Kan hesten tænke selv

[Lone]

Man hører ofte folk hævde et af følgende, hvis de hører om andres heste der tér sig:

den har nok ondt -
den har nok ikke respekt for dig
den ved ikke du er dens fører hest
den er forvirret, fordi du gir den uklare signaler
den er bange
- altsammen bør øjeblikkelig medføre besøg af en eller anden ekspert.

Men det er ikke en acceptabel forklaring, at hesten bare er uartig, styg, uopdragen eller snotdum og den måske ikke bare er det hver dag, men når den lissom selv synes?

Alle synes at mene, at hesten ikke har anlæg for en selvstændig personlighed, der godt kan være at sammenligne med en menneskelig seriemorders, eller bare dens egen luddovne ejers.
(derimod mener man, at nogle hundetyper er født onde - bwtf!)

Men hesten - hesten er det gode lys-dyr, der altid handler ud fra naturens bedste intentioner (kan naturen have intentioner?), altid positivt, altid rationelt i forhold til dyreverdenen, altid forståeligt - og hvis ikke du forstår den er det da bare dig, der er snotdum!

Men kan hesten ikke lære bare at være "styg".
Kan den rent faktisk ikke stå inde i boksen, alternativt på folden, og tænke " idag gider jeg sgu ikke, så jeg vil være rigtig tåbelig når hun kommer og rider mig, så jeg kan få mere tid til at æde hø"?
kan den ikke regne ud, at hvis den stejler så slipper den for rytteren, som den ikke lige gider den dag?
Kan den ikke løbe dig ned, bare fordi den vil først ind og æde?
Eller fordi den kan mærke, at du skal gruble over det meget længe, hvis den gør det - istedet for bare at reagere som en hest ville gøre - så den gør det, fordi den kan?

[KatieKat]

Jeg tror godt heste bare kan være umulige og stædige fordi de har lyst eller fordi de mener at de vil opnå et eller andet. (ikke at blive redet, flyttet, beskåret eller andet de ikke gider)

Fanny er meget dygtig til at spille meget skræmt, nervøs og yderst følsom araber hvis hun tror hun kan få ekstra opmærksmhed eller ligefrem godbidder ud af det. Nå har vi så fået Mocca ind som er et pragteksemplar af en sød og velopdragen pony og den gode opførsel smitter faktisk af på divaen. Hun har fundet ud af at Mocca kmmer hurtigere ud fordi hun ikke skaber sig når hun skal have grime på, så nu skaber Fanny sig ikke når hun skal have grime på, men stikker selv hovedet i den. Nu har hun så også fundet ud af at Mocca kommer hurtigere ind til maden når vi lukker ind fordi vi ikke behøver at trække hende. Vi åbner bare ledet til folden og så går Mocca selv over gårdspladsen og ind i stalden hvor hun stillersig ind i sin boks og spiser sin mad lige så stille til vi kommer og lukker boksdøren. Fanny skal have et træktov sat i grimen og trækkes stille g roligt ind mens hun hopper og danser og er meget bange for buske og katte og biler og hvad hun nu eller går forbi hver dag.
Men lur mig om ikke snart hun fanger at hun får flere fordele ved at være ligesom Mocca?

Heste har personlighed og vilje. Mine har i hvert fald!

[Lone Beck]

Selvfølgelig kan heste være uartige :ondgrin:

Tag nu bare Madigan:

Hun kommer engang i mellem i tanker om, at hun vil bestemme tempoet, når hun går i snor. Så skal hun bare have snoren op om næsen, så går hun som en lille engel - ikke bare, når snoren er på næsen, men også på normal vis i måneder/år bagefter. Derpå skal hun liiige mindes om det igen.

Når smeden skal finpudse hovene på hende efter skoning og sætter en forhov op på det dér stativ, står hun pænt indtil smeden har det hele klar. så strækker hun benet, så det hele vælter :lol:

Fredehingsten Romulus, som jeg passede i mine teenageår, var nok den mest velopdragne hest jeg nogensinde har kendt. Men gik man fra ham på staldgangen, åbnede han karabinhagen og vendte sig om. Mere gjorde han ikke, selv om han var avlshingst og stalden fyldt med 79 andre heste. Han slap bare fri, vendte sig om og stod og lignede en englebasse.

