strigler.dk

Ninie
det er da ret interresant, at du kan udtale dig om din hests fornemmelser. Hvordan gør du det ?

Tak for opmuntringen, det skal nok gå.
Og måske skulle jeg jeg bare være glad for alt det der trods alt går godt, og nyde processen og det stykke vej jeg er nået, Fremfor kun at have øje for begrænsningerne.
Jeg har jo brugt rigtig lang tid, nærmest hele vinteren og foråret på at lave ingenting med hestene, flere timer om dagen. Og der er jo masser af tillid, sjov og leg.
Det er først nu her, hvor der skal arbejdes, at jeg blir konfronteret med min egen utilstrækkelig.
Jeg mener ikke hun er dum, overhovedet ikke, snarere tvætimod.

Ejjj for helvede, jeg er blevet snydt.
Det er da et æsel jeg har købt !

glemte jeg at sige, det er en araber/fuldblod !

Tak Ninie, jeg forstår hvad du mener.
Synes ikke jeg har så svært ved at forstå at en hest er en hest, men det er nok nærmere problemløsningen og det store overblik hvad angår træning der mangler.
Jeg vil lige tilføje at det ikke kun er når hun bliver usikker ved et vandløb at hun siger nej.
Men også i andre ufarlige situationer, hvor hun siger fuck dig, jeg gør hvad der passer mig.
Jeg finder det ret svært lige nu.
Men generelt mangler hun tillid til mig.
Jeg mener også, at hun har et noget opblæst ego. Det giver sig til udtryk i flok. Hjemme går hun med 2 ponyer, dem styrer hun. De sidste par måneder har hun gået med 4 islændere, et par åringer og en connemare på 20. Dem styrer hun også, selvom de er meget ældre end hende. Og det synes jeg virker helt forkert. Men i den nye flok hun blev sat ind i for et par dage siden, gad altså ikke finde sig i hende. Og hun render nu mest rundt sammen med unghestene på 3 og fire. Hun virker mere rolig nu.
Men er der nogen som kan ridse nogle tillids øvelser op for mig, hører jeg gerne.

Ja det har du muligvis ret i.
Men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at hun forstår at hun skal gå frem ved træk i grimen.
Hun vil jo rigtig gerne ud på tur og lystre fint på signaler fra ryggen,...indtil vi står over for noget, hun ikke bryder sig om, eller blir usikker over. f.eks et vandløb eller en vandslange.
Og så bliver hun stiv som et bræt, og reagerer hverken på bak, frem eller drej. Presser man hende for meget, i en sådan situation blir hun sur.
Hun er ellers sød og omgængelig, altså indtil man begynder at kræve noget af hende.

Tak for kommentarerne
Jeg er så et helt andet sted i dag heldigvis. Og ja heste er temmelig kvikke.
Jeg har også fundet en jeg tror kan hjælpe mig, og vi er i en proces nu.
Igår blev hun sat ind i en ret harmonisk hesteflok, og fik der at vide, at hun ikke var velkommen med den tromle adfærd. Et af hendes problemer er at hun er nærmest aggressiv dominerende. Men som 7 årig er hun kun mentalt som en 3 årig. Og så er hun meget uhøflig.
Det er jo ikke et særlig fedt univers at være i for en hest.
Af andre problemer kan jeg nævne trailer, vand, seperationsangst.

Men idag var der faktisk en hel anden ro på hende. Jeg kunne hente hende fra flokken, hvor hun kun stoppede et par gange for at spørge om det virkelig kunne passe, at hun skulle med mig ! Jeg kunne stille hende på ridebanen, og det lykkedes hende faktisk at kunne slappe af, og være nærværende. Igår ville hun ha løbet rundt og rundt og kaldt på de andre. Ja nu er hun kommet et nyt sted hen, hvor der er nogle andre regler der gælder. Jeg kan godt mærke på hende at foregår en del i hovedet lige nu. Også i mit.

Min træning indtil nu, har nok været for lidt. Jeg har ingen bane eller ridehus, så alt har været rettet mod at ride skovtur. Og vi har nogle superfede ture. Men hun bliver ved at skubbe grænserne, og jeg har været for overbærende tror jeg. Så det er rigtig fedt at få undervisning.

Og jeg er så også ret imponeret over, hvor gode heste er til at opdrage !

Jeg er så frustreret.
Har haft denne HOPPE i 2 år som jeg købte "nytilredet"
Men hun har bare hovedet smækfyldt med egne ideer, at jeg nogengange overvejer at opgive hende. Men jeg falder jo altid ned igen, og erkender at det er mig som er problemet.
Så går det godt i en periode, men pludselig kommer der så et tilbagefald. Hvor hun nægter at gå med, og jeg skal bede hende om det 3 gange før hun gør det.
I sådanne perioder er alt næsten en kamp, hvor hun altså mener at det er hendes ideer der er de bærende. Jeg prøver ellers at tage det i opløbet, for jeg kan se i hendes øjne når hun får sine ideer. Må blot erkende, at jeg er for langsom og upræcis.
hjælp mig !