Travhest og dressur
Jamen... okay... jeg ville ALDRIG købe en traver til at ride på. Altså med mindre den lige stod med store brune øjne og ikke havde nogle steder at bo og jeg lige kom til at elske den inden jeg tænkte mig om o.s.v. Jeg kommer fra en 'travfamilie' og jeg er under hele min opvækst blevet tudet ørerne fulde af at travere jo altså duer til mindst alt i verden og at 'verdens bedste springhest er en traver' o.s.v. Men sagen er jo at en traver bare ikke er så naturligtl ækker at ride på som så mange andre racer. However... man må jo sande at den stadig er en hest. Og alle heste kan blære sig.... ergo kan de alle samles. Med mindre den har et eller andet bizart, ortopædisk-patologisk issue, kan den lære at gå samlet og i selvbæring og se lækker ud. Det er bare lidt sværere at lære den det end hvis den nu var født som varmblodshest f.eks. Jeg gad personligt ikke.... igen... men det kan naturligvis lade sig gøre. Og når det så lykkes er der jo en vis stolthed, man må føle over at have skabt noget smukt ud af et stykke hestebøf som de fleste dressurryttere ikke ville røre med en seks fods ildtang. Det er også en slags lykke :-) Så hvis det var mig, der lige havde forelsket mig i en traver (igen) så ville jeg bare klø på. Mvh Julie
Julie, jeg havde det fuldstændigt på samme måde før jeg købte ham. Jeg skulle aldrig have en travhest for jeg mente kun de havde en ting i hovedet. Jeg ville have en hest og på hestenettet var der en annonce med ´´Vallak sælges´´. Da jeg kom ind var der det lækreste billede af ham. MEN da jeg længere nede læste TRAVHEST lukkede jeg straks for internettet. De næste dage var jeg på nettet for at finde den perfekte lille hest men der var bare ingen der sagde mig noget for jeg blev ved med at se det lille hovede for mig, men nej jeg ville altså ikke have en travhest. Til sidst blev jeg klar over at jeg var nødt til at se ham i virkeligheden for jeg kunne ligesom ikke komme videre. Da jeg så endelig så fyren var jeg helt solgt, men ville dog stadig ikke have en travhest. Jeg besøgte ham flere gange og til sidst kom han så endelig hjem hvor han hører til :) Det er faktisk sjovt for jeg har også hørt meget for min lille traver, men når de så ser ham bevæge sig på dressurbanen skifter de fleste mening. Der hvor han er opstaldet nu er det lidt sjovt når der kommer folk på besøg og siger nej det er en travhest :roll: for så bliver han straks forsvaret af de andre ryttere. Selv underviseren synes han er helt speciel. Selvom han har svært ved galoppen, så er han min lille efternøler, og når han en skønne dag er for gammel til at slæbe rundt på mig, må vi jo hygge os med at spadsere rundt og kigge på verdenen. Ja... det må jo være kærlighed :) Må hellere lige tilføje at han skam ikke altid går fint, der er selvfølgelig dage hvor den unge mand mener at hvert eneste lille bevægelse eller lyd fra mig betyder ´´parade´´ og så grynter han inderligt og meget utilfreds ved igangsætning :lol: I starten hvor underviseren red ham for mig pga. vores første styrt, skulle hun en aften ride ham uden jeg var der. Da var han øm og kunne slet ikke, han skød numsen hver gang han bare skulle trave, så hun valgte at skridte ham i 20 min, det syntes han nu var mægtig rart. Jeg havde en lille mistanke om han snød hende så den næste dag var jeg i rytterstuen og kunne se hvordan han fik glimt i øjnene ´´og blev øm og skød numsen´´. Så gik jeg ud og sagde hans navn efterfulgt af et bestemt nej, og vups kom numsen ind på plads. Ved godt alle ved deres fulde fem siger heste ikke kan være udspekulerede, men synes nu ind i mellem det godt kunne virke lidt sådan :lol:
Venlig hilsen
Baloozhi
Baloozhi