:oeje: - nåh ja - man kunne måske også henlægge en sådan fuldstændig privat besked til en - privat besked.
Vi andre er sgu nok fuldstændig ligeglade, hvorvidt I kan bilægge det ene eller det andet - det har ikke den store fælles-interesse.
Men jeg er sikker på at Tina sætter pris på din ædelmodighed
:loneb: (i mangel af dybt ironisk smiley)
Træning ved Tina Marquard
Træning ved Tina Marquard
Du er nok ude med riven hvad? :loneb:
Venlige tanker
CXEC
"Den som spørger dumt, bliver ofte klogere end den, som tror at vide alt."
-Sokrates
CXEC
"Den som spørger dumt, bliver ofte klogere end den, som tror at vide alt."
-Sokrates
Træning ved Tina Marquard
Nå, ja - LoneR har jo RET. Rive eller ej.
:linski:
:linski:
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.
Træning ved Tina Marquard
Hej Céleste
Det kan vi sagtens - begge dele :-)
Jeg skriver til dig privat.
Hilsen Tina
Det kan vi sagtens - begge dele :-)
Jeg skriver til dig privat.
Hilsen Tina
Hj
Træning ved Tina Marquard
Til jer andre - skal vi ikke fortsætte hestesnakken i stedet for at privatsnakken? Det er jo derfor vi er her :ninie:
Aribeth -hvis jeg skal fortælle hvornår jeg kommer i nærheden af dig så kræver det, at jeg ved, hvor i landet du kommer fra. Men så skal jeg også nok :-)
Aribeth -hvis jeg skal fortælle hvornår jeg kommer i nærheden af dig så kræver det, at jeg ved, hvor i landet du kommer fra. Men så skal jeg også nok :-)
Hj
-
aribeth
Træning ved Tina Marquard
jeg bor mellem Randers og Viborg sådan cirka... tættest på Randers....
:-)
Katrine
:-)
Katrine
-
Lone
Træning ved Tina Marquard
Træningssession II
Tina kom igår søndag og vi fortsatte træningen med at Artig skal kunne forlade de andre, uden at blive nervøs.
Efter sidste gang fik jeg kun trænet 4-5 gange, da jeg så lagde mig syg med influenza og dernæst skulle rende til læger osv pga af ny sygemelding med rygproblemer.
Vi begyndte med at jeg skulle tage Artig ud og ind af folden, noget der stadig gør mig nervøs for at de andre skal løbe ud, eller løbe mig ned.
I ugen der var gået havde jeg meget kvikt selv gjort det en dag, hvor jeg skulle kyse Athene væk og i min iver derfor placerede strømhegnet på Artigs bløde mule - der sprang en megagnist og hun blev enormt bange. Meget upædagogisk.
Det øvede vi nu ikke sålænge, da jeg mener det bedste hjælp lige nu er, at de andre i stalden holder de andre heste væk, så jeg kan svinge hende rundt uden at være bange for at de løber med, og at det faktisk nok ikke bliver bedre før jeg har øvet og øvet.
Artig kan jo godt finde ud af det - kan jeg se, når alle andre gør det.......
Dernæst brugte vi den næste time på at træne at forlade de andre.
Tina forklarede om zoner: hvis, grå og sorte zoner - hvor den hvide er den absolut trygge, de grå de småutrygge men alligevel kontrollable og de sorte er no go.
Artig er faktisk allerede blevet bedre. Jeg bruger stoppet i hverdagen også, så selvom jeg ikke har trænet så meget bevidst, så har jeg alligevel trænet at stoppe flugtrefleksen og hun reagerer fantastisk godt på den.
Nu kan jeg tage hende meget længere væk og ind i stalden, uden at hun begynder at karte rundt.
Ideen er at bremse hendes trang til flugt, når hun blir nervøs. På Artig kan man se, at mulen og øjenomgivelserne bliver anspændte, hun rejser hoved og hals - og så er hun høj, må jeg sige - og kigger rundt.
Øvelserne går simpelthen ud på, at stoppe hende op, bakke hende, genvinde hendes opmærksomhed og rose og belønne for at få den.