Samme Romulus gad ikke gå i trailer. Så efter at have prøvet at overtale ham med det gode i nogle minutter, hentede de et reb, viste ham det - og så vadede han ellers op i traileren :ok:

Og hvem har ikke set en garvet rideskolehest tage r*ven på nybegynderne? F.eks. hvis de skal galopere og det sløve læs af en krikke sjosker rundt i trav, mens den skærer alle hjørnerne - indtil man giver ungen en pisk i hånden. Så kan den sgu godt forstå de lidt ubehjælpelige signaler fra rytteren, selv om pisken overhovedet ikke kommer i brug :ehj:

[MinnaN]

Heste har personlighed, viljestyrke og intelligens på deres egen måde. Nogen heste kan godt være udspekulerede og regne den ud.
Hvem kender ikke ponyen/hesten som lægger ørerne tilbage, når man skal forbi, fordi den ved at den får godbidder som bestikkelse? Sådan en hest har jeg haft halvpart på og han truede alle børn til at bestikke ham med godbidder. :lol: Han kunne ikke finde på at bide, men går den så går den. Det var så en vane som ejeren ikke havde lært ham, men som han selv havde regnet ud.
Prinsegemalen har også regnet ud at han skal have godbidder under opsadling ellers bider han eller lader som om han bider. Det virker bare ikke på mig, så med mig gør han det ikke. Han prøver, men det ender med et rap på bringen og/eller et meget hårdt ØV eller grum knurren.
Nogen dage kan jeg da mærke at Prinsegemalen ikke gider at stå på staldgangen, når solen skinner. Han vil hellere stå ved striglebommen og nyde solen på krydset. Eller han hellere vil i skoven istedet for sandkassen.

Men om de står ude på folden og tænker at de vil være dumme idag? Det tror jeg ikke de er i stand til. Men regne den ud, det kan de. Heste kan godt være grænsesøgende, hvis de fornemmer at man er usikker. Det er et spørgsmål om hesteintelligens.

Der kan gå forår, vind i røven og lopper i hovene på enhver hest. De kan være så overglade og hysse at man er fuldstændig overbevist om at de har stået på folden og snakket om at NU skal de ryttere bare vippes af alle som en.

Jeg har det ordsprog: Forvent hvad som helst af en hest og du får det.
Men født styg er der ikke nogen hest der er. De har bare personligheder med finurligheder og ticks som vi andre også har. Dem må man tage hensyn til. Heste har også brug for forbilleder (Mocca og Fanny er et godt eksempel). De kan så være gode eller dårlige for os mennesker. Men sikkert ganske udmærkede for hestene. :-D

Jeg synes så bare at folk hiver for meget fat i eksperter i dit og dat. Istedet for at tænke selv og tænke over sine egne handlinger og sætte dem i kontekst overfor hestens handlinger. Men jeg er så typen der tænker meget over heste.

Naturen har ikke nogen gode intentioner. Det er simpelthen pladderballe semantik og romantik. Naturen er overlevelse og udvælgelse af gode gener og gode mutationer. Længere er naturen ikke. :ehj:
Men jeg er så også naturvidenskabelig anlagt, så det farver naturligvis mine holdninger. :lol:

[Lone Beck]

De kan da i øvrigt også finde på noget positivt helt af sig selv.

En hest jeg tilred for en DV-avler i fordums tid - Momsen: Når vi havde været i skoven, skulle vi over folden tilbage til stalden. Der var en meget stejl bakke, som jeg ikke syntes hun skulle slæbe mig op ad, da hun var i fol. Så jeg stod af hesten, satte bøjler og tøjler op, og slap hende, så hun selv kunne løbe op ad bakken og ind i stalden. Men hun sprang kun op ad bakken. Dér blev hun stående og ventede på mig, så vi kunne følges ad ind i stalden. Hver gang! Hun var sgu sød :elsk:

Momsen gad forresten heller ikke gå dressur i mere end fire dage i træk. Hun blev ikke uartig, men TUNG. ALT hang på hende, så det var en gru at ride hende. Jeg behøvede bare at TÆNKE "okay, så" - så vågnede hesten op og satte kursen mod leddet så vi kunne komme i skoven. Og hun udnyttede det aldrig til kun at ville i skoven. Jeg kunne ride dressur 4 dage, så skulle vi i skoven, og så var hun klar til dressuren igen :ok:

[Lea]

Jeg tror måske mest, det er et spørgsmål om, hvordan man definerer det med at være dum eller uartig. Samt at man nogle gange kommer til at betragte hestens adfærd ud fra sin egen refrenceramme: menneskelig adfærd. Dén kasse passer hesten ikke i, men hvis man gerne vil, kan man jo få megen af dens opførsel til at "give mening" på den måde.

