strigler.dk

........

..........

........

Herhjemme hos os er hestene opdelt i dine, mine og vores.

Glory er uden nogen som helst tvivl Tonni´s hest - efter hendes eget valg.
Jeg kan godt glemme at hente hende på fold, trække hende ud af boksen o.lign. Hun går simpelthen i stejke-mode, når jeg vil ha´ hende til noget som helst. Tonni derimod skal bare vise sig uden for stalden, så kommer hun rendende og er "lille frøken åh-så-medgørlig".

Jabba er også Tonni´s. Jeg ved ikke helt hvorfor, for hende og jeg trives egentlig vældigt godt, men hun har bare fra start været Tonni´s tykke trunte...

"Pølse", vores føl fra i år, er vores fælles lille charmebasse.

KC er godt nok Tonni´s kørehest, men når han er i civil er han vist mest min bamsemand.
Lige sådan med Simoni, som er en rigtig Mor-hest.

Nelle er præget af en hård opvækst, og er generelt bare anti alt hvad der har med mennesker at gøre, og er min fordi Tonni ikke gider at bides og sparkes af hende.

Cecilie er her bare og er nok mest helt hendes egen.

Se alt dette ævl, var bare for at komme frem til det, der egentlig var spørgsmålet....
Hesten i mit liv hedder Tennsoldaten.
Er det wendy-drømmen? Nej det tror jeg sgu´ næppe...Han er nok ikke ligefrem hesten, de har været rollemodel for de overnatuligt flotte heste, der portrætteres i wendybladene.
Lille, kornfed, skævbenet, svajrygget og bælgøjet - så nøjagtigt kan Soldaten beskrives, og det er der vel ikke meget wendy over :ehh:
Resultaterne? Nej heller ikke der, scorer den lille væsel mange point :bnej:
Bevares han har evnerne, det skal man ikke betvivle. Men et uforbedreligt dårligt temperament, har sat en stopper for karrieren i en tidlig alder, og som foldbums skal man nok ikke forvente mange rosetter eller ærespæmier....
Og som jeg skriver dette tænker jeg: gud...hvorfor er jeg egentlig så glad for det lille dumme apparat????
Det er svært selv for mig at forstå...men fakta er, at jeg hver en dag i ugen, uanset hvor jeg er og hvad jeg laver, kan tænke på mit lille møgdyr, og få tårer i øjnene og en varm følelse i maven. En blanding af taknemmelighed, kærlighed og en lille snert af følelsen af, at drømmen som brast, stadig ville kunne nås realiseret...
Hvis man koger det helt ned, så er det nok fordi han udfordrer mig konstant....Han er klog, den lille haleneger, og vi har taget mange magtkampe. Han formår til stadighed at komme med nye variationer af gamle tricks. Det er voldsomt fascinerende...
Han er underholdende og uforudsigelig, og jeg undres ofte over, hvad der egentlig foregår, bag hans brede pandeskal.
Han tænker ihvertfald anderledes, end nogen anden hest, jeg før har mødt, og evner at være direkte udspekuleret.
Man kan altid få et billigt grin i hans selskab, og hver gang jeg, af kloge mennesker, forsøges overbevidst om, at man ikke kan projektere menneskelige følelser og bevæggrunde over på en hest, så behøver jeg bare at tilbringe 10 min. sammen med ham, og så har han overbevidst mig i den anden retning. Han er så menneskelig som de fås.
Der er lidt Egon Olsen over ham...han har altid en plan....
Derfor er jeg nok så glad for ham. Der er masser af søde, velopdragne, kærlige, dygtige og smukke heste - jeg har selv 7 af slagsen. Men Tennsoldaten ham har jeg kun en af, og jeg tror ærligt talt ikke på, at der findes flere...

Der er især en ting pt., som gir´ mig en mere end almindelig god grund til at klynke, jamre og være bitter: valgmulighederne på TV kl. 6.30 om morgenen.....
Når jeg kommer træt, slidt og udkørt (hulk...) hjem fra arbejde om morgenen, ville jeg sætte pris på, at den lille sorte kasse overfor sofaen, kunne levere lidt fornuftig underholdning, som supplement til morgenmaden.
Virkeligheden er dog ikke helt som jeg kunne ønske!
Jeg tvinges hver morgen til at vælge imellem "Martin og Ketil", "Herkules" eller "Carebares"....
Martin og Ketil skræmmer mig, så jeg efterfølgende ikke kan sove.
Ketil har det der døde øje, som jager mig i mine drømme...Jeg er bange for deres underlige tøj og pludselige bevægelser...Og som en lille ubehagelig sidegevinst, så går jeg rundt med den der "bye, bye, bye...bye, bye... bye, bye , bye, bye..."-sang i hovedet resten af dagen, og jeg må tvinge mine arme ind til siden, ellers kravler de helt af sig selv op, og begynder på mystisk vis at Martin og Ketil-vinke, i takt med musikken i mit hoved.
Herkules ligner lidt Porno-Lasse...bare med glat hår. Heller ikke lige det jeg drømmer om, som sidste sanseindtryk inden sengetid...Og så er søuhyrene tydeligvis af gummi og kan købes i enhver BR forretning.
Carebares er sikkert søde, hvis man lærer dem at kende - men jeg får bare mest lyst til, at trampe på dem. Eller fange dem og aflevere dem til brug i dyreforsøg...De er da så irreterende, og jeg vil ikke ha´ dem i mit fjernsyn om morgenen!

Er der noget at sige til, at jeg er bitter?? Jeg må da være i min fulde ret til at jamre og klynke....

Pia

Ja nu fik jeg da at se ved selvsyn, at I er indspiste, tillukkede og svære at komme til at mænge sig med b:-o
Jeg mener, nu har næsten samtlige af jeg skrevet velkommen til mig....
Så jo, det er ikke nemt at være ny på Strigler :bgraed:

Pia

Jeg tror at Lone Beck er inde på noget rigtigt :tommelop: .....
I er vel i bund og grund glade for "jeres" forum som det er, men savner måske bare lidt flere at "klåge den" sammen med :bskoer: .
Er det ikke oftest sådan at lige børn leger bedst?
Er det i virkeligheden mere hyggeligt, at man som her har en fællesnævner?
Nogen opfatter det måske som indspisthed, rygklapperi og Klåge-Åge syndrom, men trøst jer med at der faktisk er andre, der ser det anderledes.
Jeg blev bekendt med Stigler via det indlæg, der for nyligt var på HN. Jeg har nu snust lidt herinde, og jeg er ikke skræmt væk - langt fra....
Jeg sætter stor pris på velformulerede og velovervejede indlæg. Jeg har respekt for folk, som har fuld tillid til deres egen viden og formåen, og ikke mindst synes jeg, at det er alt andet mere charmerende, at man udviser empati for hinanden, og ikke bruger størstedelen af sit krudt på, at sidde på lur, for så at springe frem og angribe alle, der gir´ en bare det mindste oplæg til dette.
Bevares....det er da underholdende, når der bliver gået til makronerne ind imellem, men det er der jo så rig mulighed for, at opleve andre steder.
Nej vær I roligt stolte af, at I trives og supplerer hinanden godt.
Jeg tror da ligeså stille, at flere og flere brugere vil komme til - vel at mærke brugere som har trang til, at hvile ørene lidt og bare slappe af i hyggeligt selskab.

Pia