Det foregår med få skridt ad gangen - to skridt - et stop, et skridt tilbage, sænke hovedet ved at lægge hånden bag ørerne og på den måde skabe ro.
Og det skaber fantastisk ! Det virker helt eminent.
Det virker faktisk så godt, så da jeg skulle vise Tina, hvordan jeg på tåbelig vis går med hende, når hun skubber skulderen ud og tårner sig op, så kunne jeg faktisk ikke få hende til at gøre det hun plejer.
Første gang, for de her få uger siden, kunne jeg kun tage Artig få meter fra folden og inde i stalden blev hun vildt oprørt, når de andre er på folden.
Igår kunne jeg tage hende ind i stalden, hvor hun efter kort tid gerne ville ud igen - men faktisk ikke kørte op mens vi gik derind, men forblev afslappet.
Så kan jeg tage hende væk fra de andre, så hun ikke kan se dem og gå en hel tur rundt om en kæmpestor lade vi har, hvor hun det meste af vejen ikke kan se de andre, som iørvigt farer fjollet rundt, når hun er væk.
Det kommer i små skridt - jeg trak hende ned langs folden, hvor hun blev anspændt efter 20- meter, men Tina kunne gå med hende rundt om laden lidt senere, hvor hun indimellem blir anspændt, men så slapper af og går roligt videre.
Det hele foregår med stop, tilbage, sænke nakken, hvilket virker beroligende og massevis af belønning og ros.
Så arbejde vi med lidt longering, for at tjekke hestens sindstilstand - en glimrende måde at kontrollere det på, idet hesten jo ikke kan være anspændt og urolig, hvis den vader roligt rundt for enden af en snor.
Så øvede vi lidt med at dreje rundt og flytte sig - sådan almindelig håndtering.
Tina havde vist en ambition om, at jeg skulle bruge klikkeren, men sagde meget venligt, at det skulle vi nok vente med alligevel - efter at hun havde set mig fumle rundt med hest og træktov og godbidder og indimellem nærmest slå knude på mig selv - for hvordan kommer man ned i højre lomme med venstre hånd - samtidig med at man skal lægge hånden på nakken og holde tovet og gå fremad?
Der ER en grund til, at jeg har svært ved at få hende ud alene -jeg burde simpelthen have tre arme med tilhørende hænder...
Lige så venligt sagde hun også, at det jo var nemt nok, at se hvem der havde det største problem i det her makkerskab - og det var ikke hesten - men det ved jeg jo godt.
Jeg synes, at der er enormt gode og hurtige fremskridt. Alle de øvelser Tina foreslår, virker og de virker med det samme og det skaber ro hos mig, så jeg tror på, at vi kan gøre det jeg har planlagt - og det smitter jo også af på hesten.
Tina er enormt god til at hjælpe med at skabe nogle rammer, så man ikke føler at man skal forcere noget - men det er legalt at tage det så langsomt og roligt, som man har brug for - og det gør jo faktisk, at tingene udvikler sig positivt meget hurtigere.
Det er ret simpelt og enkelt og forståeligt, ikke mindst, fordi alt bliver forklaret grundigt, seriøst og logisk - og alt foregår i en rolig stemning.
Den næste tid fortsætter vi sådan her og så ser jeg hvor langt vi kommer, inden næste gang, som er om 4 uger, men jeg tror faktisk vi kommer ret langt.
Jeg bliver virkelig begejstret og fuld af energi, når sådan en time bare foregår med succes - det virker og man bliver helt vildt glad.
Hestene er sjovt nok også trætte og tilfredse bagefter og de behøver ikke engang tage stilling til alle forklaringerne, men kan snuppe en græstot eller bide Tina i benet, fordi hun ikke har godbidder i lommen ( fy, Artig!)
Athene trænede også . men det tager Tiger sig vel sammen til at skrive om engang - men noget jeg synes var vildt genialt, var de pre-tilridnings øvelser de lavede - udover at pakke Athene ind i en stor blå pressening - det synes hun var meget hyggeligt.... men faktisk så hele arbejdet med tilridningen stort set er forberedt, så det eneste det mangler er rytteren på ryggen - sådan næsten da.
