Når blind leder blind falder begge i hullet...

[annetteB]

Jeg har en hest. Han er 13 år gammel.
Kvart araber kvart fjordhest og halvt traver.

Han har en kort gang, et villigt sind. Er fremadgående af natur og kan stoppes for sædet alene. Han har en lidt kort hals og bærer hovedet højt, selv på folden. (medmindre han æder! :heidio: )

Han blev tilredet i en gulvspand en sommereftermiddag for 9 år siden og er siden da blevet benyttet som skovturshest med undtagelse af år 2003 hvor jeg fik ugentlig undervisning på ham på LOR (let dressur og endnu lettere spring)

Af personlige årsager er han de sidste år ikke blevet redet meget, men har i stedet fungeret som folddekoration i løsdrift. Sidst jeg red ham var august 2007.
:roed:

Nu vil jeg gerne i gang med ridningen igen….MEN: I de forløbne år er han jo blevet en midaldrende hest og har tabt den riderelaterede muskelmasse som han førhen havde.

Det har jeg også - tabt den riderelaterede del af muskelmassen, altså....og er blevet midaldrende. :hhansen:
Til gengæld har jeg taget en del kilo på og befinder mig nu i 100kilos klassen.

Jeg har af disse årsager (fed utrænet rytter >< midaldrende utrænet hest) skrupler ved ”bare” at sætte mig op på hesten og skridte en tur i skoven. Og så en mere imorgen. Og en længere tur i overmorgen. osv.

Især fordi han som ridehest betragtet bærer præg af at jeg i sin tid ikke har været alt for skarp til at lære ham den rette betydning af hjælperne.
:fy:

Jeg har nemlig gennem årene ubevidst belønnet ham for at trække hovedet ind – jeg har simpelthen smidt strikkerne, så snart han trak næsen ind af skræk for at have brugt for hård en hånd og derved have ”trukket ham ind fortil” – ikke smart, for hvad jeg i virkeligheden gjorde var at BELØNNE en sammenrullet hals med eftergivenheden.
Ikke smart. Og SLET ikke smart, når han i forvejen er en hest der bærer hals og hoved højt.
:mettebo:

Med dét mønster har jeg jo stort gjort det umuligt for ham at bære mig og min efterhånden ikke ubetydelige røv rundt på en formålstjenlig måde.
:mur:

Derfor beder jeg nu om råd: hvordan griber jeg bedst og mest formålstjenligt hans (og min) genoptræning an? Af træningsområder råder vi over en kuperet skov , en grusbelagt sti på 1,5 km – og kan nok også låne en ridebane i nærheden, hvis longe- eller jordarbejde bliver påkrævet.

Men for at være helt ærlig: vi får næppe lavet meget jord/longearbejde, hvis vi først skal læsse og køre.
:roed:

[Lone]

Hvis han ikke døde sommeren 2007 af at bære rundt på dig - så klarre han det vel også nu, også selvom der måske er røget 10 kg mere på.
Hvad betyder 10 kg for en hest?

Men ellers ville jeg da arbejde med ham i longen i et hjørne af de enorme foldområder I har - og genlære ham en mere hensigtsmæssig bæren sig.

men jeg ville osse kombinere med ture i terræn - jeg ved ikke hvorfor :hhansen:, men jeg har på fornemmelsen at både hest og rytter - midaldrende som de er - ville kede sig gevaldigt, hvis det der med skoven skal vente altfor længe.

Og iøvrigt er du ikke fed! Måske lidt rund - men satme ikke fed på den ufede måde!

[Line_Calano]

man kan jo løse det ganske simpelt, altså både din overvægt og hestens manglende træning. alt efter hests styrbarhed for hånd anvendes grime og træktov eller trense. valgte agrigat monteres korrekt på hest. rytter/ejer trækker i sine bedste 'gå langt' sko, tager fat ved den dertil indrettede snor, monteret på hests trense/grime. derefter går tur ellers derudaf. start med ½ time og øg langsomt, som hvis du sad på den. kuperet terræn er klart at foretrække både for dit vægttab og for hests rygmuskulatur.
På denne måde får du også nydt skov....

Jeg tror nu ligesom lone ikke på at den dør af at slæbe rundt på dig, og kuperet terræn er godt uanset om du sidder der eller går ved siden af.

[99E]

Ja, vel bliver han da ridehest igen, han er jo ikke bare i nærheden af at være gammel.

Se, jeg ville råde dig til at starte med at hoppe i et par behagelige sko og gå ture med ham i rask tempo.
Ikke så meget for hans som for din skyld.
Tag du bare grusvejen frem og tilbage en gang eller to om dagen.

