strigler.dk

Hvad med folk fra Polen og Litauen, som arbejder i Danmark?
Hvordan tror I de kommer hjem hver dag, med max 45 minutters transporttid?

Tjaeh, Annette - hvis den ene får job langt væk, og den anden har i forvejen, så gives der ganske fantastiske skattefordele med både transport og to husholdninger.
Men man får jo altså også kun et job, hvis man søger det - så hvis man bor i Jylland og får job på Sjælland, så har man nok tænkt lidt over det, og hvordan man vil vælge at løse eventuelle problemer.
Hvis man valgte at jobbe i hver sin landsdel i en periode, så kunne man sikkert også undgå at indgå i skilsmissestatistikken!
Og for at komme det næste i forkøbet,. jamen, hvad hvis der er børn og man pludselig kun er den ene forldre hjemme i hverdagene?
ja, så har man det nogenlunde ligesom de enlige. Og de overlever jo.
Nå, men jeg kender folk der:
- bor på Lolland og Falster og arbejder i København og på Sjælland (rigtig mange endda)
- bor på Fyn og arbejder i Asien (sejler)
- bor i København og arbejder i Odense (2 timer med tog)
- bor i Jylland og arbejder i København og er hjemme fredag-søndag
- men de har selvfølgelig også allesammen altid arbejdet, så tænker man nok lidt anderledes.

Sådan helt ærligt, så har jeg brugt mellem 3 og 5 timer dagligt på transport i en periode.
Så jo, dét har jeg skam også prøvet.

Jamen det er jo den slags, der standser enhver udvikling - "ej, altså det kan vi ikke, det er besværligt, uretfærdigt, urimeligt, tarveligt osv osv og blablabla"
Hvis man bor på Lolland og der er job i København, så må man sgu da rejse efter det. Hvis man bor i Silkeborg og der er job i Holbæk så må man jo overveje situationen og afveje sine beslutninger efter forholdene - så ikke alle kan "rejse efter jobbet", men nogen kan. Mange kan.
Hvis man er samlevende med en person der tjener mere end 20.000 om måneden, så kan man alligevel ikke få kontanthjælp, så der kan man jo enten vælge at sidde helt stille i rigtig lang tid, eller finde ud af om man kan rejse efter jobbet.
For det er jo soleklart, at hvis man siger den slags, så indebærer det ALTID, at jobbet er mindst en dagsrejse væk.
Hvis man er to på hjælp så er det sgu da bare at rive teltpløkkerne op, hvis jobbet vinker forude - så kan det være, at kun den ene får et job, men igen: hvis man tjener mere end 20.000 osv.
Hvis man på forhånd har besluttet, at man skal bruge 50.000 på at flytte, ja så er det sgu svært. Gad vide hvorfor helvede jeg aldrig har måttet finde 50.000 for at flytte - og jeg er ellers ret nomadeagtig, jeg har satme flyttet (altfor) meget.
Fleksibilitet - det skaber forandringsparate mennesker, prøv lidt at det, har man lyst til AT sige til verden.
Man kan jo fx BYTTE sin lejlighed i boligselskabet til en billigere.
Og så kan man jo altså osse prøve at låne hos kommunen.
Eller man kan osse sidde helt stille i rigtig lang tid og lytte til at græsset gror.

ja, det er nemt at sige - men mon ikke jeg har prøvet de fleste varianter af ting der kunne være "synd" og hæmmende og al det der? Hvis ikek jeg vidste, at man kunne, så ville jeg sgu da ikke sige det!

En kastreret ged hedder en bede - eller er det en kastreret vædder?

Geder lugter da ikke grimt. Bukke gør, men ikke hungeder. Jeg har aldrig haft en kastreret buk, jeg gav den væk, da den begyndte at stange mig.....

Bare selve det, at stille spørgsmål ikke er at betragte som hetz - for så er det jo helt galt.
Hvis ikke vi i offentligt kan tillade os at spekulere, drøfte, være kritiske, være undrende, så er det jo et samfund fuld af uudtalt knægtelse af ytringsfriheden. Og der Er stor berøringsangst for netop at tale om offentlig forsørgelse.
Jeg ved godt hvad man får i kontanthjælp, det kan enhver jo forvisse sig om blot ved søgninger på nettet, ligeledes omkring tilskud til bolig og børn. Så ingen behøver jo befinde sig i uvidenhed omkring dette.
Alle der svarer her i tråden synes, at mene at der hetzes mod kontanthjælpsmodtagere, og at de måske endda får for lidt. Men hvorfor sker det? Hvorfor opstår der en form for hetz?
Kan det tænkes at det er en reaktion mod mange års overforbrug, og mange mennesker, der ikke har ydet det de kunne, men mere det de ville? Og at dette rammer andre, som ufrivilligt befinder sig i en situation, hvor de ikke kan rejse sig alene?
Mener I at alle helt uforskyldt og helt ufrivilligt befinder sig på kontanthjælp, og hvis ikke, hvordan kan vi så rydde op i det?
jeg tror ikke på, at vi kan finde på nogle former for quick-fixes, men jeg er overbevist om, at vi må ændre mentalitet, hvis vi skal komme videre. Og det er en lang proces.
Jeg tror på, at vi må ændre den holdning at man har ret til ydelser uden at yde til gengæld, og at man "bare" kan modtage offentlige ydelser i en lang årrække.
Jeg tror, at vi skal stille større krav til hinanden, og søge en mere retfærdig fordeling.
Fx kunne man jo konvertere kontanthjælpen til jobs, som vi for længst har afskaffet, og lade folk selv styre hvordan de ville klare sig for lønnen. Jeg mener, at man bør søge arbejdet hvor det er, og at man må ændre sine forhold, hvis ikke man kan klare sig for pengene.
Og måske må man også begynde at tage konsekvenserne af egne valg i en højere grad.
Alle i Dk véd, at hvis man ikke lige kan tage sig sammen, ikke lige får gået i skole, ikke lige gider at videreuddanne sig - ja, så kan man få penge bare for at være til.
Vi skal bruge flere penge på skolerne og på samfunds- og erhvervsvejledning, og på støtte til de elever, som har læringsvanskeligheder.
Jeg mener også, at der skal være konsekvenser, hvis forældre ikke sørger ordentligt for deres børn, ikke sørger for at de kommer i skole, giver dem ordentligt tøj på og ordentlig mad.

