Bennetts teori om medfødt skævhed

User avatar
JulieT
Posts: 928
Joined: Tue 22. Nov 2005 23:03

Bennetts teori om medfødt skævhed

Post by JulieT »

Har du et par timer? Så læs Deb Bennetts inspirerede essay om hestens medfødte skævhed og hvordan man får kål på den. Jeg har selv lige genlæst ´´Lessons From Woody´´ og der var en masse godt i den som jeg havde glemt. Man skal ned på gulvet og kravle for at forstå budskabet (eller man skal bygge en lille træhest) - det er alt sammen meget interaktivt :P Måske lige lovligt tæt på det, vi her i DK kender som 'akademisk ridekunst' for min smag... men den gode nyhed er at man kan glemme alt om at ride hesten lige hvis bare man forstår at motivere den... så bliver den ligeudrettet af sig selv. Bennett er professor i palæontologi og ekspert i hestens biomekanik og evolution.... hun er sådan en der kan kigge på et fossil af en hesteknogle og fortælle dig hvor i verden hesten kom fra, hvornår den levede, hvor dens efterkommere er i dag o.s.v. Hun har endvidere nogle meget interessante (omend mystiske) ideer om hestens sind - dens indre geografi som hun kalder det. Men det er en anden historie. Prøv at læse artiklen... den er værd at klø på med selvom man føler man er ved at gå i stå. http://www.equinestudies.org/knowledge_base/woody.html Der er masser af gode illustrationer og sågar en vejledning så man kan bygge sin egen biomekaniske model, en Woody. God fornøjelse. Julie PS Hvis Schannon modsætter sig drejning af hovedet til den ene side, er det med stor sansynlighed fordi hun har nogle spændinger i den modsatte side. Det skulle du tage at få nogen til at kigge på - det er sikkert ikke rart.
User avatar
JulieT
Posts: 928
Joined: Tue 22. Nov 2005 23:03

Post by JulieT »

Hov, jeg kom til at starte en ny tråd.... begyndervanskeligheder... sorry. Julie
Lone

Post by Lone »

Hej Julie. Mnge tak! jeg har printet ud - og vil nu igang med at læse! Vender frygteligt tilbage!!
User avatar
stratego
Posts: 938
Joined: Fri 18. Nov 2005 18:26

Post by stratego »

Har måtte opgive at læse artiklen, da der er for mange ord jeg ikke kender eller kan finde i en ganske almindelig engels/dansk ordbog. :shock: Bl.a. farrier. Hilsen Britta
Camilla...
Posts: 417
Joined: Fri 18. Nov 2005 10:36

Post by Camilla... »

Britta Farrier = smed Det tog også mig lidt tid at finde ud af hvad de snakkede om, da jeg flyttede hesten til England :lol: Camilla
God d
User avatar
JulieT
Posts: 928
Joined: Tue 22. Nov 2005 23:03

Post by JulieT »

Britta, bare bliv ved. Mange af ordene giver sig selv når man kommer lidt videre - men ellers spørg endelig. Essensen af artiklen er at alle heste naturligt læner til en ene eller den anden side. Bennett kommer ind på hvorfor - bl.a. fordi de ikke har noget kraveben der kan stabilisere brystkassen i forhold til forbenene. Når hesten læner til den ene side, vil det modsatte øje komme til at 'lede' den... så drejer den hovedet for at kunne se med begge øjne, og bagparten indretter sig efter øjenenes vandrette plan (ligesom en kat, der vender sig i luften så det hele peger den rigtige vej), så nu er hesten skæv igennem hele sin krop (se illustrationer med kasser og streger, der forestiller heste) og derfor har den svært ved ikke at drive ud til enten højre eller venstre under ridningen. Det forsøger rytteren at rette op på ved at lægge benet til eller støtte op på tøjlen o.s.v., men hesten vil altid have tendens til at smutte ud til siden indtil man får lært den hvor dejligt og effektivt det er at gå ligeud. Det gør man så ifølge Bennett ved enten altid at være der med et ben eller en pisk eller en hånd når hesten begynder at migrere fra sporet - ikke optimalt. Ellers lærer man den at træde ind under sin navle med sit 'svage' bagben, så den ikke _kan_ drive ud (har skal man selv ned at kravle for at forstå - men så giver det også mening) Endelig kan man glemme alt om at lære at ride hvis bare man kan få hesten til at 'ville' gå frem - som den bagerste hest i det billede hvor en ung varmblodshest følger nysgerrigt efter en anden hest med en presenning over ryggen. Det er lidt svært at forklare sådan lige superhurtigt, men artiklen er værd at køre på med. Mvh Julie
Lone

