Købe hest. dressur wester og spring

Post Reply
User avatar
stratego
Posts: 938
Joined: Fri 18. Nov 2005 18:26

Post by stratego »

Heste er lige så forskellige som mennesker, så synes det er svært at sætte en race på. En nordbakke kan være en svær nød at knække, men kan også være den bedste hest i verden. Det samme kan en fuldblod eller araber, som har ry for at være varme heste. Jeg ville vælge en godt grundredet hest, som kan være lærehest for jer begge to og en hest som kan gå for både løs tøjle og for kontakt på tøjlen. På den måde kan du ride western og din datter kan ride dressuren. Er hesten godt skolet kan den sagtens finde ud af forskellen. Undervisning er også en god inverstering, så I begge kan få lært ridningen ordentligt fra starten og ikke lærer en masse forkert. Læs nogle bøger om de forskellige rideformer og spørg evt. i indlæg om hvad I ikke forstår i bøgerne. Når I læser forskellige bøger evt. artikler, så er der gerne en rød tråd i disse og så er I ikke helt på herrens mark og kan samtidig også bedre stille jer kritiske til evt. undervisning. Jeg er selv til de lidt fremadgående heste, som man helst skal dysse lidt ned på for at få dem til at arbejde optimalt, men ville ikke anbefale en sådan hest til en begynder/let øvet. Håber I finder den rigtige hest og en i stalden har da også en til salg, men det er en ret kompakt model og nok ikke lige lykken til western. Hilsen Britta
Lone

Post by Lone »

Men, Britta - hvad mener du så helt præcis med grundridning? det kan vel være svært at forstå for en nybegynder? Jeg synes at en ældre varmblodshest er den bedste begynderhest. En der har lært det hele, er stabil på bane, tur og i spring. En der tager det roligt, selvom rytteren kvajer sig - en der kan lære rytteren noget. En fjordhest kan da osse være god - men man skal være lidt forsigtig med dem, fordi de kan blive stædige og hurtigt aflæser om rytteren er urutineret. Faktisk ville det være bedst at købe en hest man kender - en fra rideskolen, en man kan prøve rigtig mange gange. Men tag ihvertfald underviseren med på råd - de er ham/hende der skal undervise jer på den kommende hest, så de vil som regel lede efter en hest, der ikke vil skabe altfor mange problemer i undervisningen. Mange rideskoler har også parter på rideskolehestene - det kan være godt at starte med, inden man får ansvaret for sin egen hest.
User avatar
stratego
Posts: 938
Joined: Fri 18. Nov 2005 18:26

Post by stratego »

En grundredet hest er en hest der kan sine ting og som kun gør tingene korrekt, hvis rytteren rider korrekt, men hesten skal samtidig kunne gå for en lang tøjle til rytteren har styr på sæde og schenkler og må ikke bukke eller andre sjove ting, fordi rytteren er lidt urutineret og hesten skal kunne stoppes og flyttes på schenklerne og ikke kun på tøjlen. En urutineret rytter vil jo bare hive til og det er ikke specielt hestevenligt. Grunden til jeg har den holdning er, at hvis hesten er ordentligt uddannet, så er der også en chance for at ryttteren bliver det, da rytteren så kan koncentrere sig om at sidde afslappet i starten og lære at føle hesten ( indfølingen) samtidig med den teknik der jo også følger med. Skal hesten nærmest sparkes frem for at komme op i et tempo, der er til at holde ud at ride i og den så samtidig skal hives i for at drejes eller stoppes så får rytteren aldrig en fornemmelse af samspillet mellem hest og rytter og derfor ville jeg nok ikke anbefale en elevpart, da meget få rideskoleheste går for følsomme hjælpere. Jeg ville nok i det hele taget vælge at få eneundervisning, hvis man er nybegynder og først ride på hold den dag man har styr på sæde og schenkler og ikke mindst tøjle. På holdundervisning får man nemlig lov at lave mange uopdagede fejl og dem kan man så slås med i årevis bagefter. Synes ikke lige det er optimalt at betale for at blive dårligere. ;-( Hilsen Britta
Lone

Post by Lone »

Det med eneundervisningne kan du have ret i - undervisningen er ikke altid den bedste på et hold. Men jeg vil ikke give dig ret i, at en god begynderhest skal være meget følsom for hjælperne - det vil konstant medføre balanceproblemer for rytteren, hvis hesten reagerer meget prompte på de givne hjælpere. En voksen nybegynder har sværere ved at finde balancen end en ung eller et barn. De færreste vil kunne føle hesten overhovedet i begyndelsen, da de har problemer nok med bare at holde en rimelig balance, derfor er det heller ikke godt med en alt for fremadgående hest - det ender nemt med at den nye rytter bare klamrer sig til tøjlerne. Hesten skal være rolig og have et ringe rygsving. En ældre hest, der kan gå alle tempi er at foretrække synes jeg - her har den voksne nybegynder den bedste muligehd for at lære af hesten. Det er meget vigtigt at rytteren kan ride i terræn uden at være bange for ikke at kunne styre hesten, da det er der man lettest finde en balance og et samspil med hesten. Et barn derimod - de skal da ride på en pony, der vil noget - men dog er styrbar og rolig.
User avatar
stratego
Posts: 938
Joined: Fri 18. Nov 2005 18:26

