Man taler tit om at hesten først er løsgjort når den går på eftergivenheden og hvad er så lige det?
Jo, det er at hesten lige tygger en gang på biddet og løsner sig i nakken, så hovedet helt af sig selv ligger i lod og tøjlen dermed hænger en smule.
Lige netop der har hesten så alle muligheder for at bruge sig og ikke mindst bære sig.
Noget man også ser det tydeligt på er når ørene vipper frem/tilbage eller når den er rigtig koncentreret, hænger og dasker ud til siden i takt med gangarten. Så begynder det at være virkelig sjovt at ride, men så får man også lov at arbejde for sagen, da den mindste ubalance vil få konsekvenser.
Et sted hvor man virkelig får lov at høre og mærke tyggeriet er i schenkelvigningerne. Når hesten tygger og løsner for hvert skridt og ørene vipper med i takten så er øvelsen udført korrekt, men vejen dertil en lidt af en kamp forstået på den måde at det kræver træning. træning og atter træning.
Galoppen er også en øvelse, hvor man får fuld valuta for pengene.
Hesten skal tygge og slippe for hvert spring og samtidig søge ind og op i rejsningen i nakken, samtidig med den skal nikke ned mod indv. forben. Har man først prøvet det så vil man prøve det igen og igen. Det er bare så kanon.
Lige en sidste ting er at ride hesten på buet spor. F.eks et hjørne eller en volte - som jo bare er et forlænget hjørne i fire etaper.
Den udv. tøjle er ikke en balancestang, men skal helst være løs for at hesten kan få det udv. bagben ordentligt med ind under sig, da det jo er det ben der skal træde længst og derfor skal tøjlen også være længere. Dette kan man gøre ved at føre hånden en smule frem, som hvis man forestillede sig man havde et cykelstyr i hænderne og skulle dreje. Hånden skal føres så langt frem at man giver hesten den plads den har brug for til at flytte det udv. bagben. Normalt er det ca. 3-5 cm.
Håber ikke det har kedet alt for mange. :wink:
Hilsen
Britta
Eftergivenhed
Eftergivenhed
;-) Smil til verden og den smiler til dig ;-)
-
Jeanie
[quote:9d4d602bde]Håber ikke det har kedet alt for mange. [/quote:9d4d602bde]
=D> Nej for pokker da Britta , jeg vil da gerne have mere af den slags...selvom jeg ikke rider dressur...men det kan skiseme da stadig bruges...så øs bare ud af din viden...du skriver det nemlig så selv Jeg kan forstå det ( og jeg fatter sjældent den slags oplæst af bøger )...så kom bare med mere !!
Jeanie
=D> Nej for pokker da Britta , jeg vil da gerne have mere af den slags...selvom jeg ikke rider dressur...men det kan skiseme da stadig bruges...så øs bare ud af din viden...du skriver det nemlig så selv Jeg kan forstå det ( og jeg fatter sjældent den slags oplæst af bøger )...så kom bare med mere !!
Jeanie
Forsætter så lige lidt omkring det at lave en anholdning/halv parade. :wink:
En anholdning er når man vipper ( indad/opad) på det ene håndled og bøjer det andet håndled lidt indad, så man på den måde giver et let tryk på hestens lade i den tøjle man vipper med og med det bøjede håndled holder biddet på plads, så det ikke flytter sig i munden på hesten uden dog at lave et træk og det er svært. Man skal føle en elastisk fornemmelse i den støttende tøjle.
Man bruger altid samsidige hjælpere, altså højre schenkel sammen med højre tøjle.
En halv parade er når man bøjer begge håndled samtidig. Her skal begge schenkler så i brug.
Sædet skal altid være med uanset hvad man foretager sig.
Vil man have hesten til at søge indad, så vipper man håndleddet indad og vil man have en højere rejsning så vipper man ind og opad.
Anholdningen bruges, hvis hesten hænger på en tøjle. Man prøver herved at lokke hesten til at slippe, fordi hesten rides ekstra frem til den ene tøjle samtidig med den lokkes lidt til at søge ind eller ind/op og dermed slippe.
Den halve parade bruges til at samle med og give bedre bæring.
Netop fordi man rider ind bagfra med sædet og løfter fortil med schenklerne samtidig med man lokker hesten til at søge længere ind/op.
Tøjlen må aldrig være eneste hjælper, men skal altid følges med sæde og schenkelhjælpen.
Hesten reagerer først når der gives efter og den rytterfejl de fleste døjer med er at man er for længe om at give efter. En tøjlekorrektion må helst ikke vare længere end 1 hesteskridt, før der gives efter og det er derfor nok den sværeste hjælper at bruge.