Post by Lone »

Jeg synes det er en supergod artikel, som faktisk får rørt ved mange andre ting, end lige det at ligeudrette hesten. Men også en artikel som man godt kan læse mere end en gang - så klø på Britta! man får helt sikkert en masse udbytte ( og Julie og jeg vil gerne hjælpe med at oversætte ord, ikke Julie?) Iøvrigt kan jeg anbefale Oxford´s Advanced Learners Dictionary - eller Oxford English Dictionary, som jeg har set kan fås i Netto - af alle steder - for ingen penge. De er gode, fordi de har et omfattende forråd af opslagsord - og gir gode ordforklaringer - det er meget få ord jeg ikke har kunnet finde i en af dem. Tilbage til Bennets! Jeg mener faktisk at hun skriver, at den traditionelle måde at korrigere hestens tilbøjelighed til at ´´læne´´ sig til den en side, ved at bruge schenkel eller pisk kun er effektive som mål til at få en føling for hesten skævhed. Traditionelt læner hesten sig fx til højre og vil vige, når den mærker en spore eller en pisk mod skulderen, altså rette sig op, men eftersom hestens ´´lean´´ er noget helt grundlæggende i den, vil den hele tiden falde tilbage til den holdning, der er naturlig for den - at læne sig lidt til den ene side. Det man skal, som også er svært, er at hjælpe hesten til at træde ind under sit midtpunkt med det bagben, der er på den svage side. Og det er jo svært, eftersom hun angiver at man skal provokere benet til et længere ´´fremtræd´´ lige præcis, der hvor det er helt udstrakt og på vej til at løfte sig. Altå udstrakt bagud. Det vil jeg da øve på mig på at føle, men synes det er svært - hvordan skal jeg helt kunne føle, når benet er i denne position? Det fede ved hendes forklaringer er, at hun helt simpelt kommer med en, i mine øjne, plausibel fysiologisk forklaring på at hesten naturligt har denne skævhed - og at det hele blot drejer sig om, at den lærer at det er rart at gå ligeudrettet. Så vil den gøre det. Men nu er jeg begyndt at spekulerer på, HVORFOR den skal gøre det? Hvorfor skal jeg bøje den? Ligeudrette den - når det er naturligt for den at gå lidt skævt? Men jeg har nok ikke læst artiklen godt nok. Noget af det første hun skriver, som jeg synes alle ryttere burde skrive 100 gange hver dag - er at man skal ikke ride hesten, som hun beskriver det, for at få den i en bestemt form - man skal ikke ride træne hesten for at være klar til en stævne - man skal ride hesten, med gymnastiske øvelser, fordi den derved får den god muskelopbygning og en god kondition - og så kan man iøvrigt bruge den til hvad man vil! Det synes jeg er en helt afgørende pointe - Rid rigtigt og din hest vil være klar til alting! Noget andet jeg synes er ret væsentligt og noget der burde diskuteres, er manglen på paradigmer for smedene. Smede, dyrlæger, tandlæge, barber osv - har en fælles historisk baggrund, en fælles oprindelse. ALLE de andre fag udviklede sig til en videnskab - og til en videnskab hører beviselige læresætninger (paradigmer), som altid passer, og som rummer den erfaring faget har opsamlet gennem tiden. Det gjode smedefaget ikke - faget udviklede ingen læresætninger, ingen styrende paradigmer, så derfor er der intet der kan rumme den opamlede erfaring - ELLER sætte den enkelte smeds oplevelser af problemstillinger, ind i en sammenhæng, en forståelsesramme. Derfor er smedeuddannelsen ikke istand til at udvikle normer, som er beviselige og videnskabelige - de kan kun forholde sig til simple fysiologiske beviser, som at hoven rummer så og så mange elementer - men IKKE opsamle og kontrollere deres erfaringer vedrørende fodring, bevægelse, motion, staldforhold til elementer, der har en betydning for hestens hov og benstilling. Derfor har hver smed sin egen forklaring og derfor kan man opleve alternative retninger, der alle har det tilfælles med den traditionelle smedning - at de virker for nogen , aldrig for alle - der er ikke en fællesforståelse for årsag og virkning. Og det giver mig en forståelse for, hvorfor 4 smede kan anskue min hests hov helt forskelligt - Der er ingen viden, de kan refere til, der giver en faglig baggrund. Var der det ville man ikke være i tvivl om hvad, hvor og hvordan, når man tale påvirkninger af hestens hov. Det er beskæmmende. Og faktisk er det sandt: alle smede også de alternative retninger, handler kun om, at symptombehandle - ikke at sammensætte årsag og virkning.
User avatar
stratego
Posts: 938
Joined: Fri 18. Nov 2005 18:26

