Page 3 of 4

Re: Er det ok at hente hesten hjem igen?

Posted: Thu 25. Oct 2012 11:18
by CXEC
Godt du fik den retur! OG ja, du har håndteret den mor ret fint.

Og jeg forventer at næste gang du skal låne en hest ud, at du får ALT skrevet ned.

Re: Er det ok at hente hesten hjem igen?

Posted: Thu 25. Oct 2012 11:42
by annetteB
Og jeg forventer at næste gang du skal låne en hest ud, at du får ALT skrevet ned.


Og hvordan mener du så, at det skulle sikre hesteejeren BEDRE end den klausul hun allerede havde lavet: at hun kunne hente hesten stort set pr omgående, hvis ikke hun var tilfreds med de forhold hesten blev budt?

Du ved formentlig næsten lige så godt som jeg, at kontrakter med krav om økonomisk kompensation hvis ikke de og de krav er overholdt, er noget nær dødfødte på forhånd, al den stund man hurtigt kommer til at forbruge flere penge på sagsomkostninger end man kan få hevet ud af en låner, samt at det er stort set udmuligt at løfte bevisbyrden vedrørende overtrædelse af subjektive krav om pasning, ridning osv.

Så vidt jeg kan se, har ejer sikret sig så godt det overhovedet er muligt - og hun har jo da osse fået hesten hjem i hel og fin tilstand.

Re: Er det ok at hente hesten hjem igen?

Posted: Thu 25. Oct 2012 11:56
by aribeth
Hvordan definerer man ALT?

Det er jo helt sindsygt... men kan jo ikke skrive alt ned!

... nej derimod er klausulen som Tuttifrutti jo allerede havde skrevet i kontrakten da meget bedre og mere korrekt fordi den sikrer udlåner så optimalt som muligt.

Så snart man begynder på at definere alle ting så udelukker man jo også andre... man KAN i mine øjne ikke skrive alt ned, men derimod kan man sikre sig på den måde Tuttifrutti har gjort!

Re: Er det ok at hente hesten hjem igen?

Posted: Thu 25. Oct 2012 18:38
by annetteB
Der står i kontrakten at den kan opsiges med en mdrs varsel fra begge parter, dette skriftlig og der behøver ikke være nogen særlig grund. Jeg har så indskrevet at jeg har mulighed for at hente heste med dags varsel- hvis jeg finder det nødvendig..


Jeg kan altså ikke med min bedste vilje se, at trådstarter kunne have sikret sig meget bedre i den udlånssag, hvis hun havde pindet alting ud i detaljer (hesten må rides i remonteholdning i max 24,5 minutter fire gange om ugen)!?

Hun har mulighed for at hente hesten med DAGS VARSEL, hvis hun finder det nødvendigt - hvor meget bedre ville det kunne gøres, hvis alle præmisser var skrevet ned i en 28siders kontrakt?

Jojo, hun kunne da have sat et punkt ind, hvor hun havde krav på kompensation på 200.000 kr hvis ikke de foranstående 28 siders kontrakt blev overholdt til mindste punkt - men det ville, som så meget andet, bare have forandret problemet til ENTEN at hun ikke kunne finde nogen, der var tilstrækkeligt åndssvage til at ville skrive under på sådan en kontrakt og dermed ikke kunne få sin hest lånt ud - ELLER vi kunne satse på, at hun alligevel fandt den sidste idiot i verden og fik en underskrift på den kontrakt - og hvad SÅ? Hvis kontraktens punkter ikke blev overholdt - hvad SÅ?

Hvordan mener du, Celeste, i din egenskab af cand. jur. at trådstarter skulle kunne løfte bevisbyrden ift overtrædelse af en eller anden udpindet detajle OG bagefter få medhold i en sag OG bagefter få vredet pengene ud af låner?
(hvis vedkommende havde haft alle de penge, så ville hun formentlig have KØBT sin egen hest - det ville jeg i hvetrfald, hellere end at underskrive udpindet kontrakt med trusler om erstatning og jeg-skal-komme-efter-dig...og hvis hun ikke har dem, hvordan skal man så få dem ud af hende?)

