Når hesten sparker

[Godzilla]

Noget kunne tyde på at hesten har ondt eller andet ubehag, ved at blive redet? Det virker som om hun beskytter sig selv imod at blive sadlet op? Passer sadlen ordentligt? Eller har hun evt. ryg- eller nakkeproblemer? Hvis hun ellers er sød og velopdragen, burde hun jo ikke sparke, med mindre hun har en grund til det.

[Jeanie]

Gunilla, jeg tror du har ret, hesten har helt sikkert ondt et eller andet sted. Jeg ville nok få hesten tilset af massør og om muligt kiropraktor !! Jeanie

[Lone Beck]

tjaeh - måske har hun ondt, måske har hun opnået et eller andet med sit tjatteri, eller måske er hun en Madigan-type. 8) Min Mokke Madigan er engleblid i sommermånederne og eddikesur om vinteren - år efter år efter år :roll: Men hvis sidstnævnte er tilfældet, må ejeren jo kunne fortælle det. :idea:

[HHansen]

Nu kender jeg jo også den sure krikke, så jeg må også lige kommentere :D Jeg har kendt hende i et par år. Og troede også FØRST at hun havde ondt - men men..... Det er jo FØR opsadling at det er værst. Og det er HELT klart MEGET værre om vinteren. :shock: Er ligeledes værre i fældningen og når hun er hestegal. Og den samme hest, som kan være ædende ond når den sadles op, kan fræse glad og fornøjet afsted når den f.eks skal springe, 20 min. senere. Jeg ved også at ryg og tænder er checket. Så efterhånden hælder jeg mest til at det er hendes sind der er sådan.... Vinterdepression, måske??? :roll: Hvordan man vænner hende af med det er en anden sag. Synes faktisk at Søs har det bedste tag på den hest, og den opfører sig pænere nu :)

[Lone]

jeg tror hun sparker, fordi hun kan... De signaler hun sendte da du startede med hende: ikke fanges på fold osv, viser tydeligt en hest, der bare er blevet træt af det hele. Træt af mennesker, træt af ridning. Du har ændret på tingene - nu gider hun godt, men hun kan selvfølgelig ikke på en gang aflægge alle forsvarsmekanismerne - og har vel også brug for lidt mere tid, før hun vover at give dig fuld tillid. At hun sparker efter andre, når du sadler hende op er jo bare fordi hun ikke gider dem. På et elelr andet tidspunkt har hun bare fået for meget - typisk for heste på støjende ridecentre, mange parter og rideskoleheste. Min datter havde som 12-årig part på den dejligste hoppe på ca 150. Smuk, velbygget, dygtig - og en ren satan, under strigling og opsadling. Hun havde bidt flere piger, en ganske alvorligt (hospitalsindlæggelse) og ingen turde gå ind i hendes boks. Hun havde fået ganske meget nok. Føl hvert år og mange, mange parter - en ren pengemaskine (privat rideskole). Jeg og min datter synes hun var sød og en beundringsværdig stærk personlighed - og jeg havde en klar fornemmelse af, at hun en dag også nok skulle kunne finde ud af at vise det, så jeg havde ingen skrupler ved at lade min datter have helpart på hende. Vi gjorde det at vi aldrig skældte hende ud - det gjorde jo ikke længere indtryk på hende - De plejede at binde hende meget stramt op under strigling - det gjorde vi ikke, vi bandt hende ret løst og så stod jeg ved hovedet, mens min datter ordnede hende, så jeg kunne forhindre hende i at bide datteren. Hver gang hun snappede - ca 10.000 gange i timen i starten - snakkede jeg med hende, sødt og muntert, trak hende i ørerne, hev hende i mulehårene, kløede hende på halsen - sagde hun var dum - smilede endda til hende! Hun blev stærkt forundret, for hun forventede jo råben og skrigen og slåen - og så stod hun lidt og funderede over det - og prøvede igen - og igen forundret. Og så snakkede datteren og jeg jo sammen - og hesten lyttede - og efter nogen tid holdt hun fuldstændig op med at skabe sig. Men hun ville stadig dræbe de andre..... Det jeg vil frem til er, at hestene reagerer meget på de forventninger man har til dem. Er de nået til et punkt hvor man nærmest ikke kan trænge igennem til dem, gælder det om, at regne ud, hvordan man gør noget de [b:037e855e55]ikke [/b:037e855e55]forventer - bryder deres mønster: bid - skæld ud - sur - bid - skæld ud. Istedet blev det: bid - klap - sur - kæl - ????? Og så ville den jo egentlig hellere være sød - det vil de fleste heste - man skal bare give dem lov. Så mit råd er, at ignorere hende. Ikke skælde ud - gør noget uventet - sadl hende op et nyt sted uden uro - grin af hende - stik hende en gulerod - men endelig ikke som bestikkelse - når det passer dig i et ujævnt mønster - få nogen til at snakke med hende imens, få hende afledt fra hendes sædvanlige strategier. Schannon kan osse være styg ved opsadling, klaprer med tænder og snapper i luften - men hvis jeg blir træt af det lader jeg hende stå løs og ubundet, så moderer hun sig voldsomt, for i virkeligheden er det bare skuespil - hun vil jo gerne rides - og hun ønsker ikke at bide for alvor - når hun er løs kunne hun faktisk sagtens bide mig, og det vil hun ikke udsætte sig selv for - Hun er osse værre om vinteren - alle heste er jo mere livlige om vinteren.

