strigler.dk

Intunia wrote:Jeg har aldrig været i/ på? Grønland

Den korrekte betegnelse er PÅ Grønland, fordi Grønland er en Ø, verdens største...og man befinder sig ikke i, men på, en ø.

Fortalerne for "I Grønland", forsøger at gøre det til en politisk varm kartoffel når de argumenterer for "I Grønland" frem for "på Grønland"...men den kedelige tendens, at sige i Grønland, er simpelthen opstået således: "jamn alzzzzå, når det hejjer et eller andet med Land i, ikk' ozz...så hejjer det sgu da I Grønland".

Argumentet med Australien holder ikke...fordi Australien anses IKKE for at være en ø, men et kontinent, alene grundet sin størrelse ;-)

Nordlys er flot
Men hvorfor dog tage nord for polarcirklen i Norge i januar, ja om vinteren i det hele taget...der er kun et meget svagt og skummelt lys nogen få timer om dagen og ellers bælgravende mørkt deroppe resten af døgnets timer ;-)

**Jeg forsøgte så at strigle hende i boksen, imens hun fik foder og så begyndte hun at vise tegn på at ville vandre**


Klart nok, hvordan ville du selv have det, hvis nogen gik i gang med at trimme dine lokker på samme tid som aftensmaden skulle køres ned ;-)

Intunia wrote:Nogen har nok ikke opdateret sin opfattelse siden Descartes!

Forkert igen

Og jeg har sgu alligevel aldrig udtalt mig om, at dyr ikke har følelser ...men det har så sandelig heller ikke at gøre med, om dyrene er i stand til at tænke logisk og drage slutninger, som at "hvis nu sådan og sådan...så sker der sådan og sådan"

En hest, og alle andre dyr, kan opfatte når de har det godt og er trygge ved de mennesker de omgås og de kan "huske" ting der er hændt dem tidligere, såfremt de møder personer der enten har været onde ved dem eller det modsatte..og de kan vise glæde, sorg, vrede.....men de er sgu ikke i stand til, at tænke kognitivt og have både fornemmelse for fortid, nutid og fremtid".

Din hest registrerede, at du var der og gjorde et eller andet ved dens sår og det lod den dig gøre fordi den er tryg ved dig.....men den er absolut ikke i stand til at tænke, at "nu har jeg et grimt sår her...og det er møgirriterende og bliver noget rigtig lort hvis der ikke gøres noget ved det...men heldigvis har jeg en ejer, der renser det og skifter forbinding...og selv om det er ubehageligt, så lader jeg hende gøre det, fordi det hjælper mig sådan at jeg bliver rask igen om et par måneder"

Helt klart nummer 5 og 10.

Motiverne er gode, men billederne lader meget tilbage at ønske omkring teknisk kvalitet: manglende skarphed, udbrændte områder o.s.v. Så du må altså ikke forvente, at de bliver gode i forstørrelse, men nummer 5 og nummer 10 er teknisk set de bedste ud af dem

Intunia wrote:Hesten kan tænke kognitivt og har både fornemmelse for fortid, nutid og fremtid!

You wish

Intunia wrote:Jeg er helt overbevist om, at mine heste tolker mine intensioner.
Da jeg vaskede sår og skiftede bandager hver dag i månedsvis på den sorte, da forstod hun, at det var nødvendigt!
Hun accepterede den smerte og forstod at det var til hendes eget bedste. det er jeg sikker på!

Hun forstod ikke det var til hendes eget bedste, og at det var nødvendigt og at det på sigt ville medføre, at såret helede op.

Men hesten lod dig gøre det, fordi det er en omgængelig hest....andre heste ville måske have flegnet ud og skabt sig tosset og forsøgt at vægre sig mod samme behandling

Hvis der er noget de fleste katte hader...så er det lige netop hunde/hvalpe, der er "utroligt legesyge og ""kun en hvalp"".
Man skulle tro katte havde et instinkt for, at "utroligt legesyge og ""kun en hvalp"", mange gange betyder uregerlig hund, hvor chancen for at få den afrettet ER gået fløjten fordi hunden er over den alder hvor dens fremtidige adfærd skal grundlægges...hvilket vil sige før hunden er 12-14 uger gammel.

Ikke fordi jeg ligefrem vil påstå, at den hund du har kig på er sådan en...men det du fortæller om hunden, uanset hvor gammel den er, det siger mig..at hvis ikke katten er totalt kold i røven over for den slags hunde og forstår at sætte den godt og grundigt på plads en gang for alle, så er sammenføringen omtrent dømt til at mislykkes på forhånd og katten kunne vælge det som påskud til at skride fra matriklen hvis den har mulighed for det.

Eller også skal du i hvert fald være meget hurtig til at lære hunden, at den skal lade som om den slet ikke ser katten medmindre katten selv ønsker at omgås hunden..

Selvfølgelig kan økonomien spille en rolle for nogen, hvis deres dyr bliver syge eller kommer til skade.

Men det er noget jeg ikke ville sætte en øvre beløbsgrænse på overhovedet.

Jeg ville derimod vurdere, hvor meget det er rimeligt at udsætte et dyr for af diverse gener, smerter og andre konsekvenser af, at man vælger at holde liv i det.

Og det er lidt ud fra samme holdning som i spørgsmålet om, hvorvidt det er synd for dyr at blive gamle....nemlig, at dyr ikke er i stand til at forstå hensigten med det man udsætter dem for....de forstår kun, at de måske bliver begrænset i deres fysiske udfoldelsesmuligheder, har smerter o.s.v.

Og sådan helt grundlæggende, er det aldrig for dyrets egen skyld det holdes i live....fordi dyret er ikke bevidst på den måde. Men er kun bevidst om instinkterne for at holde sig i live i nuet og artens videreførsel.

Alt i alt er det udelukkende for ens egen skyld når man vælger at bruge mange penge på at reparere på dyrene i stedet for at få dem aflivet hvis de bliver syge/kommer til skade så meget, at det er det store taxameter der tikker hos dyrlægen..

Om det er synd for dyrene at blive gamle....det kommer i høj grad an på to ting.

Nemlig om dyrene er i stand til, i det store hele... 1: at fungere som de altid har gjort, altså have deres førlighed og kræfter i behold og 2: om de har et liv uden varig sygdom og smerter (gælder sådan set også når de er yngre)...og uden smerter menes, at dyrene ikke skal fyldes med medicin for at leve en tålelig tilværelse.


Derudover er jeg enig med Lena, at forskellen på mennesker og dyr, er menneskets evne til at ræsonnere og forstå...hvor imod dyrene i den retning kun har deres instinkt for overlevelse at holde sig til.
Men hvor naturen så har indrettet det sådan, at hvis dyrene ikke var underlagt menneskers kontrol, så ville dyr der bliver gamle og svagelige, eller tilskadekomne, hurtigt bukke under af den ene eller anden årsag...

Men derfor er det også, at alderdommen hos dyr i visse tilfælde er ensbetydende med noget der nærmer sig overgreb mod dem...fordi i menneskers varetægt tvinges dyrene som oftest til at være i live så længe som muligt, selv om de faktisk lider af sygdomme og skavanker de ikke kan forstå.

Dermed ikke sagt, at alderdommen ikke kan være synd for mennesker...men den diskussion er faktisk ikke relevant...fordi vi altså bare ikke har muligheden, at udfri mennesker fra et usselt liv som tydeligt alders- og sygdomssvækkede.

Og derfor kan mennesker heller ikke bruges som sammenligningsgrundlag for, om det er synd at lade dyr blive gamle og svage.....for selvfølgelig kan det i visse tilfælde være synd for dyr at blive gamle