For mig er ridning mere end en sport. Det er seriøs fordybelse og en forbløffende intens kontakt, forståelse og enhed med dyret. Denne følelse, der har kunnet give mig vågne nætter, fordi en berusende lykke, energi og indsigt, har gjort det umuligt og overflødigt at sove, det er det, jeg gerne som underviser vil bringe videre.
Jeg skal erkende, at jeg ikke har den store forståelse her, for det "sjove", der for mig har lighedstegn med pjat.
(Måske fordi jeg i de mange år jeg havde westernrideskole, oplevede mange folk der kom og skulle prøve, som stillede western = cowboyfilm og dermed forestillede sig, at de nu bare skulle galopere vildt rundt. Når jeg stoppede dem, spurgte de trodsigt: Om det ikke måtte være sjovt?
Fanme nej! Ikke på den måde på mine skoleheste!)
Jeg har trænet mange konkurrenceryttere, der er blevet superdygtige og selvfølgelig er det sjovt og spændende at ride konkurrence, men for mig er det først og fremmest seriøst. Går hesten hen og bliver et ligegyldigt redskab, står jeg af.
Når man møder en rytter første gang og mønstrer vedkommendes ridestadie og fremførsel af hesten, er det klart at man vurderer hvad der skal til, for at forbedre oplevelsen for både hest og rytter. Det er det, de er kommet for. Man behøver ikke at være "fejlfinder" Lena, bare fordi man hurtigt opfatter rytterens fejl. Hesten "skriger" dem jo ud!
Selvfølgelig kan man som Ninie siger, ikke rette alle 700 fejl samtidig (desværre),
nogle af dem må passere. Det er min erfaring, at positiv forstærkning virker bedst, på den måde, at man prøver at holde rytteren fokuseret på, hvad de SKAL gøre, i stedet for hvad de GØR forkert. Det er imidlertid svært fordi de gentagne gange selv spørger, hvad de gør forkert. Hvis man siger og holder fokus på dette, kan de ikke selv komme fri af det.
Jeg bruger meget tid på at lære folk øvelserne, at forklare hvordan og hvorfor de virker som de gør, her er det min erfaring, at giver man for mange informationer om indvirkningen, sidder kvinder ofte og analyserer så meget, så de bliver ude af stand til at handle.
Det er klart at når rytteren skal lære noget nyt, er der mange ting der skal rettes til. Vi mennesker har ikke en særligt overbevisende motorik og forståelse af samme. Det slår mig til stadighed at folk overraskes over at deres højre ben er stærkere end venstre.
Så klart de må rettes på! Som oftest tror folk selv de gør, hvad man har bedt dem om, men det gør de ikke og her opstår masser af frustrationer.
De kan være svære at håndtere, fordi folk hel kan opgive: De forstår ikke , hvorfor de ikke kan.
Ja Ninie!
Kontakt før og især efter lektionen er ekstrem vigtig, helt enig.
Har meget mere på hjerte, men for lange indlæg bliver kedelige.
MH Conny
, de går så i stedet direkte ud over hesten. Er det bedre?
