At omgås heste

User avatar
Annibl
Posts: 242
Joined: Sun 2. Mar 2008 00:09

At omgås heste

Post by Annibl »

Jeg har to dejlige piger, som elsker heste. Emma på 9 år, der kun hyggerider en gang i mellem og Maja på 11 år, der er ejer af ponyen Shania.

Jeg vil gerne lære dem noget mere om at omgås heste korrekt. Hestens natur, hvordan vi aflæser dem, hvordan vi håndterer dem i forskellige situationer. Er det hvad horsemanship handler om? Da jeg var hesteejer kendte jeg ikke det begreb. :linski: Det er lidt ukonkret, ved jeg godt, men synes bare det er alt for lidt de lærer på rideskolen i undervisningen. Jeg ønsker, at de får en mere empatisk tilgang til hesten, mere indsigt i dens reaktioner og signaler, og ikke mindst hvordan vi handler i overensstemmelse med det.

Jeg har kigget efter McLeans bog på biblioteket, for jeg kunne i høj grad selv trænge til mere viden. Jeg kører på min diffuse erfaring, som ind i mellem kommer til kort (det er dæleme også en del år siden....).

En kommende problematik er fx at øve Shania i bedre at undvære sine staldkammerater. Hun er meget meget afhængig af kendte heste. Første gang hun kom på fold med sin nuværende foldmakker var hun ved at gå gennem hegnet. Hun ville IKKE have kontakt med ham. Anden gang lidt bedre og nu går de fint sammen.
Når hendes nabo tages ud af boksen, vrinsker hun igen og igen efter hende. Hun bliver urolig, når vi tager hende alene ud af stalden. Hun kan ikke gå alene på fold osv. I april har vi hende i ridning, og Maja skal ikke ride hende, udover en tur ud i weekenderne. Jeg har planlagt at være trækker og på den måde have lidt kontrol, hvis ponyen begynder at hoppe rundt.
Her slår min viden og erfaring ikke til, for de problemer har jeg aldrig haft med mine heste.

Input modtages med kyshånd - gode råd - god litteratur/websites o.l.
Knus fra Anni
Lone

At omgås heste

Post by Lone »

jeg er ved at træne Artig i at kunne være alene uden de andre.
Du kan se det i min tråd: Træning v Tina M.

Nu kan vi gå rigtig langt mens hun stadig er totalt afslappet - og hvis jeg måtte ride ville jeg sagtens kunne ride hende ligeså afslappet.
Hun er helt ligeglad, selvom hun kan høre føllet vrinske - bare det er hende der er væk.

HMS kan give nogle gode input - og en masse besøg hos andre hestefolk, så man kan se hvordan de gør og hvad de kan.
User avatar
CXEC
Posts: 9091
Joined: Mon 21. Nov 2005 14:26

At omgås heste

Post by CXEC »

Også her fra kan Tina kun anbefales!

Du kan med fordel også låne Hempflings bog at danse med heste! Den er FED at have at slå op i og søge inspiration.
Venlige tanker

CXEC



"Den som spørger dumt, bliver ofte klogere end den, som tror at vide alt."
-Sokrates
User avatar
Ane
Posts: 3438
Joined: Thu 24. Nov 2005 12:04

At omgås heste

Post by Ane »

men Tina opererer vel lidt langt fra midtjylland?

Jeg er ikke så skarp på Jysk geografi, men Ute Lehmann: http://www.horseinharmony.dk/ bor så vidt jeg kan regne ud i det mindste tættere på jer. Hun får ingen personlig anbefaling for jeg har aldrig set hende live, kun læst om hende. Men det jeg læste lød ret positivt.

-Excuses are the nails used to build a house of failure
l_andersen
Posts: 20
Joined: Mon 18. Feb 2008 10:24

At omgås heste

Post by l_andersen »

Jeg tror det kan være svært for børn og voksne, der ikke er "landmænd" at bruge "sund fornuft" i omgangen heste.
Men jeg tror til gengæld på at de kan lære det :heidio: ... hvis de virkelig ønsker det :engel:

http://www.littlemule.dk/adfaerd.htm
User avatar
Diane
Posts: 271
Joined: Wed 20. Feb 2008 22:16

At omgås heste

Post by Diane »

Jeg er helt enig i, at læren om hvordan heste tænker og reagerer er meget mangelfuld på mange rideskoler.

