Dressurholdet til VM

Post Reply
Lone

Dressurholdet til VM

Post by Lone »

[right:de3b90359a]http://www.rideforbund.dk/drfpressebilledarkiv/dressur/lone_jørgensen/mellem/LoneJørgensen_LudewigG_4.jpg[/right:de3b90359a]Andreas Helgstrand er udtaget på Blue Hors Matiné, Lone Jørgensen på Ludewig G, Nathalie zu Sayn Wittgenstein på Digby og Anders Dahl på Afrikka.



Andreas Helgstrand siger om valget af Blue Hors Matiné, ”Det er en ung hest med et kæmpe potentiale. Hvis den går op til sit bedste, kan alt ske med den, men naturligvis kan det også blive lidt ustabilt p.g.a. dens unge alder. Den kan komme til at lave nogle fejl, men det har den også råd til, fordi nogle af de ting, den kan f.eks. piaff og passage er helt ekstreme”, lyder vurderingen fra Andreas Helgstrand.



Lone Jørgensen glæder sig til VM og er stolt af sin hest, ”Det var ikke til at vide fra starten, at han skulle komme til at gå et VM. Ludewig er ikke den fødte dressurhest, men han har lært meget og gør mange ting godt. Naturligvis kan han have lidt nerver på, men han har også kun været med i 3 ½ år”, fortæller Lone Jørgensen, der synes træningen op til går planmæssig. ”Det er som det skal være. Jeg tænker mest på opvarmningsbanerne dernede, for det kan godt komme til at give lidt problemer for os. De ligger ret langt væk fra stadion, og det bliver noget med at varme op, skridte 700-800 meter hen til stadion og så har man 10 minutter igen. Det er ikke helt optimalt for os”, fortæller Lone Jørgensen, som til gengæld håber at selve stadion passer Ludewig godt, fordi det er lukket hele vejen rundt. ”I Aachen kan han ikke kigge langt væk, banen er helt lukket. Det er selvfølgelig umuligt at gisne om, hvordan han reagerer derinde. Der er kun én ting, der er sikkert, det er ens for alle”, slutter Lone Jørgensen.


Kilde: [url=www.rideforbund.dk]DRF[/url]- se osse rytterprofilerne her.
Post Reply