Tja, det kan der jo være mange grunde til og den ene er vel lige så gyldig som den anden. :wink:
For mig betyder dressuren alt og er grundstenene til opførelsen af en ekvipage, men på den anden side så er det også et sikkerhedsnet, når vi rider i naturen.
For hvad hvis nu vi ender i en uheldig situation, hvor eneste mulighed er at bakke eller træde sidelæns uden berøring af tøjlen. Hvad gør man så?
Tja, man lærer sin hest at bakke/ gå sidelæns på schenklerne og evt. stemmen.
Dette er afgørende for at jeg vil kunne ride min hest for helt løs tøjle og alligevel få lov at bestemme hastighed og længde på benflytningen.
Her er det for mig dressuren kommer ind i billedet. :idea:
Derfor vil jeg også gerne kunne ride min hest for en helt løs tøjle, men samtidig skal den også kunne tåle jeg har kontakten til biddet.
Så det at ride sin hest ind under hjælperne og bestemme rammen er dressur for mig.
Hvad er dresuren for dig og hvorfor?
Hilsen
Britta
Dressur, hvorffor?
Dressur, hvorffor?
;-) Smil til verden og den smiler til dig ;-)
-
Lone
-
Lone
Dressuren er for mig, at opnå de bedste betingelser for det fuldkomne - eller tilnærmelsen heraf - samarbejde mellem hest og rytters fysik og psyke.
At arbejde med dressuren er, at arbejde henimod den bedste brug af muskler, energi og vilje til et mål, der er fælles for hest og rytter.
Dressuren er gymnasticering af sind og krop og resultatet er godt, når begge parter i ekvipagen samstiller sig - samarbejder.
De forskellige ydre former for dressuren - øvelsesklasser, stævnedeltagelser osv osv er blot de menneskelige behov for anerkendelse, der giver sig udtryk - det har intet med det egentlige at gøre: at opnå det gode samspil og samarbejde mellem hesten og rytteren.
Hesten er ligeglad om du arbejder her eller der, med eller uden tilskuere, den arbejder for at I skal arbejde sammen - som den prototype på et flokdyr den er.
Når man ikke opnår, det man vil, så har man glemt at hestens accept og vilje er ligeså vigtig, som rytterens motivation.
Dette synes ofte at ske, når rytterens behov for ydre anerkendelser er altoverskyggende og hesten blot er blevet et redskab for at opnå dette.
Derfor spør jeg altid min hest "Vil du" - og jeg får meget sjældent et modvilligt svar, for hetsne vil jo gerne arbejde for og med dig, men den arbejder ikke godt, hvis man ikke anerkender dens ret til samarbejde og samspil - dens andel i det.
Men når jeg får et modvilligt svar - når den siger "neeej, ikke idag" - så lytter jeg altid - som regel er den jo alligevel til fals for lidt overtalelse.....
Tilgengæld er jeg ringere til at svare, når hesten siger: "kom nu, kom nu" - vi skal noget - Der er jeg ofte underlagt de menneskelige behov for at drive den af, tjene penge, have dårlige undskyldninger.....
Meeen: jeg skulle mene, at man kan lære en hest at gå baglæns og sidelæns. fordi den har evnerne i forvejen - Kunsten er bare at formidle hvornår det er hensigtsmæssigt og eftersom hestens og rytterens forståelse af hensigtsmæssighed ofte ikke er helt ens, må man her benytte sig af det faktum, at man som menneske har magten i den sidste ende, fordi det er kun den menneskelige hånd, der kan måle foder op....... :P
At arbejde med dressuren er, at arbejde henimod den bedste brug af muskler, energi og vilje til et mål, der er fælles for hest og rytter.
Dressuren er gymnasticering af sind og krop og resultatet er godt, når begge parter i ekvipagen samstiller sig - samarbejder.
De forskellige ydre former for dressuren - øvelsesklasser, stævnedeltagelser osv osv er blot de menneskelige behov for anerkendelse, der giver sig udtryk - det har intet med det egentlige at gøre: at opnå det gode samspil og samarbejde mellem hesten og rytteren.
Hesten er ligeglad om du arbejder her eller der, med eller uden tilskuere, den arbejder for at I skal arbejde sammen - som den prototype på et flokdyr den er.
Når man ikke opnår, det man vil, så har man glemt at hestens accept og vilje er ligeså vigtig, som rytterens motivation.
