heste og dominans.

Post Reply
User avatar
Godzilla
Posts: 6894
Joined: Fri 18. Nov 2005 00:29

heste og dominans.

Post by Godzilla »

Jeg havde en snak med en hesteperson forleden om heste og hesteflokke. Jeg fik det indtryk at hun opfatter næsten alt hvad heste foretager sig sammen handler om dominans og hakkeorden. Leg er udtryk for magtkamp. Kommunikation mellem menneske og hest er afklaring af dominans osv.
Sådan opfatter jeg det ikke? Selvfølgelig afklarer heste hvor de befinder sig i hirakiet og ifht rytteren men ikke hele tiden?
Måske er jeg bare så vant til æsler efterhånden hvor alt er så meget mere afslappet at jeg ikke husker hvordan det er at have hest? Men det forekommer mig at være en smule overfokuseret på dominans hvis stort set al kommunikation handler om det.

Giv mig lige noget indput om det her emne :)
Godzilla....the Donkeymom Image

Don't underestimate the power of denial.
User avatar
Frieser9460
Posts: 3668
Joined: Fri 5. Sep 2008 08:43

Re: heste og dominans.

Post by Frieser9460 »

Jeg opfatter bestemt heller ikke hestes interaktion med andre heste og/eller med mennesker som særlig dominanspræget. Selvfølgelig er der en vis struktur i flokken; f.eks. er det hjemme hos os uden tvivl Stuntman, der har bukserne på, når der opstår uenighed blandt drengene, og ind imellem har jeg også indtryk af, at han driver lidt rundt med de to andre for ligesom at minde dem om det faktum... men det meste af tiden går de jo bare rundt og hygger sig sammen, og det er mit indtryk, at dominans og aggression først og fremmest er værktøjer, hestene hiver op af kassen, når der opstår konkurrence om en eller anden ressource (eller for vores tamhestes vedkommende; om at få den bedste tot hø eller græs).

Jeg oplever bestemt heller ikke, at mine heste forsøger at dominere mig. De forsøger naturligvis at sige fra, hvis jeg beder dem om noget, de ikke forstår eller måske bare ikke rigtigt gider, men det opfatter jeg ikke som et forsøg på dominans. Jeg har altid set samarbejdet mellem hest og rytter som et 50/50 forhold.

Men jeg ved godt, at de gammeldags teorier om dominans stadig lever i bedste velgående mange steder.
Frieserhilsner og vrinsk fra
Louise

Èn gang Frieser - altid Frieser!
User avatar
99E
Posts: 8010
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:33

Re: heste og dominans.

Post by 99E »

Frieser9460 wrote:...det er mit indtryk, at dominans og aggression først og fremmest er værktøjer, hestene hiver op af kassen, når der opstår konkurrence om en eller anden ressource (eller for vores tamhestes vedkommende; om at få den bedste tot hø eller græs).

Nu mener jeg ikke, "dominans" og "aggression" er det samme - men jeg er også helt zen med ordet "dominans" som betydende "den ene (hest) bestemmer over den anden" og ikke "den ene (hest) bruger vold og ondskab til med nederenhed at dominere den anden og bestemme ondt over den"...

Men ellers tror jeg nok, vi i praksis er enige:
Man ser mest heste "bestemme over hinanden" når der er noget, der er vigtigt for dem - det er som regel noget med knappe ressourcer (ind imellem er det "bare" noget med, hestene TROR, der er knappe ressourcer), mad, vand, godbidder, opmærksomhed fra et menneske de kan lide... Den slags.

Men at vi ikke "opdager det" betyder IMO ikke, hestene ikke hele tiden (eller det meste af tiden) er bevidste om den rangorden, der er i flokken.
Det er så ikke min oplevelse, den rangorden er liniær - der er ikke en lederhest, der bestemmer over hest2, som bestemmer over hest3, der bestemmer over hest4 osv.
Det er ofte en mere "flad" struktur, og den kan være situationsafhængig.
Det kan godt være, hestA bestemmer over hestB i nogle situationer - men at hest C bestemmer over hest a, men ikke hest B i andre.
I hvert fald i mindre, rolige, stabile flokke.

Og jah, så kan det også godt være, det altid er hestD, der bestemmer, når det er alvor og "løverne kommer".

Dominans-issuet ift. mennesker er jo noget omdiskuteret.
Heste kan finde på at udvise samme adfærd overfor mennesker, som de udviser overfor andre heste, de forsøger at dominere.
Det er IMO et faktum.
Det kan de have flere grunde til. Uden man forsøger at afklare hvad grunden er til den givne adfærd, kan man IMO ikke afgøre om det reelt er "forsøg på dominans" eller "noget andet".
Sorcha kan fx se enormt dominant og aggressiv ud, når hun er utryg... (Eller når der er MAD!) Til gengæld er hun ret zen og tilfreds med at trisse omkring uden at gøre væsen af sig i mange andre situationer.
Pieton er lidt "omvendt" - når han er utryg er han meget "nemmere" (også ift. andre heste) end når han er tryg, glad og keder sig lidt.
- Ninie.

It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
User avatar
Frieser9460
Posts: 3668
Joined: Fri 5. Sep 2008 08:43

Re: heste og dominans.

Post by Frieser9460 »

Jeg mener også at kunne huske at have læst et sted (hvis jeg husker rigtigt, er det i Lesley Skippers "Hesteadfærd), at en hestefloks hierarkiske struktur ikke er lineær... Det kan være forskellige heste, der er "øverstkommanderende" i forskellige situationer. Vi er også enige om, at dominans heller ikke nødvendigvis behøver være lig med aggression, men jeg synes dog let, dominansadfærden bliver lettere aggressiv, når der opstår "konkurrencesituationer" mellem hestene. For eksempel skal Kajser altid lige jage Kaspian en tur rundt om høbunken, hvorefter Kaspian jager Bernhardt en tur rundt, når der bliver serveret hø på folden, før alle tre krudtmuler falder til ro og giver sig til at spise.

Angående den der med at udvise "dominerende" adfærd overfor mennesker, kan jeg godt følge dig. F.eks. vil Stuntman gerne "mase" med skulderen, når han skal longeres, i et forsøg på at få mig til at vige, sådan som han ville "flytte på" en anden hest, men i og med jeg er et menneske, og han er en hest, er ikke en naturlig konkurrent for ham og dermed giver det ikke rigtigt nogen mening, at han skulle forsøge at dominere mig. Så jeg tror snarere det skal tolkes som en "det-plejer-at-virke-når-jeg-vil-have-noget-til-at-flytte-sig-adfærd", end som decideret dominans. Han har jo kun sit naturlige hestesprog at kommunikere med for at udtrykke sine ønsker... og når jeg står derinde og forlanger, at han skal gå rundt i en dum cirkel, selv om han absolut ikke kan se formålet, ja så ville det jo være lidt lækkert, hvis han sådan lige kunne flytte mig væk... :hhansen:
Frieserhilsner og vrinsk fra
Louise

Èn gang Frieser - altid Frieser!
Post Reply