Og dernæst: hvordan mener du, at trådstarter ville være så meget som en skid bedre stillet end med den allerede eksisterende kontrakt, som gav hende lov til UDEN NÆRMERE FORKLARING og UDEN kompensation til låner for eventuelle udgifter til fx opstaldning - at hente sin hest med et døgns varsel. UDEN at skulle bevise en skid, men ene og alene ud fra den subjektive beskrivelse: "hvis jeg finder det nødvendigt"

Jeg venter spændt på en god forklaring.

Re: Er det ok at hente hesten hjem igen?

Posted: Thu 25. Oct 2012 19:08
by CXEC
Det var som refletsion på hendes egen kommentar om at næstegang ville hun få skrevet alle detaljer ned :heidio: Og jeg er enig, det hun havde skrevet VAR godt.

Re: Er det ok at hente hesten hjem igen?

Posted: Thu 25. Oct 2012 19:14
by KatieKat
Jamen hvis det hun havde skrevet var godt, hvorfor så ikke bare sige det i stedet for en forventning om en kontrakt som du godt ved vil være langt mere besværlig og sikre hende dårligere?
Det er da dårlig juridisk rådgivning. :linski:

Re: Er det ok at hente hesten hjem igen?

Posted: Thu 25. Oct 2012 19:21
by annetteB
Hvad siger kontrakten? Er der indføjet sanktioner for overtrædelse af den? Hvis ikke kan det blive ret besværligt, at bevise at hun ikke overholder kontrakten. Og så kan hun få medhold i, at du uberettiget har hentet hesten. Og når man skriver kontrakt skal ALT med.


Så forklar lige dét her, mens du er i gang: Hvordan kan det gøre det sværere at bevise en ting, hvis ikke man har indføjet sanktioner ved overtrædelse med ind i kontrakten?
:hva:

Så vidt jeg kan se, så ændrer det da ikke en skid ved kravet til bevisførelse, om der er sanktioner for overtrædelserne eller ej.
Det ændrer derimod på, hvad man lovligt kan GØRE, hvis kontrakten bevisligt er brudt på et eller flere punkter.
Men det er jo sagen uvedkommende, når trådstarter han ret til at hente hesten UDEN beviser for noget som helst?

Og her skriver du jo igen, at ALT skal med. Hvorfor, når man nu har dobbeltsikret sig både med en måneds gensidig skiftlig opsigelse OG en sikkerhedsventil i form af aftalen om afhentning med dags varsel begrundet i ejers skøn?

Re: Er det ok at hente hesten hjem igen?

Posted: Thu 25. Oct 2012 22:28
by misssophie
i min verden vil det altid være det vigtigste at hesten kan blive hentet øjeblikkeligt, da det ellers er den der betaler prisen for en tåbelig teenagers fejlagtige rideopfattelse, og en nærig mor med for høje ambitioner på ungens vegne...

godt du hentede hesten... håber ikke den har lidt uoprettelig skade

Re: Er det ok at hente hesten hjem igen?

Posted: Thu 25. Oct 2012 22:30
by 99E
misssophie wrote:i min verden vil det altid være det vigtigste at hesten kan blive hentet øjeblikkeligt, da det ellers er den der betaler prisen

Enig.
Jeg ville ikke turde låne ud uden en aftale om, at hesten kan hentes med det samme, hvis jeg mener, den ikke bliver passet godt nok...

Og når der står i kontrakten at ejeren må hente hesten bare fordi h*n lige synes det - så er den jo sikret!

Re: Er det ok at hente hesten hjem igen?

Posted: Thu 25. Oct 2012 23:16
by CXEC
Hvem taler om en kontrakt på 28 sider? JEG gør IKKE! Det er faktum, at retten ikke kan gøre noget, såfremt det skulle komme til en retstvist, hvis ikke der er indføjet sanktioner for overtrædelse af kontakten. Jeg skriver heller intet om penge! Det er jer. Klap lige hesten en anden gang inden i FARER i blækhuset.