strigler.dk

Jo men hvorfor er det synd med en mundkurv, hvor græsmængden begrænses, hvis det kan redde hesten fra at blive forfangen?
Hvad er alternativet efter din mening Berit?

Du skriver aflivning, hvad mener du med det?

fortsætter:

For jeg synes ikke man skal udsætte sin disponerede hest for græs hvis den ikke kan tåle det. Hvis jeg havde et barn med diabetes (og der ikke fandtes medicin) ville jeg ikke give mit barn sodavand og lagkage når jeg ved de kun bliver mere syge af det. Bare fordi jeg synes at et liv uden sodavand og kage er et fattigt liv. Ikke blot fordi jeg forkortede mit barns liv, men også fordi mit barn ville have det dårligt.

Den nyeste forskning viser at de fleste heste der bliver forfangne lider af insulinresistens.
Og disse hestes behov er at tabe sig og undgå sukker og stivelse. Og ja det kan betyde nul græs, måske blot for en periode indtil hesten er normalvægtig og derefter begrænsede mængder.

Jeg kan varmt anbefale at se www.epona.tv artiklen om insulinresistens skrevet af Julie Taylor og interviewet med Katie Asplin.

Berit nej jeg mener ikke at en hest partout skal rides, absolut ikke. Hvis jeg skulle have sagt at det er synd du ikke rider Vakse så er det ikke synd som det er synd for Vakse, men mere ærgerligt når det nu er sådan en dejlig smuk hest. Men jeg kender godt årsagen til du ikke rider Vakse undtagen nogen sjældne gange og det har jeg fuld forståelse for. Men nogen heste, her tænker jeg på dem der kunne være insulinresistente kan have brug for en eller anden form for motion for at tabe sig (øge insulinfølsomheden og undgå forfangenhed. Og igen det behøver ikke være ridning.

Det var også en af grundende til jeg ikke pensionerede mine gamle hopper da de begyndte ikke at kunne rides/køres/ løbes med. Begge havde været forfangne og en gang forfangen altid forfangen... Fie havde cushings og så går det desværre kun en vej. Man kan godt medicinere med cushings og få måske 1-3 gode år, men det havde ikke fikset gigten og dierse skavanker hun led af. Hun havde det super om sommeren, men knap så godt om vinteren. Så jeg aflivede hende i efterårsferien mens hun stadig havde det godt og hun fik cushingmedicin op til.

Mht til mundkurv, så kan jeg godt forstå at tanken kan være frastødende, men medmindre vi har mulighed for en god jordfold eller en lynghede, så er det for nogen det eneste alternativ der hvor de står.
Der ER ikke ret mange opstaldningssteder der har nogen tilbud til de forfangne heste.

enig jeg synes også det er forkasteligt at sælge syge og udslidte heste videre.

Jeg kunne godt tænke mig tvungen handelsundersøgelse ved dyrlæge og så skulle dyrlægerne være skrappe til at sortere i de heste der ikke har et værdigt liv.

Generelt set burde dyrlægerne være lidt mere efter folk med syge heste som de kan se ejeren har et misforstået forhold til, enten pga uvidenhed eller pga pengemangel.

Og nu I nævner Hestens Værn, jeg syntes jeg hørte fra en af medlemmerne i bestyrelsen at de ville tage emnet op med at få aflivet de gamle skrantende heste? Det var for et par år siden..

sådan et spørgsmål vil jo altid afføde forskellige meninger;)
Jeg var til en kanont foredrag afholdt på hestekongressen af Pia Haubro fra KU Life omkring etik i hesteholdet. I følge etisk råd er heste et lidt sjovt dyr, fordi det kan placeres forskellige steder i modsætning til mange andre dyr vi omgiver os med. De kan både være sportsrekvisit, kæledyr og produktionsdyr. Og det afspejler diskussionen omkring brug og aflivning af heste overalt hvor det emne tages op.

Jeg har gjort mig mange tanker om emnet og har måtte sende to heste over regnbuebroen. Begge med et relativt langt liv bag sig og hvor jeg mener at løven havde taget dem hvis jeg ikke havde sendt dem derhen selv.

Jeg havde oprindeligt haft en lille drøm at når de blev gamle og ikke kunne rides mere at så skulle de gå løs på gården og komme hen til køkkenvinduet og få et humpel mad når de havde lyst. Men jeg har revideret det lidt undervejs og mine begrundelser er følgende:

Heste er byttedyr og er de bevægelseshæmmet i en eller anden grad, så må det stresse at de ved at de er den rovdyret vil tage hvis det kom forbi. Tit kan man se det på resten af flokkens adfærd at de udstøder de gamle og syge (medmindre alle de andre også er gamle og syge eller det er en meget lille flok). De kommer sidst til bunken og har flere bidmærker end de andre.

Heste er steppedyr og er afhængige af en hvis mængde motion, km pr dag, for ikke at blive en couch potato (sofa kartoffel). Se www.epona.tv eller endnu bedre bestil filmen om de vilde Brumbys.

Så min holdning er, at jeg holder min hest i live så længe den kan tåle en eller anden form for motion, om det er for hånd eller for vogn eller skovture, og i øvrigt trives i flokken, så bliver den her hos MIG, ellers kommer den til Zoo og bliver løvemad

hippolyt mangler kobber og selen og hverken producent eller importør har endnu kunne svare mig, hvorfor det ikke passer til dansk grovfoder, som netop er kendetegnet ved lavt indhold af netop selen og kobber.

