Page 1 of 1

EM bronze til dressurponyerne

Posted: Sat 29. Jul 2006 07:47
by Lone
[left:227d228662]http://www.rideforbund.dk/drfpressebilledarkiv/military/cecilie_fohlmann/mellem/CecilieFohlmann_-B%F8gegaarde.jpg[/left:227d228662]
De danske dressurryttere er kommet rigtig godt fra start ved europamesterskaberne i Saumur i Frankrig. Det blev således i dag til en flot bronzemedalje til dressurpigerne.

Holdet som bestod af Carina Nevermann Torup, Cathrine Dufour, Sofie Seeman og Christina Møller fik sammenlagt nok point til at slå bl.a. Sverige, England og Italien. Pigerne blev placeret henholdsvis som nummer otte, ti, elleve og tolv.

Det var en glad holdleder som kunne meddele det flotte resultat. %u201DVi kan næsten ikke få armene ned, alle fire piger har redet op til deres allerbedste %u2013 det er rigtig rigtig flot%u201D, siger Vibeke Degn Andersen.

De fire piger er samtidig også klar til A-finalen på søndag. Vinder blev ikke overraskende Tyskland og Holland kom på andenpladsen.



8. Carina Nevermann Torup/Kastanienhof%u2019s Vitus 69,84 %

10. Cathrine Dufour/Moonlight 69,53 %

11. Sofie Seeman/Ferrari 68,37 %

12. Christina Møller/Casio 67,42 %



Danmark vandt i 1998 EM-sølv dengang foregik det også i Frankrig.





26.07.2006: Den 26-30. juli afvikles europamesterskaberne for pony i Saumur i Frankrig. Det gælder disciplinerne dressur, spring og military og Danmark stiller med i alt 15 ryttere.



Saumur ligger små 300 km syd for Paris og er et sted med alle tænkelige faciliteter. Der er plads til 400 heste, fem indendørs haller og 15 udendørs ridebaner af OL-størrelse. Der er terrænbane med flere hundrede spring og et top moderne dyrehospital, så der skal nok blive noget for rytterne at se på udover det rent sportslige.



De første ryttere har allerede været i aktion her til morgen. Det er dressurrytterne, der startede ud med en opvarmningstest, der dog ikke tæller i det samlede resultat. Det samme gælder for springrytterne, der også senere i dag skal i aktion.



For militaryrytterne er der i dag banegennemgang og det er noget af en bane, de skal ud på. Terrænbanen er 4 km lang, og der skal rides med mellem 500-520 m/min, så der bliver hård konkurrence. Men alle rytterne er i topform og glæder sig meget til den udfordring, det er at ride ved EM. Holdet består af: Trine Skov, Cecilie Fohlmann, Anne Kristine Andersen og Marie Louise Andersen.



Dressurholdet består af: Carina Nevermann Torup, Cathrine Dufour, Christina Møller, Sofie Seeman og som reserve Pernille Sumborg Christensen.



Springholdet består af: Katinka Worsoe, Maria Thrane Jensen, Sofie Ennis, Mille Holck, Josephine Toftdal Bagge og som reserve Katarina Ericsson.



Denne side er sidst opdateret den 2006-07-28 13:03:48 af db:JS-DRF



Kilde: DRF