Nu snakken er på den der med, at kontanthjælpsmodtageren ikke bare kan søge en anden og billigere bolig, fordi de ikke kan spare op til indskud i en anden lejlighed. Jamen, det er jo derfor man kan søge boligindskudslån i kommunen, men alt andet lige: hvad gør så samme kontanthjælpsmodtager, når ungerne er blevet store, flytter hjemmefra og de stadig sidder med den dyre bolig, men nu ikke kan få boligsikring og børnepenge?
Så er de bare fortabte, eller hvad?
For mange er den slags noget der ligger mægtig langt ude i fremtiden - ok mand, der er lææææænge til ungerne fylder 18 - men det sker jo, en dag.

Og så er der også en forvrøvlet tilgang til det med kontanthjælpsmodtagerene. de er altid, i folkemunde, stakkels mennesker, der har mistet deres job uden egen skyld, og derfor står til at miste alt.
Sådan er det jo ikke for alle. Nogle har sgu aldrig haft et job, eller gjort tiltag i retning af at få et, eller i retning af at forbedre egne muligheder.
Andre har fravalgt at betale a-kasse, andre igen vil ikke flytte for at få nyt job.
Herregud - for få år siden havde vi ikke nogen krise, men manglede faktisk faglært arbejdskraft, det er jo ikke samtlige på offentlig forsørgelse der har deltaget i festen omkring at jobbe.
Nå, men hvis x har været i arbejde i 20 år og nu er 45 år, og bliver arbejdsløs og kommer ud i denne tilstand, hvor der ikke er udsigt til job, og understøttelsen er løbet ud. X har et hus på 250m2 et dyrt kvarter i Silkeborg, eller Holbæk eller sådan et sted og modtager nu kontanthjælp. Ville det så være rimeligt og solidarisk, hvis vedkommende fik ekstra tilskud til terminerne, så x kan beholde sit hus, de næste 22 år indtil folkepensionen nås?

Til oplysning: man har ret til 1 måneds ferie, når man har været på kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder. Og så må man da selv bestemme, om man vil tage til Mallorca eller Silkeborgsøerne.
Man må også gerne eje en bil, men den må max have en værdi af 15.000, ellers skal man sælge den og leve af pengene, før man kan få kontanthjælp. Man må også gerne have lidt penge i banken, 10.000 tror jeg det er - mere end det, så skal man leve af pengene før man kan få kontanthjælp.
.

Hvor har du dog gjort af alle de mange katte?
Og samler du så på hunde istedet?

Skal man trækkes i kontanthjælp hvis man ikke tager en uddannelse?
Hvis ens unger ikke laver deres lektier, eller pjækker fra skole?
Hvis man ikke tager det arbejde der er?
Hvis man ikke flytter for det arbejde der er?
Hvis man gribes i at købe chips, sodavand, pizza, øl, vin, slik,. smøger, skal man så trækkes?

Hvis man kan rejse på ferie på kh (kontanthjælp) får man så ikke for meget?
Hvis man kan købe ny tlf. hver anden måned, får man så ikke for meget?
hvis man kan spare op, får man så ikke for meget?
Hvis man kan købe tøj andre steder end i føtex, får man så ikke for meget?
hvis man kan have 30 gnavere, tre hunde og 4 katte får man så ikke for meget?
Nye cykler, heste, bil, pc, nye møbler, tv - får man så ikke for meget?

Der er jo en evig diskussion om, at folk får for lidt i offentlige ydelser. De får ikke nok, så de kan leve, eller leve godt, eller anstændigt - og børnene lider og er fattige.
Men hvad er så nok?
Skal alle kunne vælge den bolig som DE ønsker sig, elelr finder rimelig og have betalt huslejen? Skal ungernes lommpenge sættes efter middelstandarden i klassen, eller efter de rigeste, eller hvordan?
Skal man kunne have bil, hest, hunde, katte, iPads, smartphones,. ferierejser, nye møbler, fester, byture, mærketøj - eller hvad?
Hvornår er kontanthjælpen høj nok, hvornår er børneydelser og boligsikring stor nok?
Det er der aldrig noget svar på.
Men hvad er rimeligt på offentlig forsørgelse, hvad er ens eget ansvar og hvad skal staten kunne yde os alle, såfremt vi får brug for det.
Og er der nogen grænser for hvem der kan få, hvor mange af os, kan man endda komme ud i tvanmgsarbejde, hvis nu for mange egentlig går over på offentlig ydelse.
Og hvilke krav skal vi stille som modydelse?
Skal kontanthjælpsmodtagerne yde noget, eller skal det være frivilligt, eller skal de bare ingenting yde?
Skal pensionerne revurderes, og hvor ofte, skal pensionen nedsættes med det beløb folk kan tjene?
Hvad synes I?