Jeg synes egentlig, at man får så meget ud af bare en enkelt time - gode øvelser, en masse at tænke over, gode seriøse forklaringer, så selv en enkelt time eller to ville kunne gøre underværker for alle.
Det er en form og nogle principper, som taler 100% til mig - og som jeg meget gerne vil fortsætte med længe endnu.
Jeg opfatter det enormt givende og samtidig lærerigt og så enkelt, at man bare kan fortsætte træningen på egen hånd - Tina er ret god til at forsyne en med et væld af oplysninger og øvelser, så man har noget at gå videre med.
Og så kan man bruge det hele fra ryggen endda - genialt!
Artig er således blevet meget bedre til at forlade de andre. Hun er jo stadig ikke en problemhest, men for mig var det et stort problem, at hun blev så nervøs, men allerede nu kan jeg se virkelig gode fremskridt.
Det varer lidt endnu før jeg kan drage ud i timelange terrænture kun Artig og jeg - men jeg tror på det - jeg kan se det for mig .
Det er ikke engang fordi jeg har travlt med at komme derhen - det er faktisk så fedt, at arbejd med processen, så det er berigende i sig selv.
Lange ture alene ture kan vi altid nå.
Jeg skal bare huske at bruge øvelserne hele tiden, også i den daglige håndtering - men det tror jeg også jeg er blevet bedre til.
Artig har jo også et problem når de andre forlader hende, især selvfølgelig når Accept går fra hende.
han vil sgu gerne ud at opleve verden, men hun kravler på væggene elelr truer med at springe over hegnet, når han er væk.
Så det træner vi på samme måde.
Artig står i boksen og Stephanie går ud af stalden med Accept og jeg står i døren og holder øje, med hvordan hun tar det.
Vi vil ikek provokere hende til at stjle og blive meget nervøs, så vi startede helt enkelt med at han stod duen for stalden, hvr hun kunne se ham.
Efter lidt tid æder hun hø og så går Stephanie et par skridt, sådan så hun stadig kan se noget af ham, men han er i bevægelse.
Så vader hun rundt i boksen så det gentager vi i lang tid - få skridt og tilbage, og tilsidst så fatter hun at han kommer tilbage og slapper af.
Så går Stephanie lidt flere skridt så han blir usynlig og vender straks om - igen og igen til hun osse slapper af der.
Igår kunne hun så gå 30 meter væk, hvor Artig tilsidst bare stod og passede sig selv inde i boksen.
Hun kan selvfølgelig høre ham hele tiden, men det skal hun osse, hun skal primært vænne sig til at han forsvinder og hun ikke skal tage sig af det.
Men det var sjovt igår, efter ca en halv time, så kaldte hun på ham - nu synes hun alligevel det var nok det der - og så kom han ind.
Han synes det er sjovt at være ude alene og er jo heller ikke rigtig væk fra moaar endnu - og så har han godt af at lære lidt tålmodighed og det lærer han fint sådan her - han må jo gå og stå og vente hele tiden og det klarer han helt fabelagtigt og han lærre jo så osse at være på gene hånd, efterhånden som vi udvider det.
Han er ligeså lærenem og rolig og sød som sin mor og er ligeså begejstret for at lave noget sammen med sine mennesker - og han er ikke engang hingstefølstyg - bortset fraat hans tænder nok klør, for han tygger i alt - og så stak han mulen i min kaffekop med kold kaffe - og brugte derefter flere minutter på at gnide mulen hårdt på asfalten for at få den hæslige smag helt væk..
Kaffe er sort zone for Axe :hhansen:
Og så er det så fjollet, at man har brug for en anden til at fortælle sig, at når man skal ride alene kan man jo bare ride 5 minutter, eller 10 minutter - man behøver jo ikke starte med turen på en time, langs marker og fasaner og en ophidset hest.
Hvorfor er der aldrig nogen, der har fortalt mig det før?!
Jeg vil stadig opfordre til, at I prøver det - det er virkelig godt!
Næste indlæg efter d. 2 marts, hvor vi tager en ny time.
Tina kom igår søndag og vi fortsatte træningen med at Artig skal kunne forlade de andre, uden at blive nervøs.
Efter sidste gang fik jeg kun trænet 4-5 gange, da jeg så lagde mig syg med influenza og dernæst skulle rende til læger osv pga af ny sygemelding med rygproblemer.