Hilsen
Britta
En anholdning er når man vipper ( indad/opad) på det ene håndled og bøjer det andet håndled lidt indad, så man på den måde giver et let tryk på hestens lade i den tøjle man vipper med og med det bøjede håndled holder biddet på plads, så det ikke flytter sig i munden på hesten uden dog at lave et træk og det er svært. Man skal føle en elastisk fornemmelse i den støttende tøjle.
Man bruger altid samsidige hjælpere, altså højre schenkel sammen med højre tøjle.
En halv parade er når man bøjer begge håndled samtidig. Her skal begge schenkler så i brug.
Sædet skal altid være med uanset hvad man foretager sig.
Vil man have hesten til at søge indad, så vipper man håndleddet indad og vil man have en højere rejsning så vipper man ind og opad.
Anholdningen bruges, hvis hesten hænger på en tøjle. Man prøver herved at lokke hesten til at slippe, fordi hesten rides ekstra frem til den ene tøjle samtidig med den lokkes lidt til at søge ind eller ind/op og dermed slippe.
Den halve parade bruges til at samle med og give bedre bæring.
Netop fordi man rider ind bagfra med sædet og løfter fortil med schenklerne samtidig med man lokker hesten til at søge længere ind/op.
Tøjlen må aldrig være eneste hjælper, men skal altid følges med sæde og schenkelhjælpen.
Hesten reagerer først når der gives efter og den rytterfejl de fleste døjer med er at man er for længe om at give efter. En tøjlekorrektion må helst ikke vare længere end 1 hesteskridt, før der gives efter og det er derfor nok den sværeste hjælper at bruge.
Hilsen
Britta
;-) Smil til verden og den smiler til dig ;-)
Jeg har altid fået af vide at en halv parade skal vare 1-2-3-4 eller indtil hesten har reageret.
Der var en gang en klog kone der sagde til mig: 45-45-10.
45 % sæde, 45 % ben, 10 % tøjle.
Du skriver godt og let forståeligt.
Kunne du gennemgå en schenkelvigning så en tåbe som mig kunne forstå det?
Mvh
MinnaN
Der var en gang en klog kone der sagde til mig: 45-45-10.
45 % sæde, 45 % ben, 10 % tøjle.
Du skriver godt og let forståeligt.
Kunne du gennemgå en schenkelvigning så en tåbe som mig kunne forstå det?
Mvh
MinnaN
Præsident på livstid for Basse's Fanklub.
She who can pick a pun, can also pick a pocket.
Into the belly of the Beast. And out the demon's arse.
She who can pick a pun, can also pick a pocket.
Into the belly of the Beast. And out the demon's arse.
Grunden til en halv parade kun skal vare et skridt er at man hjælper hesten til at gå op af bakke, forstået på den måde at man får hesten til at træde bedre ind under sig med sædet og løfte forparten for schenklerne og mødes til sidst på tøjlen og siden eftergivenheden, hvor man så afprøver om hesten bliver deroppe.
Giver man ikke efter når man har trukkket energien hele vejen igennem hesten, så kan hesten ikke komme af med spændingen og reagerer ved at hænge på tøjlen og man ville jo egentlig gerne have en bedre bæring og at hesten gav bedre efter i ganasherne.
Nå men så til schenkelvigningen. :shock:
Jeg starter altid gerne med at flytte hesten ind og ud af volten med mine schenkler, så jeg på den måde lærer både mig selv og hesten at bestemme hvor forpart og bagpart skal være.
Når jeg har styr på det, så ligger jeg udv. schenkel tilbage og hesten flytter så udv. bagben ind foran indv. bagben. Samtidig vil hesten jo have en tendens til at skyde skulderen( skyder hesten skulder er schenklen for langt tilbage) for at holde balancen, så derfor er jeg så nød til at støtte med indv. schenkel så jeg har styr på skulderen.
Stiller så hesten, hvilket får indv. og udv. schenkel til at skifte plads.
Flytter så udv. tøjle lidt ud til siden samtidig med jeg trykker med indv. schenkel og støtter op med udv. schenkel. Dette skal du gøre når du kan mærke hesten er ved at flytte indv. ben ind foran udv. ben. Flytningen af tøjlen fortæller så hesten hvor langt den skal flytte benene.
Vil du flytte mere på bagparten så skal indv. schenkel længere tilbage og vil du flytte på forparten skal indv. schenkel længere frem. Udv. schenkel sørger for fremdriften sammen med sædet.
Altså kom ridende på langsiden og tryk med den schenkel der ligger ude ved barrieren og flyt udv. tøjle lidt ud til siden. Hesten vil nu gå sidelæns samtidig med den er stillet lidt ud mod barrieren. Korriger med schenkel og tøjle efter behov. Hænger hesten på udv. tøjle, så vip lige igennem på indv. tøjle eller kig efter om hesten er bøjet istedet for stillet eller om for-og bagpart bevæger sig korrekt.
Det blev lidt rodet, men netop sidebevægelser er svære at holde styr på da man jo tit bytter om på hvad der ellers er indv. og udv.