Derefter ville jeg finde et hjørne af folden/gårdspladsen/dagligstuen og sætte en række cavalettis op, som du så kunne longere ham over 5-10 minutter i hver retning efter føromtalte daglige gåtur. Uen indspændinger, naturligvis, og i skridt eller luntetrav.

Og derefter igen ville jeg overveje sadlen:
Passer den stadig, evt. med et tykkere underlag?
Skal du have en anden, fx en (billig, brugt med god) westernsadel der bedre kan fordele din vægt på hans ryg?
Og passer den stadig DIG.

Og så ville jeg begynde at ride - det nemmeste er lange skridtture i kuperet terræn.
Efter behag kan man så overveje at lære ham at gå på en bestemt måde, fx med hovedet nede og ryggen oppe.
Parelli bruger at lære hesten et signal, der betyder "tag hovedet ned", hvilket har visse fordele hvis man (som du - og jeg) har haft en hest, der har lært at flagre rundt med hovedet i skyerne og ikke "på naturlig vis" traver omkring i en smækker dressurtrav med ryggen oppe og alt det her.
(Jeg bruger et tøjlesignal - om samme vil virke for dig i en McLeanificeret verden ved jeg ikke...)

Og så ville jeg tilsætte dette "tag-hovedet-ned-signal" til de gode skridt-ture - og efterhånden med travrepriser - så hesten gik i en "dri" holdning det meste af tiden, men gradvist i længere og længere tid blev bedt om at strække sig ned og frem.

Sorcha er gradvist, efterhånden som vi har leget os gennem Parelli's Levels, blevet mere afslappet under rytter og har af sig selv gradvist sænket hovedet fra "araber-stil med hovedet i samme højde som skyggen på min ridehjelm" til 5-10 cm over lansemærkets højde på en løs tøjle.
Men for at komme lidt længere ned og bedre få ryggen op har det været nødvendigt med et "tag hovedet ned signal", som jeg kunne give samtidig med en lille-bitte-bitte-smule drev på bagbenene, så hun træder en lille-bitte-bitte-bitte smule bedre frem og får ryggen lidt op.

Og nu har hun fundet ud af, at det er faktisk ikke så skidt igen at gå sådan... Og hun er 18 - og har gået "forkert" i mindst lige så mange år som Cooper. Det er hun ikke død af endnu.

[aribeth]

Først vil jg sige som Lone... du er jo ikek fed.... altså på den trælse måde...

For det andet, Cooper er en ret robust hest med nogle gode stænger, han kan sagtens slæe dig OG en westernsadel... helt seriøst! Jeg regner jo ikek med du starter ud på en tre timers tur i arbejdsgalop som primære tempo.

[quote:3e37295f5d]Med dét mønster har jeg jo stort gjort det umuligt for ham at bære mig og min efterhånden ikke ubetydelige røv rundt på en formålstjenlig måde. [/quote:3e37295f5d]

Pjat... han finder sikkert hurtigt ud af at bære sig mere rigtigt hvis du gr igang med genoptræningen... Start med at skridt ham 30 minutter... måske bare rundt i kanten af folden? Eller kom ud til mig... så skridter vi i skoven eller rider på banen :-)

Men du vil garanteret bare have os til at sige at du skal købe en ny hest :-P


Katrine

[Lisbeth Sejberg]

Smukke-ped du er jo oooond uanset hvilket af de 3 svar, du står for :mettebo: ....... :linski:

Mvh. Lisbeth

[Lisbeth Sejberg]

Æv jeg havde ikke lige gennemskuet, at det var et bestemt svar, hun var ude efter ...... :floejt:

Mvh. Lisbeth

[MinnaN]

Der er ikke noget at gøre.. Du må ha en ny hest som kan blive fold dekoration som Cooperdengsen.

Hæh, jeg stemte nu nr 2. Du har nemlig krudt i din mås og drøner rundt med dine unger til hist og pist. Hvis du ikke lige ringer med klokker eller kulegraver kirkegården. :lol:
Så du får sikkert ikke redet Cooper alligevel. :linski:

Nahh, tag det roligt og på begynderniveau. Det der med at gå ture med ham op og ned af den der grusvej, det lyder ret godt. Både for din kondi og hans. Se det som kvalitetstid med din Cooperdengse. :elsk: Husk godbidder hvis han nu går i stå. :lol:

Også er du ikke fed!! Du er bare underhøj. Lige som mig. :linski: :viben:

[99E]

Annette, du er ikke fed.
Du er, ligesom dine kanelsnegle, af en passende rund og gavmild facon.

[MinnaN]

Nemlig!