balance, er uhyre vigtig når man tilrider. Det nytter intet, hvis man normalt holder meget af balancen i tøjlerne, for hvis en unghest begynder at løbe lidt hurtigt frem for schenklen eller lign. så vil mange automatisk bruge tøjlen - både fordi man så tænker: "STOOOOP" og fordi man forsøger at holde balancen.
Dette giver en helt gal effekt, for det vil skræmme langt de fleste ungheste, der endnu ikke er bekendt med signaler fra rytteren.
Jeg kan så forøvrigt fortælle, at første gang jeg ligger på hesten - også er første gang at jeg sidder på den, skridter på den og i langt de fleste tilfælde også traver på den.
Dette skal dog kun gøres, hvis man VED hvad man laver - men det fungere altså super godt. Vores heste er ikke nervøse eller usikre på, hvad det er der sker - da jeg som rytter, de første gange, ikke indvirker med hverken schenkler eller tøjle. Jeg sidder der bare og følger hesten - det er personen på jorden, der styre hesten, sådan som den har lært det ved longearbejde.
Jeg mener bestemt ikke man bør tilride selv, hvis man er i tvivl om hvordan det skal forgå og hvordan man skal forholde sig i forskellige pressede situationer, der nemt kan opstå med unge heste - javist, en gang skal være den første... Men et minimum af kendskab til ungheste bør være til stede, samt en YDERST kompetent person som hjælp.
Der er jo ingen grund til, at sætte sig selv i dumme og farlige situationer der kunne være undgået.