Post by stratego »

Takker for opbakningen til at blive ved og har besluttet mig for at oversætte det hele. Det tager dog lidt tid, men synes på den måde jeg bedre kan forholde mig til det. Nogen af oversættelsen er dog lidt rodet, så hvis en eller anden kunne hjælpe lidt ved at læse korrektur ville det være dejligt. Der er også enkelte ord jeg ikke kan finde: stack-padded, shim, Park. Her kommer så første ´´etape´´: Første ting først: Ligeudretning må ikke blive mekanisk forceret, hverken af en anvendelse af ?stack-padded sko eller af rytterens kraftige hjælpere. Hesten skal ikke ligeudrettes i forsøget på at forbedre dens ydeevne, men i forsøget på at hjælpe den til at stå bedre og bevæge sig mere comfortabelt I ingen tilfælde skal behandling gives før proper vurdering (diagnose). I denne specielle anvendelse, hvilket betyder: ingen en-side polstring, shim, skinner eller kiler til at blive brugt enten under hoven eller under sadlen undtagen, hvis der er othodopædisk grund til det. Fordi al træningsteknik også er (i nogen forstand) en behandling. Det betyder samtidig: ingen træningsteknik er at foretrække, hvis den udelukkende har til formål at gøre hesten klar til at vise frem. Den lange vej er den korteste vej. Hvis din hensigt er at vise din hest ingenting her givet vil forhindre dig. Du vil i virkeligheden anvende træningsteknikker men de vil henvende sig til hestens faktiske behov mere end dine konkurrerende mål. Hvad jeg her vil råde dig til at gøre vil opbygge fundamentet på huset. Jeg er ikke bekymret for færdiggørelsen af dette hus, fordi jeg ved af erfaring med mange heste at ?støtten? på hvilken the filigree må blive hængt vil udvikles og vil, uden fejl, præsentere dem selv på det rette tidspunkt. Med andre ord, du behøver ikke at bekymre dig hverken om hesten vil glidestoppe eller ændre retning eller gå i en kasse eller bære sit hoved korrekt uanset hvilken grad af konkurrence du higer efter, det være sig western pleasure eller Park. Du behøver ikke at arbejde med impulsiv udvikling, for impulsivitet kommer ikke af fysisk tillid men er i stedet for et resultat af ligeudretning. Faktisk behøver du ikke engang at bekymre dig om at ligeudrette din hest. Hvad du har brug for er at overbevise dig selv om at hesten bærer sig selv ligeudrettet. Relationer til afslappethed, smidighed og ligeudretning Ingen andre fysiske erstatninger er ingen steder i nærheden af vigtigheden af ligeudretning. Rytterens primære opgave er at lære at identificere skævhed gennem indføling og at kunne se hestens krop og på den måde eliminere dette ved at lære hesten at gå ligeudrettet. Så første ting først: Før enhver hest kan blive ligeudrettet må den være afslappet og smidig. Ved manglende afslappethed kan hesten ikke blive ordentligt aktiveret. Prioriteterne er derfor følgende: afslappet, smidig, lige og fremdrift. Med smidighed menes omfanget af motion på hestens led. Det må komme før ligeudretning i tilfælde af træning, fordi uden smidighed bevæger hesten sig som en jernstang, den kan ikke frit arrangere delene i kroppen. Rytterens job er at hjælpe hesten med at finde smidigheden. Rytteren kan gøre det selv eller ansætte terapeuter eller dyrlæger til dette. Det er meget svært at vurdere, trimme eller sko en stiv skæv hest korrekt, fordi hesten bruger sig ikke naturligt. Hestens vægt er ikke korrekt fordelt på alle fire ben. Hvis frygt er tilføjet mixet, lige meget om hesten ellers have haft en fornuftig ligeudretning og smighed ville den fremvise sig som stiv og skæv. Der er en fysisk side af skævhed såvel som en psykisk side. I denne artikel er det den fysiske side af skævhed (og den mest effektive fremgangsmåde til at iliminere på det fysiske niveau) der diskuteres først. Jeg slutter med at diskutere det mest vigtige er spørgsmålet om erkendelse og iliminering af fyskiske årsager. Resten kommer hen af vejen hvis nogen er interesseret. Hilsen Britta
Lone

Post by Lone »

Super ide!!! Læser det lidt senere - og ser om jeg kan findee de ord.
Post Reply