Smed.

User avatar
KatieKat
Posts: 8308
Joined: Sun 20. Nov 2005 17:14

Smed.

Post by KatieKat »

Efter en masse heftige debatter på HN om dette emne er jeg en smule nysgerrig efter jeres mening.

Hvad mener i om uregistrerede/ufaglærte smede?

Mener i at det alle skal hænges ved daggry og at alle der udsætter deres heste for dem bør have samme behandling?

Eller mener i, ligesom jeg, at der findes virkelig dygtige mennesker derude der tilfældigvis mangler papir på deres kunnen.

Jeg blev første gang stillet overfor den problemstilling da jeg stod med en stor belgier med det usleste hove jeg nogensinde har set. Han havde ondt og det var simpelthen så synd. Desværre var han tilsyneladende ikke vant til at få løftet ben og rædselsslagen hvis man bare rørte hans ben.
Jeg ringede til rundt regnet 15 smede rundt omkring i omegnen og fortalte at vi stod med et akut problem her. Ikke en eneste af dem ville så meget som kigge på en belgier på 1000+ kg der ikke kunne løfte ben.

Så fik vi kontakt med en uddannet, men ikke registreret smed som ordner alle de store koldblodsheste i omegnen og han ville gerne komme og se på drengen. Det var en katastrofe. Han havde ikke skyggen af tålmodighed. Han blev hysterisk når Jensen blev bange og nægtede at løfte benene. Det endte med at han hakkede lidt i hovene mens de stod på jorden, men han måtte opgive at løfte dem. Mest fordi jeg forbød ham at slå hesten for at få den til at løfte de ben. Aldrig i livet skulle han igen i nærheden af nogen af mine dyr.

Så så jeg en lille annonce på HG om en pige som beskar store koldblodsheste. Jeg ringede og talte med hende og tog derefter op og besøgte hende, så hendes egne store kæmpeheste og så hvordan hun arbejdede. Og så kom hun ned også på Jensen.
Hun er ikke faglært og dermed ikke registreret, men hun er knuseme dygtig. Hun havde tid nok og massevis af tålmodighed. Hun havde tid til at blive gode venner med hesten og da hun tog hjem efter at have været her første gang var hesten beskåret og hun havde pillet 2 indgroede sten ud af hans ene forhov. Men det var en kamp.

Nu er der gået lidt over et år. Smerter er der ikke flere af. Vi har en glad og tryg hest og hans hove er pænere end jeg nogensinde turde drømme om. De er ikke perfekte endnu, men det tager jo tid når de er så ødelagte.
Og det bedste af det hele er at han løfter benene uden bøvl og uden angst nu. Han er stadig tung, men han løfter de ben frivilligt.

Jeg er stadig ikke ganske ukritisk med uregistrerede smede. Med jeg er heller ikke ukritisk med registrede smede, eller med dyrlæger eller med nogen som helst anden der skal i nærheden af mine dyr.

Og så længe Kokjo stadig vil beskærer mine heste har jeg ikke travlt med at finde en ny smed. Reststreret eller ej.
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
Lone

Post by Lone »

Den bedtse smed jeg har haft var uddannet i USA og havde dermed som sådan ingen i DK gyldig uddannelse og var uregistreret.
Jeg græder stadig over tabet af ham og ville være villig til både fodkysning og hvad ved jeg, bare jeg kunne få ham tilbage...

Den ringeste og dyreste jeg har mødt var både det ene og det andet og blev anbefalet af HV og ham der laver deres liste - han ødelagde da også kun én hest, så deeeeet.......

Kører Kokjo osse til Lolland :P ......
User avatar
KatieKat
Posts: 8308
Joined: Sun 20. Nov 2005 17:14

Post by KatieKat »

Prøv at spørge hende. Jeg tror hun er til at lokke hvor som helst hen hvis bare du betaler benzinen.

Jeg kan i hvert fald helhjertet anbefale hende.
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
Lone

Post by Lone »

jamen, bor I ikke i Jylland eller sådan et utilgængeligt og fjernt sted?

Benzinen - jeg vil betale bezinen to gange!!!!!
User avatar
KatieKat
Posts: 8308
Joined: Sun 20. Nov 2005 17:14

Post by KatieKat »

Nej da. Jeg bor i Slagelse og Kokjo bor i Kalundborg. Så det tager såmen ikke mere end en god time at komme til lolland.
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
Lone

Post by Lone »

Bor du i Slagelse!!!!!!!

