Har smede ingen faglighed?

Post Reply
Lone

Har smede ingen faglighed?

Post by Lone »

Jeg har i de sidste to-tre år ufrivilligt haft adskillige smede - fordi de enten er holdt op eller har været for ringe eller har været væk. Uden at lyve kan jeg sige, at jeg kun har været 100% tilfreds med den ene - men alle de andre har jeg konstant været i tvivl om arbejdet nu var godt nok eller måske endda skadede hesten. En ganske urimelig situation, som jeg ikke kan finde i nogen andre specialhåndværk: En dyrlæge har en viden om tingene - efter dette handler de og kan foreskrive en behandling, medicinering, med begrundelser i en faglighed. Dyrlæger kan være uenige og de kan være i tvivl om sygdommens karakter - men udfra givne forudsætninger om de enkelte almindelige sygdomme kan de foreskrive en behandling, som jeg kan gå hjem og efterchecke i en håndbog. Sådan er de fleste håndværk, blot ikke beslagsmedens. Der er lige så mange måder at beskære míne almindelige standardheste, som der er smede. Og lige så mange måder at pålægge skoen. Og der er lige så få argumenter. Siger jeg at den sidste smed havde en holdning til at skære tåen lige over, så siger den næste, at det bruger han ikke - eller han kan da godt gøre det, hvis jeg insisterer - men HVORFOR OG HVORFOR IKKE, får jeg ingen forklaring på, hverken hos den der gør det eller den der ikke gør det. Det er bare rigtigt, godt, dårligt, forkert, iorden - det er kun meget sjældent argumenteret i en falighed, i en viden, som kan eftercheckes og kontrollereres. Vælger jeg en alternativ smed, fx en barfodssmed kan jeg lægge øre til de vildtlevende heste på stepperne og deres hoves dynamik - men hvordan det hænger sammen med dynamikken for min hest på asfaltveje og stenede skovstier - det kan jeg ikke få svar på. Ansvaret for en fornuftig viden om mine hestes beskæring er alene mit - og jeg ved med sikkerhed, at vælger jeg den forkerte smed, så kan jeg spolerere min hest for evigt. Det er dybt urimeligt! Hvorfor er der ingen viden og faglighed i smedehåndværket - ingen consensus, ingen pragmatik? Hvorfor er det op til mig at have den fornødne viden om hovbeskæring og - beskoning, noget jeg slet ikke har forudsætninger for at have? For noget må den lange uddannelse da være godt for? Og hvem skal jeg spørge til råds? Går jeg til Hestens Værns sider på nettet kan jeg finde en liste over registrerede smede, men jeg kan ikke finde en liste over smede der beskærer og beskor efter fx nogle dyreværnsetiske principper, eller som har en høj faglighed - eller hvad man nu kunne forestille sig, at Hestens Værn gerne ville associeres med. Listen på HV sider borger for intet - kun for en registrering - hvad skal jeg bruge det til? En fra denne liste giorde min datters hest halt i 6 måneder - og så lukkede han ellers sin telefon - en handling jeg betragter som dyremishandling på linje med at tørste sin hest - efter dette tog det mig UGER at finde en ny smed - Jeg forstår ikke at beslagsmedene vil have dette siddende på sig. Jeg forstår ikke at de ikke udviser en faglighed og en stolthed, der kan borge for kvalitet. Jeg forstår ikke, at jeg skal vide mere end smeden, for at sikre mig at min hest ikke bliver ødelagt. Jeg har haft én god smed. Hestene gik perfekt efter hans arbejde. Han er ikke uddannet. Hvordan kan det hænge sammen? Jeg synes det er skammeligt.
Jeanie

Post by Jeanie »

Det er ikke et ukendt fænomen, det der med smeden, men jeg har åbenbart været meget heldig med den smed/ det firma jeg brugt gennem årrene, og det siden 74'. De skal dog holdes lidt i ørene med hensyn til, at overholde den tid vi har aftalt. Jeg har dog set uddannede smede, svine med deres beskæringer, og skoninger, og udført arbejdet som stod de ved et samlebånd og sorterede rådne fra raske tomater, venstre hånds arbejde, og nogen gange har jeg tænkt om de måske kunne skrælle gulerødder med den ene hånd i lommen , for resultatet, må uden tvivl blive det samme...halvgjort dårligt arbejde, med halte heste til følge.. :? Måske er der så meget rift om kunderne, at de vil bevise deres kunne i hvor hurtigt de kan udføre arbejdet, og ikke hvor grundigt...???? Faglighed...har de måske nok..men mangler den faglige STOLTHED..og den kan sgu også blive svær at bevarer, hvis man gang på gang skal finde nye kunder, fordi de sidste 30 heste man skoede enten er sømstukket eller på anden måde har lidt overlast. Jeg kan kun sige til dette, at det besværlig gør det for de smede, der stadig har respekt og stolhed i faget, for de bliver overrendt af kunder der er blevet tørret af en uduelig dovendidrik. At HV fører at så fint kardotek, er ganske enkelt fordi alle uddannede smede med reg, i dansk beslagsmedelaug. kan optages på denne liste... :roll: ..vel sagtens!? Men jeg er nu stadig ganske godt tilfreds selv efter 31 år som kunde ved samme firma!!...ok det var min far der bestilte dem først,men han gjorde nu et ret godt valg !!!
Post Reply