strigler.dk

Nu er jeg jo både offentlig leder OG offentlig arbejdstager, så jeg kender en del til problemstillingen her fra begge sider. Jeg er sågar formand for vores lokalafdeling i fagforeningen.

OK08 og den nuværende arbejdstidsaftale forhindrer ikke skolelederen i at "lede og fordele arbejdet.". Ledelsesretten lever i bedste velgående i folkeskolen også. At nogle skoleledere så er elendige ledere, der ikke UDNYTTER deres ledelsesret, er ikke en grund til at kaste aftaleretten på bålet.

For det er det, det handler om. KL har klart meldt ud, at man ikke vil gå med til NOGEN form for centralt aftalt arbejdstid.

Når de ønsker dette, er der EN simpel grund hertil: Man vil have muligheden for at kunne fyre en antal lærere for dermed at kunne opnå en besparelse. Regnestykket ser således ud:

Kommunerne er forpligtede til at levere et bestemt minimumsantal undervisningstimer per elev per år. Fordi arbejdstidsaftalen sikrer, at alle lærere har fået defineret at portion af deres arbejdstid til forberedelse af undervisningen, kan man ret let regne ud, hvor mange lærere, der skal til for at levere det krævede antal timer. Hvis man kan slippe for arbejdstidsaftalen, kan man reelt tvinge lærerne til at undervise flere timer per lærer og dermed stadig levere det krævede antal timer med færre lærere. Vupti: 15% lønsum sparet væk og 15% flere arbejdsløse lærere. (Og 15% færre lærere til at bedrive skole).

Den "Danske Model" virker, fordi både arbejdsgiver og arbejdstager har pressionsmidler overfor hinanden. Man har de såkaldte "konfliktvåben"; strejke og lockout.

Problemet er, at når det gælder det offentlige som arbejdsgiver, er modellen afhængig af, at arbejdsgiver leger med. Reelt "lader som om", at arbejdstager har mulighed for at presse dem. For private arbejdsgivere vil en konflikt skade dem ved, at de ikke kan opretholde deres produktion/salg/forretning, hvilket vil koste dem penge. Der er et element af "Hvem bliver træt først". Men det offentlige, her KL, tager IKKE skade ved en konflikt. Reelt kan de blot køre videre og videre og videre, indtil arbejdstagerne går fallit og dør af sult eller går med på hvad man nu kræver fra arbejdsgivers side. Der er en KÆMPE magtulighed i den situation. En magtulighed, som offentlige arbejdsgivere har haft tradition for ikke at udstille, fordi det NETOP ville ødelægge den "Danske Model". Men nu er man åbenbart ligeglade.

Hvis jeg var lærer i Danmark lige nu, ville jeg ikke være utilfreds med min arbejdsgiver. Jeg ville ikke være vred. Jeg ville helt ind i sjælen HADE min arbejdsgiver for at være uærlig, manipulerende, ondskabsfuld, magtfuldkommen og totalt uden forståelse for min arbejdssituation. Og jeg ville af al magt søge anden beskæftigelse.

Lad os se, om der er en folkeskole tilbage efter denne her omgang.

Jeg anbefaler hermed alle at placere deres børn i, søge job i, og eventuelt oprette, friskoler.

sinesmølf wrote:top 5 skaldyr

- hjerte muslinger
- blåmuslinger
- østers
- æg
- rejer

Duh. Der er jo kun en af de ting, der ER skaldyr. Hvilket så betyder, at der er fire, jeg kan tåle at spise, så måske ikke den ringeste top 5 over skaldyr...

Hvis nogen er interesserede i en Avant minilæsser, købte vi som Ninie nævnte vores hos http://www.avantplantsales.co.uk. Ejeren, Colin Marshall, er en superfin og troværdig fyr, der yder rigtigt god service og vi fik som sagt også en særdeles god pris. Vores var en Avant 630.

Hvis i kontakter ham, kan i hilse og sige at i er blevet henvist fra mig.

Med færdighedsfag mener jeg, at man faktisk skal opnå nogle færdigheder - kunne regne, læse, skrive etc. Ting som er forudsætninger for den yderligere indlæring.

Dette i modsætning til orienteringsfag, hvor man primært skal erhverve viden om nogle emner. Det er ikke afgørende, om man lige misser lidt om vikingetiden eller ikke kan huske ohms lov, for at kunne fortsætte skolegangen, men hvis man ikke kan læse godt nok eller ikke kan dividere, giver det problemer ud over det pågældende fag.

Der er fordele ved at eleverne har en stamklasse, de hører hjemme i, men et stort problem i dag er, at den måde at forstå klassetrin på resulterer i en slags "aldersfascisme", hvor den enkelte elev død og pine skal følge "sin" årgang i alle fag, uanset om vedkommende er hurtigere eller langsommere til at lære en given ting. For orienteringsfagene gælder, efter min mening, at det ikke gør så meget, om man mister lidt, ligesom det er svært at have særligt "talent" for at lære om historie og derfor være holdt tilbage.