Har prøvet at lære min "gamle" hest at lave schenkelvigning for løs tøjle, men da hjælpen nærmest er den samme som i galop kan hun ikke finde ud af forskellen og har derfor igen opgivet forsøget.
Eneste forskel på galophjælp og schenkelvigningshjælp er jo flytningen af tøjlen ud til siden, som jeg jo så ike bruger og derfor kan hun ikke finde ud af det. :mrgreen:
Hilsen
Britta
Giver man ikke efter når man har trukkket energien hele vejen igennem hesten, så kan hesten ikke komme af med spændingen og reagerer ved at hænge på tøjlen og man ville jo egentlig gerne have en bedre bæring og at hesten gav bedre efter i ganasherne.
Nå men så til schenkelvigningen. :shock:
Jeg starter altid gerne med at flytte hesten ind og ud af volten med mine schenkler, så jeg på den måde lærer både mig selv og hesten at bestemme hvor forpart og bagpart skal være.
Når jeg har styr på det, så ligger jeg udv. schenkel tilbage og hesten flytter så udv. bagben ind foran indv. bagben. Samtidig vil hesten jo have en tendens til at skyde skulderen( skyder hesten skulder er schenklen for langt tilbage) for at holde balancen, så derfor er jeg så nød til at støtte med indv. schenkel så jeg har styr på skulderen.
Stiller så hesten, hvilket får indv. og udv. schenkel til at skifte plads.
Flytter så udv. tøjle lidt ud til siden samtidig med jeg trykker med indv. schenkel og støtter op med udv. schenkel. Dette skal du gøre når du kan mærke hesten er ved at flytte indv. ben ind foran udv. ben. Flytningen af tøjlen fortæller så hesten hvor langt den skal flytte benene.
Vil du flytte mere på bagparten så skal indv. schenkel længere tilbage og vil du flytte på forparten skal indv. schenkel længere frem. Udv. schenkel sørger for fremdriften sammen med sædet.
Altså kom ridende på langsiden og tryk med den schenkel der ligger ude ved barrieren og flyt udv. tøjle lidt ud til siden. Hesten vil nu gå sidelæns samtidig med den er stillet lidt ud mod barrieren. Korriger med schenkel og tøjle efter behov. Hænger hesten på udv. tøjle, så vip lige igennem på indv. tøjle eller kig efter om hesten er bøjet istedet for stillet eller om for-og bagpart bevæger sig korrekt.
Det blev lidt rodet, men netop sidebevægelser er svære at holde styr på da man jo tit bytter om på hvad der ellers er indv. og udv.
Har prøvet at lære min "gamle" hest at lave schenkelvigning for løs tøjle, men da hjælpen nærmest er den samme som i galop kan hun ikke finde ud af forskellen og har derfor igen opgivet forsøget.
Eneste forskel på galophjælp og schenkelvigningshjælp er jo flytningen af tøjlen ud til siden, som jeg jo så ike bruger og derfor kan hun ikke finde ud af det. :mrgreen:
Hilsen
Britta
;-) Smil til verden og den smiler til dig ;-)
Vover mig lige ind her på dette forum med en lille refleksion over emnet.
Med hensyn til at lave schenkelvigning på løs tøjle, jeg synes, det er kanon-svært at stille en hest uden et minimum brug af tøjlen? ](*,)
Men måske det også er derfor, din gamle har let svært ved at skelne mellem schenkelvigning og galopanspring?
Vægthjælpen er vel også lidt forskellig. I svhenkelvigningen er det vigtigt at side lige på begge sædeben hele vejen, da hesten skal være ligeudrettet i hals og ryg. I galopanspring Sidder man på indvendige sædeben, og efter anspringet på begge sædeben på lige linier.
For mig personligt kan der ligge problemer i galopanspring kontra "bananøvelser". Har faktisk senest observeret, at min gamle tror at bagpartsvending ikke skal være i skridt men ganske bestemt galop :?
Håber alt vel med den unge - og den gamle selvfølgelig :D
Mule
Med hensyn til at lave schenkelvigning på løs tøjle, jeg synes, det er kanon-svært at stille en hest uden et minimum brug af tøjlen? ](*,)
Men måske det også er derfor, din gamle har let svært ved at skelne mellem schenkelvigning og galopanspring?
Vægthjælpen er vel også lidt forskellig. I svhenkelvigningen er det vigtigt at side lige på begge sædeben hele vejen, da hesten skal være ligeudrettet i hals og ryg. I galopanspring Sidder man på indvendige sædeben, og efter anspringet på begge sædeben på lige linier.
For mig personligt kan der ligge problemer i galopanspring kontra "bananøvelser". Har faktisk senest observeret, at min gamle tror at bagpartsvending ikke skal være i skridt men ganske bestemt galop :?
Håber alt vel med den unge - og den gamle selvfølgelig :D
Mule