Vi begyndte med at jeg skulle tage Artig ud og ind af folden, noget der stadig gør mig nervøs for at de andre skal løbe ud, eller løbe mig ned.
I ugen der var gået havde jeg meget kvikt selv gjort det en dag, hvor jeg skulle kyse Athene væk og i min iver derfor placerede strømhegnet på Artigs bløde mule - der sprang en megagnist og hun blev enormt bange. Meget upædagogisk.
Det øvede vi nu ikke sålænge, da jeg mener det bedste hjælp lige nu er, at de andre i stalden holder de andre heste væk, så jeg kan svinge hende rundt uden at være bange for at de løber med, og at det faktisk nok ikke bliver bedre før jeg har øvet og øvet.
Artig kan jo godt finde ud af det - kan jeg se, når alle andre gør det.......
Dernæst brugte vi den næste time på at træne at forlade de andre.
Tina forklarede om zoner: hvis, grå og sorte zoner - hvor den hvide er den absolut trygge, de grå de småutrygge men alligevel kontrollable og de sorte er no go.
Artig er faktisk allerede blevet bedre. Jeg bruger stoppet i hverdagen også, så selvom jeg ikke har trænet så meget bevidst, så har jeg alligevel trænet at stoppe flugtrefleksen og hun reagerer fantastisk godt på den.
Nu kan jeg tage hende meget længere væk og ind i stalden, uden at hun begynder at karte rundt.
Ideen er at bremse hendes trang til flugt, når hun blir nervøs. På Artig kan man se, at mulen og øjenomgivelserne bliver anspændte, hun rejser hoved og hals - og så er hun høj, må jeg sige - og kigger rundt.
Øvelserne går simpelthen ud på, at stoppe hende op, bakke hende, genvinde hendes opmærksomhed og rose og belønne for at få den.
Det foregår med få skridt ad gangen - to skridt - et stop, et skridt tilbage, sænke hovedet ved at lægge hånden bag ørerne og på den måde skabe ro.
Og det skaber fantastisk ! Det virker helt eminent.
Det virker faktisk så godt, så da jeg skulle vise Tina, hvordan jeg på tåbelig vis går med hende, når hun skubber skulderen ud og tårner sig op, så kunne jeg faktisk ikke få hende til at gøre det hun plejer.
Første gang, for de her få uger siden, kunne jeg kun tage Artig få meter fra folden og inde i stalden blev hun vildt oprørt, når de andre er på folden.
Igår kunne jeg tage hende ind i stalden, hvor hun efter kort tid gerne ville ud igen - men faktisk ikke kørte op mens vi gik derind, men forblev afslappet.
Så kan jeg tage hende væk fra de andre, så hun ikke kan se dem og gå en hel tur rundt om en kæmpestor lade vi har, hvor hun det meste af vejen ikke kan se de andre, som iørvigt farer fjollet rundt, når hun er væk.
Det kommer i små skridt - jeg trak hende ned langs folden, hvor hun blev anspændt efter 20- meter, men Tina kunne gå med hende rundt om laden lidt senere, hvor hun indimellem blir anspændt, men så slapper af og går roligt videre.
Det hele foregår med stop, tilbage, sænke nakken, hvilket virker beroligende og massevis af belønning og ros.
Så arbejde vi med lidt longering, for at tjekke hestens sindstilstand - en glimrende måde at kontrollere det på, idet hesten jo ikke kan være anspændt og urolig, hvis den vader roligt rundt for enden af en snor.
Så øvede vi lidt med at dreje rundt og flytte sig - sådan almindelig håndtering.
Tina havde vist en ambition om, at jeg skulle bruge klikkeren, men sagde meget venligt, at det skulle vi nok vente med alligevel - efter at hun havde set mig fumle rundt med hest og træktov og godbidder og indimellem nærmest slå knude på mig selv - for hvordan kommer man ned i højre lomme med venstre hånd - samtidig med at man skal lægge hånden på nakken og holde tovet og gå fremad?
Der ER en grund til, at jeg har svært ved at få hende ud alene -jeg burde simpelthen have tre arme med tilhørende hænder...