Post by stratego »

En godt grundredet hest vil kunne fonemme, hvilken rytter der sider på ryggen af den har jeg opdaget og vil derfor også være mere påpasselig med ikke at tabe rytteren. Det med tøjlerne er vi så ikke enige om, da jeg har den holdning, at så længe rytteren ikke kan sidder afslappet med arme og ben skal de slet ikke have fat i tøjlen og derfor skal hesten kunne gå for den lange tøjle enten i longe eller frit alt efter behov. Jeg vil ikke anbefale at lære andre at ride i terrænnet, da der er for meget som kan gå galt, men synes det er udemærket at gå ture med rytteren ved siden af hesten for også at blive tryg på det punkt. En god begynderhest kan godt være følsom for hjælperne uden at ræse afsted hvis rytteren laver en fejl. Vælger samtidig at lade rytteren skridte til de har fået en føling af at følge hesten, da det så er nemmere for rytteren at følge med over i traven og dermed ikke miste balancen så hurtigt, fordi hesten sænker ryggen eller falder på forparten og bliver stødende i gangen. Samtidig vil jeg anbefale at hesten bliver redet at rutineret rytter 2-3 gange om ugen så den gode gang vedligeholdes og ikke mindst styrbarheden. Ved godt det er en dyr løsning, men tror det kan betale sig i det lange løb. Hilsen Britta
Lone

Post by Lone »

Du misfoirstår mig i det em tøjlen - det er bare det der sker, når dn urutinerede rytter miste balance: de bruger tøjlen til balance - selvfølgelig forkert. Jeg kan faktisk godt anbefale hurtigt at komme i terræn, sammen med en anden rutineret rytter og på gode stabile heste. man skal bare sørge for at følgehsteb er højere i hierakiet end elvhesten - og så selvfølgelig ride steder uden trafik. Man kommer fantastisk efter det med styring og balance, hvis man rider meget i terræn. Jeg tror faktisk ikke at en nybegynder nødvendigvis har en hest med en god gang. Kriterierne er nogle andre: hesten skal først og fremmest være ret flegmatisk. Omvendt igen: jeg kan ikke anbefale at gå ture alene med hesten, hvis man er urutineret - man har ingen føling overhovedet og kan ikke reagerer hensigtsmæssigt hvis noget går galt. Har man råd vil jeg da give dig ret: køb en god hest af god afstamning og ikke for gammel - få eneundervisning 3 gange om ugen og få en anden rytter til at ride den 2-3 gange om ugen. Men det er nok ikke lige realistisk for alle.
User avatar
stratego
Posts: 938
Joined: Fri 18. Nov 2005 18:26

Post by stratego »

Det lader til vi er lige gode om at snakke forbi hinanden, men så prøver jeg lige at skære det lidt mere ud i pap. ;-) Hvis rytteren får eneundervisning så kan underviseren se, hvornår det er ved at gå galt og give den rigtige hjælp. Det drejer sig jo om at lære rytteren at tøjlen ikke er en nødbremse eller en balancestang. ;-) Ryttere der rider på hold har ikke denne mulighed for at have underviserens øjne klistet på sig hele tiden og vil derfor nok lære at bruge tøjlen som balancestang, hvilket er trist, men sandt. Istedet skal rytteren have at vide om vedkommende skal rette sig mere op, gøre benene lange eller læne sig tilbage eller noget helt fjerde. Skal man absolut have noget at holde i så kan manen altid bruges. Jeg tror så du har misforstået mig i det med at gå tur med hesten. Her er det underviseren eller en erfaren hestemand/kvinde, der skal trække hesten og rytteren der skal ride. Alt dette foregår i skridt med små travintervaller ( alt efter hvad trækkeren kan holde til) . ;-) Jeg ville ikke lade en rytter ride i terræn uden trækker som ikke kunne holde balancen på en bane eller kunne styre bare en smule. Det synes jeg er for farligt, da hesten er et levende dyr og kan blive forskrækket og så er man ude i en farlig situation. Ville så helelr aldrig tage en nybegynder med ud på en trafikeret vej. ;-) Ved dog samtidig at den løsning jeg foreslår ikke er forundt ret mange, men hvornår kom ridesporten egentlig til at være på plan med andre sportsgrene med døde ting som fodbolde og ketchere? Hvorfor skal hesten bøde for det? Ved godt jeg er lidt provokerende nu, men håber det forstås det er i en god mening. Hilsen Britta
Post Reply