Men for færdighedsfagene ER der et behov for at kunne indplacere efter FAGLIGT niveau i højere grad end nu. En matematisk talentfuld elev kan så potentielt blive færdig med pensum før tid, men måske skulle have mere tid til at lære f.eks fransk.

Her er den skole, JEG ville lave:

Kristendomskundskab udgår. Færdig. Evt. indføres kulturforståelse på de senere klassetrin, men det kan vel med fordel indeholdes i samfundsfag.

Der indføres et fag der hedder "Studieteknik", med varierende timetal, fra MANGE timer i første skoleår, til færre timer i mellemskolen, til lidt flere timer igen på de ældste årgange. Målet er, at TRÆNE skole/studiefærdigheder. Behavioristisk. Evt. med klikker.

"Færdighedsfagene" (Dansk, matematik, samt sprogfagene) niveauinddeles i 6 trin. Eleven indplaceres på relevant trin ved skolestart efter en niveautest. (Formentlig niveau 1 eller måske 2 ved start i første klasse.) Undervisningen i disse fag er cyklisk og gennemgår de samme emner på det samme niveau måske to-tre gane i løbet af et skoleår. Der kan skiftes til det næstfølgende trin i faget, når man har mestret det pågældende trin. Dette afklares ved en vurdering fra faglæreren på baggrund af løbende evaluering. Det er ALENE det faglige niveau, der lægges til grund for indplacering på trin. Såfremt huller i elevens færdigheder konstateres, kan eleven evt. midlertidigt rykkes ned i trin.

"Orienteringsfagene" (Historie, samfundsfag, hjemkundskab, geografi, natur/teknik, biologi og fysik). Disse ligger til grund for elevens "stamklasse" og kører som hidtil og følger klasseårgangen som normalt.

"De praktisk/musiske fag" (Musik, sløjd, billedkunst og håndarbejde). Disse planlægges så vidt muligt som modulforløb på tværs af årgange og klasser.

Idræt tildeles med to ugentlige timer til alle elever. Helst i hold af to klasser sammen.

Ok. Hvis du VIL ha' en windowsspand.

Så ville jeg nok lave denne her søgning på EDBPriser.dk:

[url]http://www.edbpriser.dk/computer/baerbar.aspx?nf=intmatrixmax8%3arange(17.0000000000%2c+max%2c+from%3d%22GE%22%2c+to%3d%22LE%22)§intmatrixmax9%3arange(2073600.0000000000%2c+max%2c+from%3d%22GE%22%2c+to%3d%22LE%22)§strmatrix2%3a%5e%22Core+i7+¤0.0000000000%22%24%5bMultiValSep%5d§&qt=Fql[/url]
(Skærm min. 17", min. opløsning 1900x1080, Intel Core i7 processor.)

...og se efter det bedste grafikkort. F.eks. denne her fra ASUS: http://www.edbpriser.dk/baerbar/asus-n76vz-v2g-t1033v-id-6681915.aspx

Alternativt en gaming maskine som denne fra Vision: http://www.edbpriser.dk/baerbar/vision-nb3760-gaming-danmark-id-6799996.aspx
Med både SSD og HD, samt kraftig processor og grafikkort.

Jeg ville købe denne her:
http://www.dba.dk/macbook-pro-apple-17- ... -84073669/

Og så tage det optiske drev ud og sætte en 1Tb disk i til data.

Du får ikke en bedre skærm til arbejde med autodesk etc. end Apples 17" med 1920x1200 pixels.

Jeg kan konstatere, at jeg efter flere af de her skrivendes standard, er ret ligeglad med katte.

Neutralisere? Ja.
Chippe/tatovere? Måske, hvis det ikke er for dyrt. Nok ikke.
Registrere i fucking TO landsdækkende registre? Nah. Hvis kræet kan finde vej væk må den selv finde vej tilbage.
for den guddommelige Overkat og danse en lille Jeg-elsker-alle-katte-dans, mens jeg indskriver Kattens Værn i mit testamente? Not so much.

Det er jo bare en kat.

Se, jeg undrer mig over:

- Hvor man finder det der beanæse og hvordan man laver det til pulver.
- Hvilken trylledrik man skal lave af pulveret.
- Om det nødvendigvis SKAL være en skraldet squash, eller om en, man har købt, kan bruges.
- Hvorfor man skal blende squashen mellem to store løg, før man putter den i saucen. (Eller hvad der nu står, det er lidt uklart...)
- Hvad en saucebland er.
- Hvor længe "den sidste tid" er. Til man dør?

Det, jeg studsede mest over i den artikel var, at kvinder i USA åbenbart ammer meget LIDT sådan statistisk set. En del ammer slet ikke, ikke fordi de ikke kan, men fordi de ikke vil. Og det er væsentligt under halvdelen, der stadig ammer ved 6-måneders alderen.

Hvad er "normalt" i Danmark?

Åbenbart mener læger, at menneskebørn "naturligt" ammer indtil mellem 2 og 7 år, afhængigt af adgang til andre fødekilder.