Lige så venligt sagde hun også, at det jo var nemt nok, at se hvem der havde det største problem i det her makkerskab - og det var ikke hesten - men det ved jeg jo godt.
Jeg synes, at der er enormt gode og hurtige fremskridt. Alle de øvelser Tina foreslår, virker og de virker med det samme og det skaber ro hos mig, så jeg tror på, at vi kan gøre det jeg har planlagt - og det smitter jo også af på hesten.
Tina er enormt god til at hjælpe med at skabe nogle rammer, så man ikke føler at man skal forcere noget - men det er legalt at tage det så langsomt og roligt, som man har brug for - og det gør jo faktisk, at tingene udvikler sig positivt meget hurtigere.
Det er ret simpelt og enkelt og forståeligt, ikke mindst, fordi alt bliver forklaret grundigt, seriøst og logisk - og alt foregår i en rolig stemning.
Den næste tid fortsætter vi sådan her og så ser jeg hvor langt vi kommer, inden næste gang, som er om 4 uger, men jeg tror faktisk vi kommer ret langt.
Jeg bliver virkelig begejstret og fuld af energi, når sådan en time bare foregår med succes - det virker og man bliver helt vildt glad.
Hestene er sjovt nok også trætte og tilfredse bagefter og de behøver ikke engang tage stilling til alle forklaringerne, men kan snuppe en græstot eller bide Tina i benet, fordi hun ikke har godbidder i lommen ( fy, Artig!)
Athene trænede også . men det tager Tiger sig vel sammen til at skrive om engang - men noget jeg synes var vildt genialt, var de pre-tilridnings øvelser de lavede - udover at pakke Athene ind i en stor blå pressening - det synes hun var meget hyggeligt.... men faktisk så hele arbejdet med tilridningen stort set er forberedt, så det eneste det mangler er rytteren på ryggen - sådan næsten da.
Jeg synes egentlig, at man får så meget ud af bare en enkelt time - gode øvelser, en masse at tænke over, gode seriøse forklaringer, så selv en enkelt time eller to ville kunne gøre underværker for alle.
Det er en form og nogle principper, som taler 100% til mig - og som jeg meget gerne vil fortsætte med længe endnu.
Jeg opfatter det enormt givende og samtidig lærerigt og så enkelt, at man bare kan fortsætte træningen på egen hånd - Tina er ret god til at forsyne en med et væld af oplysninger og øvelser, så man har noget at gå videre med.
Og så kan man bruge det hele fra ryggen endda - genialt!
Artig er således blevet meget bedre til at forlade de andre. Hun er jo stadig ikke en problemhest, men for mig var det et stort problem, at hun blev så nervøs, men allerede nu kan jeg se virkelig gode fremskridt.
Det varer lidt endnu før jeg kan drage ud i timelange terrænture kun Artig og jeg - men jeg tror på det - jeg kan se det for mig .
Det er ikke engang fordi jeg har travlt med at komme derhen - det er faktisk så fedt, at arbejd med processen, så det er berigende i sig selv.
Lange ture alene ture kan vi altid nå.
Jeg skal bare huske at bruge øvelserne hele tiden, også i den daglige håndtering - men det tror jeg også jeg er blevet bedre til.
Artig har jo også et problem når de andre forlader hende, især selvfølgelig når Accept går fra hende.
han vil sgu gerne ud at opleve verden, men hun kravler på væggene elelr truer med at springe over hegnet, når han er væk.
Så det træner vi på samme måde.
Artig står i boksen og Stephanie går ud af stalden med Accept og jeg står i døren og holder øje, med hvordan hun tar det.
Vi vil ikek provokere hende til at stjle og blive meget nervøs, så vi startede helt enkelt med at han stod duen for stalden, hvr hun kunne se ham.
Efter lidt tid æder hun hø og så går Stephanie et par skridt, sådan så hun stadig kan se noget af ham, men han er i bevægelse.
Så vader hun rundt i boksen så det gentager vi i lang tid - få skridt og tilbage, og tilsidst så fatter hun at han kommer tilbage og slapper af.
Så går Stephanie lidt flere skridt så han blir usynlig og vender straks om - igen og igen til hun osse slapper af der.