[Lone]

Og nu flytter jeg det iøvrigt ned til Røgt og pleje!

[Lone Beck]

Sådan som Helle beskriver hesten, lyder den meget som Madigan :? Jeg har prøvet alt, hvad jeg har kunnet komme i tanker om/er blevet rådet til, og enkelte forsøg har hjulpet et par uger, hvorefter hun er sit sædvanlige arrige jeg igen :roll: Jeg har for vane at strigle med små, hidsige bevægelser, som Madigan HADER som pesten. Så jeg forsøger at strigle med lange, hårde træk uden - ENDELIG UDEN! - det der lille svirp til sidst, der får støvet til at flyve. Det hjælper noget. Desuden starter jeg med de ting, hun IKKE hader: Jeg børster hoved, renser hove, reder man og evt. hale, inden jeg strigler. Det hjælper også noget. Jeg ignorerer hendes stampen og trampen og klapren med tænderne, men sparker hun rigtigt ud (hun rammer i øvrigt heller aldrig - det er hun meget omhyggelig med!), er der øretæver i luften. En hest må ikke sparke. Heller ikke selv om man generer den eller noget gør ondt! Madigan ved jo godt, hvordan tingene hænger sammen, så det er uhyre sjældent jeg klapper hende én, men en gang imellem må jeg lige op at markere. Som regel kan jeg dog bare hente pisken og stille den op ad væggen, så hun kan se den. Så kan hun godt stå helt pænt :( Træls er det, men man må væbne sig med tålmodighed og glæde sig til forårets komme. Forresten er Madigan sød, når hun er hingstegal - også om vinteren, heldigvis. :D Hvis du finder en løsning på problemerne, må du endelig lade mig det vide! Tænk, hvis det også virkede på Madigan!! :shock: De ting jeg har forsøgt med Madigan udover ovennævnte er: - Søde ord, nusseri og gulerodsstumper har gjort at hun ikke længere protesterer imod gjorden, men hjælper ikke i forbindelse med striglingen. - Jeg har fået sat meget mere lys op i stalden og ladet det brænde i længere tid om aftenen. Det hjalp rigtig meget, men desværre kun i et par uger. - Dækken på! Det hjælper rigtig meget, men igen: kun et par uger...hun står dog med dækken alligevel, så jeg ikke behøver strigle så meget. Måske skulle jeg anskaffe et ekstra ulddækken og smide på hende en halv times tid før strigling? Det vil jeg prøve. - Jeg har taget havren fra hende og erstattet den med roepiller= ingen effekt overhovedet. - Jeg har forsøgt at lade hende stå løs og at nøjes med én snor i grimen. Hvis hun ikke er bundet, skrider hun (eller drøner rundt i boksen). Én eller to snore i grimen gør ingen forskel. Jeg har på fornemmelsen at listen er længere, men jeg kan ikke lige komme på mere. I øvrigt er det jo ikke sikkert, at DIN hest er ligesom MIN - du må nok prøve dig frem. Held og lykke med det.