Dette synes ofte at ske, når rytterens behov for ydre anerkendelser er altoverskyggende og hesten blot er blevet et redskab for at opnå dette.
Derfor spør jeg altid min hest "Vil du" - og jeg får meget sjældent et modvilligt svar, for hetsne vil jo gerne arbejde for og med dig, men den arbejder ikke godt, hvis man ikke anerkender dens ret til samarbejde og samspil - dens andel i det.
Men når jeg får et modvilligt svar - når den siger "neeej, ikke idag" - så lytter jeg altid - som regel er den jo alligevel til fals for lidt overtalelse.....
Tilgengæld er jeg ringere til at svare, når hesten siger: "kom nu, kom nu" - vi skal noget - Der er jeg ofte underlagt de menneskelige behov for at drive den af, tjene penge, have dårlige undskyldninger.....
Meeen: jeg skulle mene, at man kan lære en hest at gå baglæns og sidelæns. fordi den har evnerne i forvejen - Kunsten er bare at formidle hvornår det er hensigtsmæssigt og eftersom hestens og rytterens forståelse af hensigtsmæssighed ofte ikke er helt ens, må man her benytte sig af det faktum, at man som menneske har magten i den sidste ende, fordi det er kun den menneskelige hånd, der kan måle foder op....... :P
Dressur er for mig en tilstand, det er som at danse, når det går godt :D
Jeg rider heller ikke stævner, jeg har gjort det en smule, men jeg kan ikke få den fornemmelse af flow, når jeg rider stævner - der sidder jeg bare og spænder op :cry:
Det er svært at huske programmet, og at alle sidder og glor, kan jeg heller ikke lide - det forstyrrer vores samhørighed, mig og hesten. Og når jeg bliver bange, så bliver hesten det jo også. Jeg fortæller den jo, at det er NU, vi skal være bange :cry:
Men ellers er det jo en god idé, for man får så meget feedback :roll: nÅ, heldigvis har jeg været så heldig med undervisere, at der skal jeg nok få feedback :twisted: :lol:
Men selve dansen i det - det er pragtfuldt. Derfor betyder det også så meget for mig, at takten er på plads, at hesten slapper af og bærer mig dansende, så skulderen er fri. Det er selve grundridningen - så kan vi altid lave øvelserne, men de er for mig kun midler til at få dansen til at blive endnu blødere og mere spændstig.
Fx rider vi i øjeblikket kontrastillet kontragalop :D - den er en gymnastisk øvelse, der får hesten strukket lidt på en anden led :wink:
Eller vi rider versader for at få hesten løsgjort på vej i samling osv. Det er jo også sjovt, og hvis hesten så også synes det? Det virker sådan :D
Mon ikke det er lidt som at hinke hinkeruder eller sjippe, da man var barn - heste kan jo godt lide at være lidt barnlige :lol:
Og så elsker de at bevæge sig ......
Jeg rider heller ikke stævner, jeg har gjort det en smule, men jeg kan ikke få den fornemmelse af flow, når jeg rider stævner - der sidder jeg bare og spænder op :cry:
Det er svært at huske programmet, og at alle sidder og glor, kan jeg heller ikke lide - det forstyrrer vores samhørighed, mig og hesten. Og når jeg bliver bange, så bliver hesten det jo også. Jeg fortæller den jo, at det er NU, vi skal være bange :cry:
Men ellers er det jo en god idé, for man får så meget feedback :roll: nÅ, heldigvis har jeg været så heldig med undervisere, at der skal jeg nok få feedback :twisted: :lol:
Men selve dansen i det - det er pragtfuldt. Derfor betyder det også så meget for mig, at takten er på plads, at hesten slapper af og bærer mig dansende, så skulderen er fri. Det er selve grundridningen - så kan vi altid lave øvelserne, men de er for mig kun midler til at få dansen til at blive endnu blødere og mere spændstig.
Fx rider vi i øjeblikket kontrastillet kontragalop :D - den er en gymnastisk øvelse, der får hesten strukket lidt på en anden led :wink:
Eller vi rider versader for at få hesten løsgjort på vej i samling osv. Det er jo også sjovt, og hvis hesten så også synes det? Det virker sådan :D
Mon ikke det er lidt som at hinke hinkeruder eller sjippe, da man var barn - heste kan jo godt lide at være lidt barnlige :lol:
Og så elsker de at bevæge sig ......
fra Nina