Igår kunne hun så gå 30 meter væk, hvor Artig tilsidst bare stod og passede sig selv inde i boksen.
Hun kan selvfølgelig høre ham hele tiden, men det skal hun osse, hun skal primært vænne sig til at han forsvinder og hun ikke skal tage sig af det.
Men det var sjovt igår, efter ca en halv time, så kaldte hun på ham - nu synes hun alligevel det var nok det der - og så kom han ind.
Han synes det er sjovt at være ude alene og er jo heller ikke rigtig væk fra moaar endnu - og så har han godt af at lære lidt tålmodighed og det lærer han fint sådan her - han må jo gå og stå og vente hele tiden og det klarer han helt fabelagtigt og han lærre jo så osse at være på gene hånd, efterhånden som vi udvider det.
Han er ligeså lærenem og rolig og sød som sin mor og er ligeså begejstret for at lave noget sammen med sine mennesker - og han er ikke engang hingstefølstyg - bortset fraat hans tænder nok klør, for han tygger i alt - og så stak han mulen i min kaffekop med kold kaffe - og brugte derefter flere minutter på at gnide mulen hårdt på asfalten for at få den hæslige smag helt væk..
Kaffe er sort zone for Axe :hhansen:
Og så er det så fjollet, at man har brug for en anden til at fortælle sig, at når man skal ride alene kan man jo bare ride 5 minutter, eller 10 minutter - man behøver jo ikke starte med turen på en time, langs marker og fasaner og en ophidset hest.
Hvorfor er der aldrig nogen, der har fortalt mig det før?!
Jeg vil stadig opfordre til, at I prøver det - det er virkelig godt!
Næste indlæg efter d. 2 marts, hvor vi tager en ny time.
Træning ved Tina Marquard
Super godt indlæg Lone, jeg kan virkelig bruge mange fiduser :tommelop: :tommelop: :tommelop:
Heidi
-
Lone
Træning ved Tina Marquard
Idag gik vi ca 46´5 minutter - først lidt ned i gården - halvvejs tilbage , så helt tilbage for at spørge hvordan Axe tog det og så hele vejen rundt om laden - så gik vi en ny retning, hvor hun selvfølgelig har været før, men aldrig alene - nemlig ind i selve godsets "indkørsel, som er en megastor rund plads foran hovedbyningen.
(I burde se det for at forstå det)
Laangt fra stalden - og artig gik så pænt med hovedet med i min albuehøjde, helt roligt. et par gange stoppede hun og kiggede - og så stoppede jeg hende , bakkede et skridt og så gik vi videre - helt roligt.
Det var helt execptionelt - hun var bare så meget nede på jorden og glad.
Pludselig kom jeg så i tanke om, at der plejer at flakse blishøns rundt i søen, og hvad ville Artig sige til det - og så tænkte jeg at vi hellere måtte gå hjem, før jeg trængte til at blive bakket....
Nu stopper hun når jeg stopper, eller faktisk når hun mærker at jeg vil gøre det - eller når jeg siger "dyygtig" - det er så fedt - hun stopper omgårnde og lige det rigtige sted.
På et tidspunkt ville jeg stoppe, men fortrød og det mærkede hun os stoppede faktisk.
I begyndelsen tjekkede jeg lige situationen ved at gå baglæns få skridt - og stoppe nogle gange - og så gik jeg 5 skridt forlæns og stoppede, så 7, så 15, så 20 - det virker supergodt - man har hele tiden kontrol og styring og hesten er hele tiden opmærksom.
det var virkelig godt.
da vi kom tilbage til stalden havde Stephanie taget Accept ud og vi aftalte så, at hun kunne gå lidt væk fra os - det tog Artig faktisk med ophøjet ro.
Men så forsvandt de - og var væk forlænge og så blev hun nervøs - tårnede sig op og dirrede som et espeløv.
Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre, men valgte at vende hende væk fra dén retning han var gået og så gik jeg et skridt frem, bakkede et skridt, roste og forfra - om og om igen -
Hun var tydeligt meget nervøs, dirrede over det hele og så begyndte hun at vrinske helt panikslagent og skingert ( ind i mit øre) og prøvede at feje mig væk, så hun kunne komme efter sønnen.
