Jeg kender ikke til biddet, mensvarer gerne alligevel...
Det er fint at det er lavet med tyndt mundstykke i sweet iron - tiptop. Det er der masser af bid, der er.
De har også ret i, at det tit er godt at undgå at slå hesten i ganen med det todelte, almindelige bid.
Men...
Når folk reklamerer for deres bid ved at sige, det giver enormt meget mere kontrol end et alm. trensebid, biver jeg skeptisk.
Og når det har en fast hagerem (som på curb bits/stangbid/kandarstang/...) og ekstra himstregimser, får jeg tanken, at det er effektivt fordi det "virker hårdere".
Og om det er GODT kommer an på hesten.
Det kommer an på, om den kan leve med et stift bid uden tungefrihed.
Det kommer an på, om den kan leve med, signalerne leveres "i hele munden" fordi biddet ikke kan bevæge sig i kun den ene side.
Det kommer an på, om hesten kan "forstå" hageremen - og hvor stramt den spændes.
Jeg ville, i stedet for det der, se på et Mylerbid - eller et heeelt almindeligt western snaffle i sweet iron. De fåes både med løse ringe og D-ringe.
Hvis nu det er et spørgsmål om at æsler generelt har små munde, lave ganer og ikke så meget plads til et bid, er det godt at se på de der tynde bid.
Om det skal være 2-delt, 3-delt eller et Myler-mundstykke kommer an på hesten.
Vi har 3 forskellige bid, som vi har brugt til 3 forskellige ting.
Tyndt, todelt westerntrensebid med løse ringe (mit foretrukne all round-bid, Sorchas "nummer 2). Det er især godt til at lære hesten at have et bid i munden. Det smager godt og fylder ingenting.
Tykkere, tredelt auriganbid (tror jeg nok - det er et eller andet smart metal.... Sorcha's nummer 3 på listen. Pietons nummer 2). Det er rigtig godt til en hest, der skal blive mere tryg ved at have kontakt på biddet. Pieton havde fra dag 1 en tendens til at kravle bag lod - selv på løse tøjler. Det her bid var bedre til ham. Sorcha virker irriteret over tykkelsen, især hvis der skal være kontakt på tøjlen.
Myler-bid. Begge hestes favorit - de har forskellige mundstykker, og Sorcha hader Pietons bid men elsker sit eget. Pieton tager glad kontakt på sit Myler i stedet for at trække næsen ind. Sorcha ligeså: Villig, blød kontakt, ligesom på det tynde snafflebid, men mere "præcis" styring. Lidt som om signalet er mere tydeligt. Mylerbiddene har hagerem, ligesom det der PeeWee - men det er en hagerem af elastik, så den er ikke så "hård" som den der PeeWee.
Hagerem er noget, heste "skal lære" at reagere på, ligesom de skal lære at reagere korrekt på biddet.