Jeg vil gerne stærkt anbefale denne bog:
http://www.bogguiden.dk/find_boeger_bog.asp?_UNR=1216906

Det er en god guide til almen hesteforståelse, er let læselig og indeholder masse små historier om heste der opfører sig "underligt" og årsagen dertil.
Mange hilsner
Diane

* Don't try to lead by example, because they don't get it *


Er du bange for at ride? Tankefeltsterapi kan give dig rideglæden igen, hurtigt, nemt og effektivt. Læs mere på http://www.diane.dk/tft/
User avatar
Tigerbaby
Posts: 1506
Joined: Thu 20. Jul 2006 17:56

At omgås heste

Post by Tigerbaby »

Jeg tror det er godt at sætte sig ind i flere forskellige teorier, da jeg synes at have erfaret at de ofte er gode til hver deres område.

Så jeg har læst noget Hempfling, fået en smule undervisning i Parelli og Monty Roberts, læst en masse forskellige bøger om hestehold og ridning, og nu får jeg så også undervisning af Tina MJ.

Indtil videre synes jeg at Tinas fremgangsmåde har været mest praktisk anvendelig, og det er også, så vidt jeg har forstået, en god blanding af flere forskellige teorier og praksisser. Men det skyldes måske også i høj grad hendes pædagogiske evner og de resultater man meget hurtigt får.
User avatar
Annibl
Posts: 242
Joined: Sun 2. Mar 2008 00:09

At omgås heste

Post by Annibl »

Takker for Jeres input. Jeg skal bare i gang med at studere. :lol:

Ute Lehmann bor ganske rigtigt ikke så langt herfra. Har kigget på hendes hjemmeside for et stykke tid siden. Synes den form for tilgang til hesten er fascinerende.
Knus fra Anni
User avatar
CXEC
Posts: 9091
Joined: Mon 21. Nov 2005 14:26

At omgås heste

Post by CXEC »

Mig bekendt oprerer Tina over HELE landet? Korriger mig Tina, hvis jeg tager fejl?!?

http://www.hesteforstand.dk/
Venlige tanker

CXEC



"Den som spørger dumt, bliver ofte klogere end den, som tror at vide alt."
-Sokrates
User avatar
Lone Beck
Posts: 7853
Joined: Thu 17. Nov 2005 15:16

At omgås heste

Post by Lone Beck »

Jeg vil ikke anbefale nogen guru. Urutinerede, der bliver præsenteret for Det Endegyldige Svar på Ethvert Spørgsmål, bliver meget firkantede og meget lidt empatiske, har jeg indtryk af :ehj:

Børnene skal forstå at:
- heste er flugtdyr
- heste er flokdyr
- heste er ikke særligt "intelligente"
- bange heste er farlige

Og så skal de ellers suge til sig - men jo gerne bistået af erfarne hestemennesker :ide:

Horsemanship er et godt gammelt begreb, som visse guruer mere eller mindre har taget patent på. Horsemanship betyder bare at man omgåes hesten ordentligt og fair.

Kan din datter ikke få en ugentlig ridetime, når ponyen skal i ridning? Træneren kan jo være ligeglad med om han bruger timen på selv at ride ponydyret eller om han bruger den på at lære pigebarnet at ride (og evt. omgåes) ponydyret...

(Hvis du VIL læse dig til det, så vil jeg nu alligevel anbefale McLeans bog. Den er ikke så firkantet igen, og den er i øvrigt særdeles lettilgængelig....Tanken om at I begynder at lave join up eller lignende på basis af et par kapitler i en guru-bog, giver mig kuldegysninger :nejtak: )
Venlig hilsen
Lone den Anden

Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
Post Reply