strigler.dk

Kære alle sammen.

Jeg står i en meget akut og kedelig situation som jeg ikke troede jeg ville havne i nogensinde, nemlig den at jeg har et sygt dyr og ikke har økonomi til at betale regningen til dyrlæge.

Der er tale om min ældste kat Willow.
Han har fået fjernet 5 tænder i tidernes morgen, og siden dengang har han været PANISK angst når det gjaldt dyrlægebesøg. Det var så ekstremt at han sidste gang angreb direkte efter ansigtet, og hvis ikke dyrlægen havde haft briller på så havde Stig sgu nok været blind på det ene øje i dag. Som det endte røg brillerne en tur igennem lokalet.

Ikke engang med vildthandsker (handsker lavet af tykt kernelæder der går op til skulderen og nærmest har en lille beskyttelseskrave på), og med vildtstang (de der stænger der bruges på vilde dyr, mange vil have set dem på Animal Planets programmer), lykkedes det dem at give ham en vaccine. Han vred sig som en ål - skreg som en vanvittig - sked og pissede på gulvet i rå angst, bed endda igennem handskerne. De måtte opgive at give ham mere end ½ vaccine...

Selvsagt har han ikke været til dyrlæge siden. Stig og jeg blev enige om at det her ikke var noget der skulle ske igen, med mindre han var syg og det var tvingende nødvendigt. Plus at hvis det skulle ske, så skulle han i fuld narkose inde i kassen så han aldrig oplevede at blive taget ud og blive gal og bange, og så personalet ikke kom noget til.

Altså dengang det skete sagde Dyrlægen direkte til mig "Ham der må du selv putte i kasse. Jeg skal ikke i nærheden af ham".

Nå...

Nu har jeg så lige været afsted med de 2 små. De er blevet checket. Vaccineret. Vejet (jeps den står på slankekur herhjemme), og så fik jeg tandbørste og særlig tandpasta med hjem til Cheops der havde bøvl med bisserne. Jeg fik også antibiotika til ham - og til Willow der har det med at lugte rigtig øv ud af munden.

Nå...jeg børstede så meget blidt tænder på de 2 små (ikke med deres velsignelse godt nok), og da turen så kom til Willow blev jeg rigtig ked af det. Jeg fik lige præcis berørt hans tandkød og så spjættede det i hans kæbe. En blanding af blod og savl begyndte derefter i en lind strøm at løbe ud af siden af mundvigen, til min forfædelse og hjertesorg. Der er ingen tvivl om at han har det grimt. Det kan jeg jo SLET ikke leve med.

Han skal jo derfor i fuld narkose. Han skal have fjernet samtlige problematiske tænder. Faktisk har jeg tænkt mig at bede om at han får fjernet alle tænder undtagen hjørnetænder (hvis de ser fine ud), for jeg har ikke råd til at skulle lave sådan noget frem og tilbage, og når han bliver så gal og så bange og ked af det, er det ikke fair overfor ham heller at man ikke prøver at minimere det.

Samtidig skal han vaccineres. Derudover vil jeg gerne have røngtenfotograferet hele hans krop for at finde ud af om der er andre ting galt med ham, om der er andre problematikker, og hvis der er dét så skal det bare fikses. Det er jo pisse besværligt når man har en kat der er så hammer angst og bliver den tasmanske djævel på en VIRKELIG dårlig dag.

Jeg har INGEN anelse om hvad det kommer til at koste, men en ting er sikker - på en kontanthjælp vil jeg ikke have råd til det.

Kender I nogen som helst former for fonde, organisationer eller lign. hvor jeg vil kunne søge om økonomisk støtte og/eller hjælp til betaling af hjælp til min kat? Jeg kan sgu ikke bære i mit hjerte at han har ondt og ikke har det godt så jeg skal igang - helst i går - med at finde ud af de her ting.

Mit næste skridt er at skrive en mail til min Dyrlæge Stig og høre ham hvad han umiddelbart tror at ovenstående vil koste, hvis vi nu leger at der ikke er ANDET galt end mundhuleproblemer.

Hvis alt andet fejler må jeg jo igang med at prøve en eller anden form for privat indsamling. Min kat skal ikke lide. Om det så betyder jeg må gå til drastiske længder...

Jeg håber I kan hjælpe!

På forhånd tak!

Kærlige og håbefulde hilsener
Gry

stardancer wrote:Det der med stress og blødninger tror jeg nu sagtens kan forekomme, måske især hvis man har tendens til uregelmæssige blødninger - og stress kan jo gøre ret meget ved kroppen

Da min morfar døde begyndte jeg at bløde (en uge efter min mens var sluttet) og jeg blødte simpelthen som en stukket gris Mindre end en time efter han var lagt i jorden var blødningen stoppet! Jeg er overbevist om at kroppen simpelthen reagerede på sorgen og stressen ved at jeg blødte sådan, men jeg har også sådan en sær krop hvor stress viser sig fysisk med det samme

Ja jeg har også en yderst stress-sensitiv krop. Jeg har fibromyalgi, så stress er virkelig en dræber på åh så mange måder

Åh det er jeg skam :)

Jeg brugte lige ret meget tid på at gå og bebrejde mig selv fordi mit verdenssyn var blevet twistet til at alting var min skyld og det var mig der fejlede på at være kvinde og sensuel og seksuel osv.

