strigler.dk

Det lyder hårdt at väre glad over at hesten skal aflives. Men når man har bövlet med ham så lang til er det faktisk en lettelse. Så ja, jeg er glad.

Den er ski svær at svære på :ehh:

Men jo, det er ok at være glad for at der er kommet en afgørelse. Det tærer på en at have en syg hest - både psykisk, men skisme da også på pengepungen. Og kan hesten ikke blive rask, så hellere en afklaring, så man kan komme videre med sit liv.

Jeg kan faktisk godt forstå dig. Perioden hvor man går til og fra til og fra - hvor man udsætter og venter og håber - den periode er næsten mere belastende end selve aflivningen. Sådan havde jeg det i hvertfald med Sanne i sin tid...og bagefter har jeg kun fortrudt, at jeg ikke tog beslutningen 4 måneder før.
:ked:

Det er altså heller ikke altid den værste løsning.

Glad ligefrem, den har jeg svært ved at kapere?

Men i det mindste har du taget den beslutning der betyder, at du helt sikkert ved, at han ikke bliver et produkt Låsby Svendsen m.fl. kan få penge ud af.

At være på disse hestekræmmermarkeder eller hos odiøse hestehandlere i det hele taget er så deprimerende. Det er jo ikke kun de mennesker, der køber disse heste der holder gang i disse handler. Dem der leverer syge eller uanvendelige heste har et lige så stort ansvar. Og selv om man ikke direkte leverer hesten til sådan en handlende, så har man alligevel et ansvar for at sikre, at det slet ikke kan lade sig gøre. Hvad jeg har set af dårligdom på disse markeder er helt ubeskriveligt og jeg har skam påtalt for hr. Svendsen at heste har brug for smed, blot for at få en hånd i ansigtet. I dag går vi stadig vildt meget på kræmmermarkeder, men langt uden om hestene efter jeg fandt en mager, uplejet kopi af min egen hest.. Tråden om hesteplejehjemmet fortæller jo det hele synes jeg.

Jeg aner ikke om heste forstår de skal aflives, men jeg ved, at man kan gøre det relativt skånsomt ved at lade den blive håndteret af en person de kender og helst ikke en, der har følelserne i klemme. På det sted hvor den bor og ikke mindst med en kompetent dyrlæge.

I dag var jeg afsted på hesteryg på en anden hest og engang imellem så stikker det mig "Arh Cia ville have gjort sådan lige her" for vi har redet der så tit. Man kommer selvfølgelig til at savne dem, men du virker afklaret og det er vigtigt. Jeg er også afklaret, har ikke fortrudt et sekund, men fårk hvor jeg savner hende engang imellem, som i dag f.eks. :traet:

Du kalder dig udlandet, så du bor nok slet ikke i DK, men mon situationen er så meget anderledes i udlandet?

Jeg har oplevet lettelse i forbindelse med at tage beslutningen om at få det overstået og give et dyr fred, men aldrig ligefrem glæde. Men mon ikke det er det du taler om?

Tja - se lige den har jeg meget svært ved at forstå. Mit hjerte græder lidt og frygter lidt hver dag - fordi hver dag kan risikere at blive den sidste med min meget højt elskede lille Molly - jeg bliver ikke glad, når hun bliver aflivet - jeg ved jeg dør lidt :-(

Jeg KAN ikke forstå det - men er sikkert et sentimentalt gammelt fjols.

Nej, glad var jeg nu heller ikke damin gamle hoppe og tro ridehest gennem 10 år blev aflivet, desværre pga dårlig kvalitet wrap og som følge deraf en svær forfangenhed.
Men det havde været så svær en tid at det bare var en stor, stor lettelse at kunne udfri hende fra sit smertehelvede.

Kan den dag i dag næsten 10 år efter stadig fælde en tåre ved tanken om især den sidste dag og håber aldrig at opleve noget så grimt og forfærdeligt igen.

Til gengæld fandt jeg jo så min nuværende helt fantastiske dressurhoppe, og dét ville jeg ikke have været foruden. :elsk:

Til alle. Tak for jeres svar. Ja jeg er lettet. Vi har bare bövlet så meget med den hest. Vi har bare haft ham i 3 år, men hvilken 3 år. Det störste problem er at jeg ikke ved om han har ondt. Men uanset hvad forsikringen siger i näste uge så er det aflivning. Har man köbt et dyr så har man også taget et ansvar. Her sälger vi ikke heste videre til marked eller andre der vil få problemer. Han vil blive skudt herhjemme, det bliver de fleste heste i Sverige. Det hedder en trotjeneraflivning, ret södt ikke. Men den dag jeg skal af med min lille Islands ting, så er jeg ikke meget värd, medmindre vi har väret igennem et langt forlöb inden. Min datter på 16 år har haft kontakten til dyrlägen i dette tilfälde, hårdt ja. Men sådan er livet og det har mine börn lärt.