Kobber har betydning mod udvikling af skeletforstyrrelser, altså ikke noget du kan se udenpå hesten.

Det ville kræve mange flere analyser på naturligt forekommende fødeemner end vi har adgang til. her tænker jeg på forskellige urter, planter, træer osv.

Jeg ved når jeg laver foderplaner uden mineraler, så bon´er den ud på selen og kobber. Og hvor får man det naturligt?

I virkeligheden ved vi alt for lidt. Brian Hampson kommer her den 8 maj og fortæller lidt om hvad de forskellige brumbies kan leve af de forskellige steder de nu færdes i.

Vi sætter jo hegn rundt om folden, sår kulturgræsser og få arter at vælge imellem, udpiner jorden, forurener. I det hele taget ved vi meget lidt om hvad heste ville æde hvis de helt frit kunne vælge. Vores fauna har jo også taget præg af vores kolonisation. F.eks er der ikke de samme planter i grøftekanterne som der var i 1900 tallet.

Der er også meget lidt viden om hvordan heste helbreder sig selv med urter. Vi ved at overvægt påvirker både vores og vores hestes immunforsvar og evne til at optage mineraler.

Ja jeg håber det er noget vi kan blive klogere på ved at studere fritlevende hestes ædeadfærd og se hvordan det påvirker deres fysiologi.
Bare tag eksemplet med islandske heste og forekomst af sommereksem? Hvorfor er de fri for problemerne på Island og rammes når de flyttes til Danmark?

www.brian-katie-seminar.dk

Men hvis I vil vide mere om hvorfor hove ser ud som de gør og vil have hjælp til at løse Jeres hestes hovproblemer istedet for at lade foderproducenterne tjene penge på at I køber biotin, og Matas tjener på I køber levertransolie at smørre hovene i, så kom til seminar med Brian Hampson som fortæller om hans studier af de vilde brumbies, som udemærker sig ved at både leve i tørre områder og våde områder, da de spænder vidt geografisk over Australien og New Zealand. Dagen efter har vi Katie Asplin der fortæller om den sammenhæng der nu er videnskabelig bevist, mellem insulinresistens og forfangenhed (aka flade såler).

Den ville ikke poste længere indlæg, så jeg fortsætter her:

Lidt anatomi, hovkapslen sidder rundt om hovbenet fasthængt af to sæt lameller, så har man et hovben der ikke har udviklet sig i bredden pga tidlig skoning og tendens til snævre hove (travere har den tendens), så vil det være svært at få hoven bred igen. Men det kan lade sig gøre i teorien, fordi al vores knoglemasse er udskiftet i løbet af 10 år. Men det vil være en sej process som kræver rigtig meget bevægelse og hyppige beskæringer af tåen og her er en god fold ikke nok.

De snævre hove, ses tit på det jeg kalder ørkenheste. Dvs heste fra tør klima. De har rent genetisk lidt mere oprette hovvægge og bliver de ikke motioneret nok eller går på vores våde folde og med for sjælden beskæring, så får vi de forsnævrede hove, som vi tit ser på de spanske heste. Men de er ikke født snævre!

Så man skal virkelig gøre sig klart hvad der er arv og hvad der er miljø. Og som Ninie oplever jeg tit at smede (og dyrlæger) trækker på skulderen og siger, sådan er det bare.
Der er ikke nok interesse i at finde ud af hvorfor hovene ser ud som de gør og derfor finder man heller ikke løsningerne. For kunne vi bare beskære os ud af problemerne, men det kan vi ofte ikke, fordi der skal optimeres rigtig meget på miljøet også. Nogen hove er nemme at rette, fordi her skal man bare korrigere lack of farrier disease. Andre gange kræver det noget andet. F.eks kan jeg ikke fikse flade hove alene med beskæring for i reglen er det en foderændring der skal til.

Alle føl er faktisk født med en korrekt og sund hov med hovbenet placeret det rigtige sted. Det har der været en undersøgelse der har bevist. Danske smede har haft adgang til den information, fordi jeg har fået det genfortalt af en dansk smed der var med til hovsymposiet i Herning. Kirstin Becker præsenterede informationen. Man har så undersøgt de samme føl da de blev voksne og så man mange afvigelser i hovkapslens form og sunket hovben på en del af individerne. De tunge racer har en tendens til at blive fladsålede, MEN er det ikke fra fødslen. tilgengæld har man nu fundet ud af at grunden til de er flade er fordi de også akkumulere meget fedt og derved har insulinresistens. Dvs Friesere, tinkere, welsh cob, nordsvensk travere, haflingere og andre tunge heste og barokke racer har let til fedme og fedtdepoter de forkerte steder. Så det er en arvelig tendens til fedme kombineret med nogen udefra kommende påvirkninger= For meget mad og for meget sukker og stivelse og for lidt motion. Så det kan godt lade sig gøre at have koldblodsheste med konkave såler, men det kræver en streng diæt og motion. Jeg har en tinker hos mig, med noget at de mest konkave såler. Hendes tidligere smed havde fortalt hende at den ville blive fladsålet med alderen. Men ved I hvad? Det er op til hende selv..


Lad os så tage travere og fuldblodsheste, der har gået løb. De er ofte knaldfodret med havre og får sko på i en ret ung alder. Hovben og den elastiske strålepude udvikler sig til hesten er 5 år. Dvs tidlig og snæver skoning ødelægger hovbenets udvikling. Derudover hæmmer sko kontakt til strålen og kun ved kontakt (pres og ophør af pres) vil den elastiske strålepude udvikle sig.