Jeg blev ved at gå frem, lave stop og hun lystrede, men var ikek egentlig opmærksom - men kontrollen havde jeg forsåvidt - over kroppen - og det var vel meget godt med sådan en 179 stykke morhysterisk hoppe
Så kom de tilbage - og fik skældud - og så gad Artig ikke mere være ude, men så stod vi en halv smøgs tid, mens hun puffede til mig og jeg bakkede hende væk, indtil hun begyndte at lede efter noget foder jeg havde spildt på jorden - og altså slappede af.
Så jeg synes det hele gik fantastisk, men kan godt mærke at jeg er lidt anspændt når vi går ud alene og i situationen med Accept - som var meget sort zone da han blev væk, men kun lysegrå i begyndelsen.
I morgen går vi igen - og samme tur, tror jeg skal tøjle glæden ved at have hende ude alene med så stor succes - og bare nogle dage blive den samme rute.
men - wow - det er fedt! Ikke nogen tårnhøj hest, der glor - men en helt afslappet, rolig og glad hest der går afsted SAMMEN med mig - istedet for at hige hjem, væk, mod de andre heste.
(I burde se det for at forstå det)
Laangt fra stalden - og artig gik så pænt med hovedet med i min albuehøjde, helt roligt. et par gange stoppede hun og kiggede - og så stoppede jeg hende , bakkede et skridt og så gik vi videre - helt roligt.
Det var helt execptionelt - hun var bare så meget nede på jorden og glad.
Pludselig kom jeg så i tanke om, at der plejer at flakse blishøns rundt i søen, og hvad ville Artig sige til det - og så tænkte jeg at vi hellere måtte gå hjem, før jeg trængte til at blive bakket....
Nu stopper hun når jeg stopper, eller faktisk når hun mærker at jeg vil gøre det - eller når jeg siger "dyygtig" - det er så fedt - hun stopper omgårnde og lige det rigtige sted.
På et tidspunkt ville jeg stoppe, men fortrød og det mærkede hun os stoppede faktisk.
I begyndelsen tjekkede jeg lige situationen ved at gå baglæns få skridt - og stoppe nogle gange - og så gik jeg 5 skridt forlæns og stoppede, så 7, så 15, så 20 - det virker supergodt - man har hele tiden kontrol og styring og hesten er hele tiden opmærksom.
det var virkelig godt.
da vi kom tilbage til stalden havde Stephanie taget Accept ud og vi aftalte så, at hun kunne gå lidt væk fra os - det tog Artig faktisk med ophøjet ro.
Men så forsvandt de - og var væk forlænge og så blev hun nervøs - tårnede sig op og dirrede som et espeløv.
Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre, men valgte at vende hende væk fra dén retning han var gået og så gik jeg et skridt frem, bakkede et skridt, roste og forfra - om og om igen -
Hun var tydeligt meget nervøs, dirrede over det hele og så begyndte hun at vrinske helt panikslagent og skingert ( ind i mit øre) og prøvede at feje mig væk, så hun kunne komme efter sønnen.
Jeg blev ved at gå frem, lave stop og hun lystrede, men var ikek egentlig opmærksom - men kontrollen havde jeg forsåvidt - over kroppen - og det var vel meget godt med sådan en 179 stykke morhysterisk hoppe
Så kom de tilbage - og fik skældud - og så gad Artig ikke mere være ude, men så stod vi en halv smøgs tid, mens hun puffede til mig og jeg bakkede hende væk, indtil hun begyndte at lede efter noget foder jeg havde spildt på jorden - og altså slappede af.
Så jeg synes det hele gik fantastisk, men kan godt mærke at jeg er lidt anspændt når vi går ud alene og i situationen med Accept - som var meget sort zone da han blev væk, men kun lysegrå i begyndelsen.
I morgen går vi igen - og samme tur, tror jeg skal tøjle glæden ved at have hende ude alene med så stor succes - og bare nogle dage blive den samme rute.
men - wow - det er fedt! Ikke nogen tårnhøj hest, der glor - men en helt afslappet, rolig og glad hest der går afsted SAMMEN med mig - istedet for at hige hjem, væk, mod de andre heste.