Jeg tror, at hesten, der stejler for at slippe af med rytteren, gør det, fordi rytteren (ufrivilligt) har lært den det. Hver gang den stejler, bliver hun bange og sætter den ud på marken :ide: Så den er jo ikke dum, tværtimod. Og kan man bebrejde den? Hvis der ikke skulle mere til, for at jeg kunne slippe for at lave noget, ville jeg sgu også stejle!

Hvis hesten løber mig ned for at komme først ind og spise, er det ikke fordi den er dum eller ond. Den er bare sulten. Og den har lært, at hvis den mosler ind i mig, flytter jeg mig, og så kommer den hurtigere til maden.

Tasha lægger også ørene tilbage for at tigge godbidder. Mest overfor pigerne i stalden - hun gider ikke med mig, det virker ikke. Det gør hun jo ikke, fordi hun er overgennemsnitlig intelligent og udspekuleret, men fordi hendes primitive hjerne har opfattet sammenhængen mellem ørene tilbage og godbidder. Jeg kunne sikkert også lære hende at række tungen ud for at få godbidder.

Heste er ikke ret kloge. De er meget simple. Og skønne :elsk:

[Lea]

Æhm June - mener du helt alvorligt, at Pipsen rystede på hovedet, og det forstod Jackie? :ehh: At Pipsen vrinsker efter sin foldkammerat er vel meget almindeligt (flokinstinkt).

Mht. din gamle parthest er min teori, at du ubevidst blev mere målrettet (og dermed gav mere præcise signaler) i ridningen, og derfor forstod hesten dig pludselig :ide:

Lea - lyseslukker :mrgreen:

[Lea]

[quote:e9c664209e]Jeg har også flere eksempler fra rideture hvor Pipsen styrede slagets gang med hård hånd - og det endda overfor 3 store heste! [/quote:e9c664209e]

Jamen hvis hun er flokfører, er det da meget normalt?

Din tidligere parthest lyder skøn! Jeg er da også overbevist om, at heste har individuelle personligheder - men det beviser jo ikke, at de er kloge... ;-)

[Lone Beck]

Det undrer mig nogengange, at hestefolk, der synes at heste er temmeligt dumme, godt kan forestille sig at heste er så perceptive, at de nærmest er modtagelige for tankeoverføring... :ehj:

Her kommer lige en anekdote mere - denne gang om børnenes gamle pony, Prunella.

Prunella var fantastisk sød og velopdragen, men hun var også helt vild med at løbe, og elskede, når flokken gik gennem hegnet, så hun kunne tage den helt store tur ud over markerne :-(

Faktisk skete det også helt utroligt tit efter at vi fik hende, og en dag opdagede jeg hvordan det foregik:

Prunella brød sig ikke selv om at ramme hegnet, så hun hidsede brushovederne i flokken op og løb for fuld hammer lige imod hegnet med de andre efter sig. Et par meter før, slog hun bremserne i, mens hun åbenbart håbede på at én af de andre ville glide igennem hegnet. Hun gjorde det i hvert fald som regel indtil det lykkedes :fy:

[gukuvi]

Jeg har ikke så mange oplevelser omkring det, at hesten ikke vil nogen ting og derfor prøver om den kan omgås dem, de laver jo ikke noget er her bare.

Men jeg havde en pudsig oplevelse i går med Martini.

Da jeg kom over i stalden til morgen, lå hun fast op mod væggen og kunne ikke rejse sig.

Hun lå helt stille og kikkede bare på mig, som hun ville sige:"Jeg kan ikke selv".

Nå hun fik et træktov på, heldigvis har de altid grime på, og jeg trak lidt i det, det hjalp ikke, selvom hun prøvede, så hun lagde sig roligt ned og ventede på hvad vi så skulle finde på.

Så var det den anden ende der stod for skud, så fat i halen og trække alt hvad jeg havde lært, alt imens hun prøvede at skubbe fra.Det lykkedes at få hende lidt væk fra væggen og give den fornødne plads.

Det der rørte mig var den ubetingede tillid til, at den klarer mor, på trods af, at hun havde ligget et stykke tid og var helt tummelumsk da hun rejste sig.

Ikke på noget tidspunkt har hun panikket, intet tegn på sved, mærker i væg eller madras, jeg er sikker på hun har ligget og ventet, på at mor kommer og hjælper.

Gunni.