Det dér klikkertræning

User avatar
CXEC
Posts: 9091
Joined: Mon 21. Nov 2005 14:26

Det dér klikkertræning

Post by CXEC »

Jeg har gjort det at jeg istedet for klikkeren har betinget ordet dygtig. Og så nusser jeg lige så gerne som jeg giver godbid.

Jeg følte nemlig også at det ville blive for kringlet med klikker på ryggen af hesten.....
Venlige tanker

CXEC



"Den som spørger dumt, bliver ofte klogere end den, som tror at vide alt."
-Sokrates
Lone

Det dér klikkertræning

Post by Lone »

Jamen hunde kan begribe det uden godbidder?

Deres tilfredstillelse er klikket.

Jeres udtalelser siger mig bare, at det med klikkeren ikke er klikket hjem hos hestefolket/alternativt det er ikke egnet til heste?

Jeg bruger osse "dygtig" som klikker - men det er fordi jeg er sådan en motorisk spasser - men nu har jeg så meget styr på det hele, at jeg gerne ville bruge klikkeren på hestene.


Jeg tror der er mere i det end det vi tror......der må være nogle pavlovianske reflekser også hos heste?
Tina MJ
Posts: 8
Joined: Sun 6. Jan 2008 19:28

Det dér klikkertræning

Post by Tina MJ »

Betingede reflekser kan etableres og udløses hos MANGE arter, også laverestående arter. Man kan udløse betingede reflekser hos orm, og de har ikke meget hjerne.

Dertil er klikkertræning af heste og hunde stort set det samme, bygger på samme principper, værdier og biokemi, men sommetider på lidt forskellige traditioner.

Hos heste såvel som hos hunde opstår der en betinget refleks - velbehag, savlen, gang i fordøjelsen, når klikket (eller hvilken betinget forstærker man nu bruger) lyder. Samtidig danner dyret dopamin, der giver velbehagsfølelse. Derfor VIL klikket alene udløse velbehag hos både hunde og heste, men IKKE til evig tid. Hvis en stimulus (her klikket) præsenteres gentagne gange uden en efterfølgende ubetinget forstærker, så vil der ske habituering (tilvænning) til den pågældende stimulus, altså vil stimulus betyde - INGENTING! Det er det, man udnytter, når man vænner hesten og hunden til genstande og situationer.

MEN det vi gerne vi have med klikket er sensibilisering, at dyret reagerer MEGET på denne stimulus - det gør den, hvis stimulus efterfølges af en ubetinget, attraktiv, positiv forstærker - og gerne lidt uforudsigeligt, fx. at man ikke giver foder HVER gang, eller at nogle foderbelønninger er bedre end andre.

I starten sker der hurtigt sensibilisering til klikket, hvis den efterfølgende belønning er attraktiv, senere når belønningen er lidt mindre attraktiv og lidt mere forventelig er reaktionen ikke så voldsom. Holder vil op med at give godbidder, så vil vi først få extinction bursts (en opblussen af den adfærd, der plejer at give klik eller måske voldsom tiggen) og til sidst udslettelse af den betingede refleks - klikket virker ikke mere.

Derfor skal man jævnlig give ubetinget forstærkning, for at opretholde sensibiliseringen, men man kan godt springe nogle godbidder over engang imellem.

Dyret arbejder for velbehaget, som klikket og godbidden giver, men for at dette velbehag skal fortsætte skal det vedligeholdes. Sådan er det også med andre betingede reflekser, hvis de ikke længere forstærkes, så kan de udslettes.

I øvrigt vil jeg sige vedr. det at klø kontra at give godbidder, at det er fint at klø hvis man altså er sikker på, at hesten opfatter kløen som positivt. Det gør hesten som oftest ikke, men hvis man VED at den gerne vil gøre noget for at blive kløet, så er det en udmærket forstærkning.

Mht. at hesten skal fortsætte når den har klikket, så er jeg uenig. Hvis man har problemer med, at hesten ikke vil gå forbi noget, så ville jeg ride den frem imod det farlige og klikke den INDEN vi kom helt hen til tingen, give den belønning og være sikker på, at den faldt til ro. Så ville jeg drive igen, og klikke for at gå frem IMOD det farlige, belønne, og drive igen men altid stoppe INDEN hesten selv valgte at stoppe. Afhængig af, hvor stor angsten er, vil jeg enten vælge at vende om eller bakke væk fra det farlige inden den blev alt for farligt, eller hvis angsten var lille bare lade hesten stå stille og se det farlige an, og først drive frem når jeg mærkede at den var klar.

At klikke mens man presser hesten forbi noget, den egentlig er bange for, vil ikke have nogen virkning, idet angsten vi overskygge klikket, så hvis man vælger den vej, hvilket man ind imellem vil gøre, så skal man bruge ubehag og ophør af ubehag, men være klar over, at her vil positiv forstærkning kun have ringe virkning.

Jeg uddyber gerne :-)
Hj
Lone

Det dér klikkertræning

Post by Lone »

Arh, Tina - du får mig altid til at tænke så meget...... det er jo frygtelig anstrengende - og der er ingen der klikker mig for at tænke :hhansen:

Jeg vil gerne have uddybet nogle ting, men jeg skal vist tænke noget mere først.

Tak for et godt indlæg.
Tina MJ
Posts: 8
Joined: Sun 6. Jan 2008 19:28

Det dér klikkertræning

Post by Tina MJ »

Selv tak, glæder mig til de uddybende spørgsmål :-)
Hj
User avatar
annetteB
Posts: 11902
Joined: Tue 29. Nov 2005 11:53

Det dér klikkertræning

Post by annetteB »

[quote:d5c0e7005d]det er jo frygtelig anstrengende - og der er ingen der klikker mig for at tænke [/quote:d5c0e7005d]

Stakkel - nu skal jeg gøre det!
*klik*

Dygtiig! Du kan få din godbid d 15.
:lol:
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.
Post Reply