Vil du også træne din hest i frihed? Clinic i august, KBH

Her kan du læse om hvad der sker og hvornår.
Post Reply
Kira holm
Posts: 1
Joined: Tue 24. Jun 2014 12:19

Vil du også træne din hest i frihed? Clinic i august, KBH

Post by Kira holm »

Vil Du Træne Din Hest i Frihed?

Clinic med Linda Salinas i Carolyn Resnick Method – Liberty Training

Kære heste-interesserede
Min baggrund for at udbyde denne mulighed til dig er at jeg gennem de seneste 6 måneder har været så heldig at tilbringe tiden i bl.a. USA for at lære denne metode. Her var jeg working student hos Carolyn Resnick og Linda Salinas hvor jeg blev undervist og trænet i metoden. Jeg gennemgik en forvandling i min indstilling til heste og hvad der er muligt, og kunne pludselig se at den drøm jeg altid har haft om et tæt bånd med hesten og en naturlighed i samværet som fundament for den videre træning er mulig og jeg fik indsigt i hvordan. Den chance vil jeg gerne give dig, så du med egne øjne kan se hvordan det kan hjælpe dig. Derfor har jeg inviteret Linda Salinas som er certificeret instruktør i Carolyn Resnick Method, til Danmark hvor hun nu gæster os for første gang. Carolyn Resnick metoden bygger på, at hesten er fri (at liberty) og dermed vælger sin rytter og sin træning til. Linda er en fantastisk inspirerende underviser med stor erfaring.

Hvis du vil vide mere om Linda, kan du se mere på: lindajsalinas.com



På clinic’en vil du lære …
Dette kursus handler om at lære og forstå hestens naturlige sprog, som de også benytter i kommunikationen indbyrdes i en flok, og bruge det til at kommunikere med den. Der handler om virkelig at forstå hesten og lære at matche hesten ved at være i nu’et og 100% tilstede. Når vi virkelig opnår denne ”neutral state” hvor vi slipper forventninger og behov, kan hesten virkelig komme til os, fordi du viser dit dybeste og inderste, dermed kan en virkelig ‘oneness’ opstå, som Carolyn så smukt selv forklarer det.
På kurset vil der både blive: arbejdet med heste, givet indsigt/baggrundsforståelse for hestens adfærd og tankemønster, og du vil gå derfra med en ny tilgang og indstilling til heste. Derfor er det heller ikke afgørende, at man har sin egen hest med. Da det er jordarbejde og forståelse af hestens natur vil udbyttet være stort uanset om der arbejdes med ens egen hest eller anden. Metoden er dermed unik og udbyttet givende og revolutionerende.

Du vil bl.a. lære:
 Hvordan du begynder med at opbygge et forhold med din hest i frihed
 Opbygger et varigt bånd med din hest
 Opbygger meningsfyld tillid
 Opbygger villighed i hesten
 Opbygger en magnetisk forbindelse mellem dig og din hest

Du vil i løbet af kurset få indsigt i, hvordan du opbygger et forhold, der giver mere glæde i hverdagen for dig og din hest og muliggør et mere harmonisk samvær. Ved brug af denne metode vil du opleve en større samarbejdsvillighed og lethed i din anden træning. Denne metode kan hjælpe dig til at opnå det bånd og tillid med din hest, som vi hesteelskere nok alle har søgt, da vi startede med at ride som børn/unge.
Den ultimative vision med denne metode er at kunne træne en hest uden brug af seletøj eller traditionelle hjælpemidler, fordi hesten ønsker at performe og forstå hvad vi ønsker. Hesten kan derved udvise en ekstraordinær performance med træning i længere tid på grund af den frihed og respekt, der vises hesten.

Lidt om Carolyn Resnick’s Method:
Carolyn’s metode begyndte at udvikle sin metode mens hun som ung tilbragte 2 somre i et område i Californien med vilde heste. Hun voksede op på en Ranch på kanten til ørkenen i det sydlige Californien på en tid, hvor hegn ikke var almindeligt, ej heller nødvendigt, da der var masser af plads. Hendes erfaringer med observationer af de vilde heste og deres indbyrdes kommunikation samt hendes egen vilde Mustang, som ikke var indhegnet i starten, lagde grunden til hendes udvikling af en metode, hvor hesten vælger dig til og vælger at følge dig, i et gensidigt respektfuldt forhold. Carolyns metode er baseret på den frie hest, da hun mener, at det derved giver hesten mulighed for virkelig at fortælle os, om den ønsker vores samvær og træning eller ej. Har du nogensinde prøvet at slippe din hest fri på et område/en bane og se, om den vælger at blive omkring dig eller den foretrækker at stå alene et andet sted? (Har du set filmen ”The path of the horse” på Youtube?) Carolyn Resnick metoden er fundamentet for al anden hestetræning lige fra dressur, spring, western og pleasure trail riding. Hun har selv vundet adskillelige Championships i USA og trænet andre heste til top niveau indenfor disse discipliner samt ”gen-trænet” meget aggressive problemheste til igen at være samarbejdende rideheste
Hvis du har lyst til at lære mere om hendes liv og erfaringer kan du læse hendes inspirerende bog: ”Naked Liberty”.

Praktisk information:
Under kurset vil Linda kunne arbejde med 5-6 forskellige heste. Disse pladser udbydes efter først-til-mølle.
Du kan læse meget mere om kursets indhold på: www.lindajsalinas.com
Linda underviser på engelsk.
Tid:
22., 23. og 24. August 2014
Alle 3 dage fra kl. 9.30 til ca. 17.

Sted:
Strandgården, Nøragersmindevej 95, 2791 Dragør.

Pris:
Deltager uden hest: 3150 kr.
Deltager med hest: 3650 kr. (da hesten derved bliver trænet i metoden samtidig)
(evt. boksleje 200 kr. per dag, som betales kontant til Rikke ved ankomst.)

Early bird rabat/ved tilmelding senest 15. juli vil prisen være:
Deltager uden hest: 2850 kr.
Deltager med hest: 3350 kr.

Begrænset antal pladser med hest, som bliver fyldt op efter først til mølle princippet.
Prisen for kurset inkluderer tre dages Clinic samt frokost, kaffe, te og hjemmebagt kage.
Tilmelding:
Kira Holm
Tilmelding på: kiraholm@gmail.com
Spørgsmål kan rettes på
tlf: 24240424
Din tilmelding er gældende, når beløbet er indbetalt på reg. nr.: 0400 konto 4015684092, Husk at skriv “Linda 2014+dit navn” på overførslen.


Tilmelding er bindende ved betaling, men skulle du blive forhindret, er du velkommen til at sælge pladsen til en anden.

Overnatning
Du kan overnatte f.eks. på Danhostel: Vejlands Allè 200, 2300 København S, 9 km fra gården. Eller du kan google dig frem til andre muligheder f.eks. B&B.
Post Reply