Jeg sagde også nejtak. Jeg fortalte ham at jeg ikke havde lyst til sex når sex betød at jeg skulle gå og have ondt - og selvom jeg er klogere end som så fik han alligevel så twistet den til at så var det min skyld hvis han gik ud i verden og var utro for det jeg gav ham var ikke nok, og det var ikke tilfredsstillende. Jeg ville have sex grundet intimiteten i det - jeg fik så meget smertestillende at nydelse i samkvem med sex var so-and-so, men der var kun omkring 20% chance for at jeg fik et klimaks ud af det, så mestendels var sexen for hans skyld...eftersom forspil og nærhed også var sådan noget man skulle slå op i en synonymordbog...på russisk.

Fordi jeg gik og kæmpede med alt det her med celleforandringer oven i hatten så tror jeg at jeg ubevidst kapitulerede med en tankestreg der hed "Jeg kan sgu nok ikke få noget andet/bedre, så suck it up". Til sidst var jeg dog så indebrændt over en masse ting der bare ikke virkede at hvis han ikke var skredet grundet sexen, så havde der nok været tale om et par uger og så var det mig der var gået i raseri.

I retrospekt er det nok en af de mest selvdestruktive forhold jeg har været i nogensinde. Og det er ikke hans skyld, han var som han var, og ja han var en klaphat, men det var mig der ikke sagde fra og stod op for mig selv. Det kommer ikke til at ske igen. Jeg er glad for at være ude af dét. Han hjalp mig på mange måder med mange ting, men psykisk var jeg et lappearbejde bagefter.

Jeg har været single siden, men jeg har en bekendt som jeg har fået kontakt med igen, og ved et tilfælde endte vi med at være intime. På en små 5 måneder har han fået banket ind i mit hoved og krop at jeg BESTEMT er et sensuelt og seksuelt væsen. At jeg er kvinde, attråværdig og at det der sex faktisk er super lækkert hvis man har en partner der har respekt for en, og hvis interesse ligger i den fælles oplevelse og ikke bare i at skulle krydse en eller anden målstreg og så er det overstået. Det er fandme fantastisk! :D

Jeg har nu mod på at kigge ud i verden og se om der skulle være andre jeg kan dele nogle lækre sexoplevelser med - så længe vi husker regnfrakker ;)

stinemull wrote:Hvis han forlod dig fordi der var lidt bøvl med sex, så er han sgu da heller ikke værd at samle på. Vær du bare glad for at du slap af med ham så nemt.

smukke-ped wrote:Herlig x, du har. Eller, nej.

Hmm.....stressblødning, spændende koncept. Det tror jeg ikke jeg har prøvet. Men jeg har dog i perioder, hvis jeg har været på en særlig diæt, eller andet der påvirker kroppen, oplevet at mens er udeblevet.....forsvundet.

Ja han var bygget af fantastisk
- Sarkasme kan forekomme

Han lod mig også vide at sex 4 gange om ugen ikke var nok, og at han ikke fandt vores sex tilfredsstillende fordi han ikke kunne få lov til at støde til.

Til uddybende forklaring kan det afsløres at "at støde til" betød at jeg skulle krølles sammen som en harmonika med knæende et sted oppe om ørene imens missionen føltes som om den gik ud på at få kalorius op i min livmoder. Det var altid med en små 4 dages blødninger som følge hvis jeg skulle være sikker på at han var "tilfreds" med vores sexliv. Til sidst begyndte jeg at spise sovepiller før vi skulle have sex. På den måde var min hjerne slukket og så kunne jeg nøjes med de gener der var dagen efter og de følgende, men så slap jeg for at skulle forholde mig til hvad han lavede imens han lavede det, for det var ikke sex med mig, det var sex på mig...i mig...whatever...men jeg tror I fanger hvad jeg mener med det.

Felis wrote:NEJ, for det findes ikke...

Sorry to say, men det blødning du beskriver der, det skyldes altså mekaniske/fysiske påvirkninger af sygt væv/slimhinde og ikke stress..

Og når det er så slemt, at det medfører blødninger på den måde, så synes jeg det er underligt hvis din læge ikke har foreslået noget omkring fjernelse af det berørte væv (keglesnit), for "bare" celleforandringer plejer altså som regel ikke give den slags symptomer

Deeeet er nu ikke helt korrekt. Jeg har også selv undersøgt muligheden for fjernelse af underliv samt sterilisering da jeg ikke skal have børn, men de "kloge" er uvillige til at efterkomme mine ønsker fordi jeg er så ung og ikke har børn

annetteB wrote:Jeg har oplevet både stressblødning og udeblevet ditto af samme årsag. Og kontaktblødning i tilfælde af - hvad skal man kalde det - knapt så morsom sex.
Det gode ved både stressblødning og udebleven ditto er, at det normaliserer sig af sig selv, når man får fjernet sig fra de stressende situationer og fx får regelmæssig søvn og mad og sådan.