Lige for tiden er jeg i Slagelse en gang om ugen - i embeds medfør - ved Ligkistefabrikken - kender du den?
User avatar
KatieKat
Posts: 8308
Joined: Sun 20. Nov 2005 17:14

Post by KatieKat »

Jeg kan ikke påstå at jeg kender den. Jeg kender næsten ikke noget i Slagelse. Jeg har kun boet her i 1½ år og i al den tid har jeg arbejdet i københavnsområdet, så det r begrænset hvad jeg har set. Jeg kan finde bilka og biblioteket og det er vist sådan ca det.

Men hvis du er i området er du velkommen til at kigge forbi en dag og se hestene og sådan. Jeg bor lige uden for Slagelse (mod Skælskør) i Slots Bjergby. Det er 10 minutters kørsel fra Slagelse station sådan cirka.

Men som du så ved er det ikke sådan helt urealistisk at vi kan lokke Kokjo til at besøge dig. Jeg ved i hvert fald at hun tager heste på Næstvedegnen og så er man jo næsten dernede alligevel. Nu ved jeg ikke hvor mange heste du har.Hun skoer ikke, men hun beskærer meget nydeligt, men nu kan jeg jo også læse på din dækkendebat at dine heste går med bare tæer. Og prisen er mere end fair.
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
User avatar
stratego
Posts: 938
Joined: Fri 18. Nov 2005 18:26

Post by stratego »

Hvis bare smeden kan sit kram, så må han/hun for min skyld gerne være uregistreret, men man skal så skrive sig bag øret at man ikke kan kræve erstatning for dårligt arbejde, hvis det skulle blive aktuelt. :roll:

Hernede har vi lidt af det hele og den registerede er faktisk den eneste som kan overholde sine aftaler til punkt og prikke.
Det synes jeg jo personligt er en meget stor kvalitet og det er da også derfor jeg har ham samtidig med jeg mener han er den dygtigste.

Hilsen
Britta
;-) Smil til verden og den smiler til dig ;-)
User avatar
Lone Beck
Posts: 7853
Joined: Thu 17. Nov 2005 15:16

Post by Lone Beck »

Pyha, ja, smedemareridtet. Hvad man dog ikke vil gøre for at få en ordentlig én af slagsen :?

Heroppe i det mørke Vendsyssel, må man tage hvad man kan få, og de seneste år har det været en (vistnok) faglært, men ikke registreret, gammel smed.

Ham har jeg været enormt glad for - han kunne nemlig ordne Fies hove uden dyrlægens bedøvelse. Det er stadig problematisk, men det går da... :roll:

Sidst han var her, bebudede han så, at han ville lade sig pensionere :cry: Det kan man dårligt bebrejde ham i og med han er over 70...men for H. :(

Han havde en lærling med sig - vældig flink og tilsyneladende tålmodig fyr, men en nybegynder til et nervebundt som Fie? :shock:
Jeg er noget nervøs for, hvordan det skal spænde an...

Jeg overvejer stærkt at ringe og høre om Ian Vedel tager nye kunder ind. Han skulle være god, men han er også dobbelt så dyr som min nuværende, og det er altså ikke helt ligegyldigt, når man har fem heste, hvoraf to skal have sko på :?

Jeg vil da helst bruge en registreret smed, men kun hvis han (eller hun) er god. Jeg vil til enhver tid foretrække en god, uregistreret for en dårlig registreret, og desværre kan man jo ikke ligefrem vælge og vrage :^o

Hvordan skal det dog gå, hvis forslaget til ny lov om hestehold bliver vedtaget som det ser ud nu? Herunder ikke mindst med en paragraf, der siger at kun faglærte smede må ordne hove på andres heste... :(
Venlig hilsen
Lone den Anden

Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
User avatar
KatieKat
Posts: 8308
Joined: Sun 20. Nov 2005 17:14

Post by KatieKat »

Det er også den lov der bekymrer mig lidt.
Der er i hvert fald ingen tvivl om at jeg vil fortsætte med at bruge Kokjo så længe jeg overhovedet kan lokke hende til at komme herned.
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
Post Reply