Efter jeg blev single er det i hvert fald blevet meget mindre. Jeg oplever det stadig i stressede og overanstrengte situationer.
Men det er rart at jeg ikke er alene, man kan godt føle sig totalt underlig når man taler med sine venner og de ser mystisk på én og man ved at de overhoved ikke aner hvad man taler om. Så jeg er ked af at du også oplever den slags, men hvor er det dog rart med en "lidelsesfælle" så jeg ved at jeg ikke er alene om den slags oplevelser. Tak for at dele! :D

Linket virker ikke :)

Nå men for at vende tilbage til emnet!

Jeg er påbegyndt genvaccinationen. Min gyn brugte en anden teknik (ny teknik) end tidligere, og jeg har haft ondt ja - men det har slet ikke været lige så grumt som nogle af de andre gange, hvor jeg bogstaveligt talt har været sengeliggende i 1-2½ uge, så kæmpe kudos til nye metoder! :D

Så mangler vi bare at de der dumme forandringer holder inde også. Jeg tror derudover lige at jeg skal checke op på hvilken af de 2 vacciner der tilbydes som jeg har fået og hvad den anden koster, samt om lægerne er informerede om hvornår den nyeste udkommer eller om vi taler år ude i fremtiden på dén.

Så all in all, så er jeg fortrøstningsfuld. Jeg har lige haft en lille ferie og det har betydet en masse sidden på træstole, bænke og jord. Der har været en masse med pakning og uforudset stress hvilket medførte stress-blødning. Jeg ved ikke om andre herinde der har haft celleforandringer er bekendt med det koncept? Stressblødninger? At man presses for meget psykisk og/eller fysisk og så begynder man at bløde? Jeg havde også med min x en historik med at bløde efter sex, og der fik jeg at vide af min gyn er det sandsynligvis skyldtes mine celleforandringer. Det synes jeg er ret belastende. Man har jo ikke lyst til at have sex hvis man ved man får ondt og begynder at bløde, så det betød i sidste ende at der var en masse problemer omkring det intime som så igen var det der fik ham til at gå fra mig. Rigtig ærgeligt, men jeg prøver at undlade at være bitter over det.

Men er der andre af jer der har oplevet noget lign? At I har haft smerter og blødninger i forbindelse med stress / at I pressede jer selv for langt mentalt eller fysisk / sex?

99E wrote:

Frieser9460 wrote:Nu blander jeg mig lige...

Hvis man gerne vil være sikker på, at man ikke kommer til at skrive noget volapyk, har man jo altid den mulighed at læse korrektur på sit indlæg, før man trykker på "udfør". Det burde tage de værste "tyrkfejl" og uheldige formuleringer.

Og hvis man er bange for, man kommer til at skrive noget frygteligt sludder, kan man lukke computeren ned, gå en tur og tænke sig godt om.

Haha!

Well - mine foregår som oftest sent om aftenen hvor det giver voldsomt god mening i mit eget hoved fordi jeg ved hvad jeg mener fordi jeg har det hele i hovedet, men hvor jeg efter en nats søvn genlæser og godt kan se at hvis man ikke lige var i mit eget hoved så gav det skrevne måske ikke lige dén mening det skulle, eller der manglede noget for at den fulde mening var der, eller formuleringen var som tidspunktet - liiiiidt træt i betrækket (eller lign), men så er det for sent at ændre det fordi "bordet fanger" og man sidder og tænker "Doh". Men altså i øjeblikket man skrev det gav det jo fint mening...for en selv ;)

Men altså...hvis man har en historik herinde med at folk giver svinere som de så kan skjule ved at redigere så holder det jo heller ikke.

misssophie wrote:Du har jo muligheden for at redigere...

Den stopper efter et vist tidsrum. Jeg ved ikke helt hvad det tidsrum er.

Jeg tror ikke vi taler om det samme i hvert fald, når jeg siger sludder og du siger vrøvl.

Jeg taler om rodede sætninger eller ting der skulle være tilføjet. Eller noget hvor man havde det hele i hovedet og fik det halve ned før man fik trykket send/udfør.

Nå, men jeg har ikke været her da der har været problemer med at folk slettede deres indlæg. Jeg synes det er praktisk at kunne, men kan godt se det vil være vrøvlet hvis folk benytter sig af muligheden som misbrug til at skrive nederen indlæg og derefter slette dem.

99E wrote:Rapportering af indlæg? Really?
For hvad?
Der er da ingen indlæg i den her tråd, der overskrider dansk lovgivning? Er der?

Hehe - Nej :)

Jeg rapporterede mit eget indlæg fordi jeg fik lavet dobbelt og skrev at det bare kunne slettes, og spurgte om det ikke var en god ide at folk selv kunne slette deres indlæg hvis de fik skrevet noget sludder eller hvis de fik trykket for mange gange på en knap eller internettets guder var imod dem og postede deres indlæg 3-4 gange. Det har jeg nemlig observeret i et par tråde er sket og har undret mig over hvorfor folk ikke bare har slettet de overflødige indlæg.