strigler.dk

En lille opdatering, hvis det kan ha interesse:

Endelig er ex-manden gået med til at sætte huset til salg, og den ene nabo har et vennepar, som er meget interesseret i at komme og se huset, så hele weekenden står på "klargøring-salgs-billeder".
Desværre er det ikke alt gode nyheder.
Manden er stoppet med at drikke alkohol. Har ikke drukket siden sidste torsdag, som så resulterede i hallucinationer, rykvise spasmer i arme og ben, og lange samtaler i søvne med personer der IKKE er tilstede.
Nætterne mellem fredag, lørdag og søndag, rendte han oppe i flere timer, for enten var en af vores naboer her. Eller også var han ude og tjekke foldene. I morgenkåbe og sandaler. Og NEJ der var ingen her.
Jeg skulle til tjek på sygehuset i Århus mandag, så for at få mere end 2 timers søvn, lånte jeg datterens lejlighed i nabobyen (hun og hendes kæreste var her, for han har lånt hendes gamle værelse, indtil han finder en lejlighed her i nærheden). Jeg blev vækket af datteren på mobilen kl fem om morgen, at nu rendte far ude i haven ved vores legehus, og sagde at der ikke måtte tændes lys, for en af hans venner var derude og han var et spøgelse der ikke tåler lys.
Datteren vidste ikke hvad hun skulle stille op, og var helt i panik, så jeg bad hende pakke nogle småting, og tage kæresten under armen og komme op i lejligheden til mig. Og endelig tage hans bilnøgler med, for han har før snakket om at køre op til enten naboerne, eller vennerne når han han det sådan. De kom i løbet af en halv time og i mens havde jeg ringet til politiet, for jeg brød mig ikke om at han rendte rundt til fare for sig selv og andre. Politiet kom men kunne jo selvfølgelig ikke gøre noget. Jeg rystede som et espeløv mens jeg snakkede med dem. Mandag morgen ringede jeg til vores læge, og han mente det kunne være delerium, og at det ville gå over i løbet af en lille uge. Så vi har alle tre sovet i datterens lejlighed om natten men været hjemme i løbet af dagen. Han render ikke mer om natten , men har stadig lange samtaler med folk der ikke er der, og de rykvise spasmer i arme og ben er der også stadig når han er ved at falde i søvn. Men indimellem er han normal. Men det er MEGET hårdt at være vidne til. Heldigvis har han en aftale med lægen igen i morgen, så jeg håber han kan blive hjulpet på den ene eller den anden måde.

smukke-ped: Det med lejlighed ville jeg også meget gerne, men når jeg har en hund og to katte, jeg skal have med, er det ikke så nemt at finde noget. De fleste udlejere vil ikke have dyr. Hunden er en ældre (8år) godt opdraget golden, og kattene (7 år) er også så opdragede som man nu kan forvente af en kat, men det kan man jo ikke forklare en udlejer. Og hvis de gav mig lov, hvad så med andre i samme båd? Så jeg forstår dem egentlig godt.

Jeg kontakter ejendomsmægleren i næste uge, ang. det lille hus jeg har kig på. Jeg vil i hvert fald ud og se det. Så må jeg arbejde på en løsning, hvis det viser sig at være noget for mig.

Nu gør JEG i alt fald noget (mere end før!)for at komme videre.

hvor er Jade blevet fin.

Og jeg skal da også love for at Sofie er vokset! Hendes ben er da blevet meget længere.

Hun så godt nok noget lille ud på Jade før.

Opdatering:

Der er ikke sket en hylende fis, fra hans side, så her i dag (for få min. siden!) sagde jeg til ham at NU ville jeg altså videre, så han havde tidsfrist til den 15. september, til at finde ud af, om han kan blive i huset, derefter går jeg til skrifteretten og får dem til at sælge huset, og dele boet.

Han havde ikke tid til at sætte sig ned og snakke om det, men stormede ud af huset, og sagde at huset skulle i alt fald ikke sælges, og at jeg bare kunne finde en lejlighed.

Jeg fortalte ham så, at hvis jeg flyttede, stoppede jeg med at betale NOGET SOM HELST til huset, og så kunne han i alt fald IKKE sidde her. Det mente han jo sagtens, at han kunne

Så når han en gang kommer hjem igen, er han sikkert MEGET fuld og i ondt lune, men nu er datteren heldigvis flyttet (flyttede hendes ting onsdag) så nu er det kun ham selv, hans dårlige humør går ud over.

Jeg er nemlig FULDSTÆNDIG og ganske aldeles ligeglad med hans sure fjæs!

Så nu kører det hårdt mod hårdt, for ellers sker der ikke en dyt fra hans side af!

Jeg ringer til min advokat i morgen og fortæller hende om mit ultimatum, så hun ved besked.

Priserne ligger fra ca kr. 800 for en lille skål, og de store fade koster fra kr.2.000/2.500 til omkring kr. 3.500. Reliefferne stod til omkring kr. 7.000 mener jeg.

Jeg synes de er alle pengene værd. De er simpelthen så smukke.

Jeg er temmelig tummelumsk, så undskyld hvis jeg skriver lidt ubehjælpeligt!

Jeg er lige kommet hjem fra en fernisering i mit nærområde.

Jeg så en artikel i vores lokale ugepost onsdag, og har glædet mig lige siden til at kunstneren åbnede i dag, så jeg kunne komme til at se om billederne i avisen, virkelig var så fantastiske som de så ud til!

Det var de ikke!!

De var MEGET MEGET MEGET bedre!

Jeg var første gæst (kom 5 min før de åbnede, kunne ikke vente!) Og hun vinkede mig smilende ind.

Jeg stod bare helt stum.

Med en stor klump i halsen og med vand i øjnene. Aldrig før har kunst påvirket mig på den måde! Okay malerierne på Skagens Museum, er flotte. Men ingen kunst har kaldt på de følelser i mig.

Når jeg flytter, SKAL jeg derop igen og have nogle af hendes fantastiske ting med hjem.

Jeg vil lige dele oplevelsen med jer strigler, så her er et link til hendes hjemmeside:

http://www.svs-art.com/

Godzilla wrote:Jeg bliver SÅ glad for at høre at i synes at jeg er et dejligt menneske. Nu tuder jeg.

ingen grund til at tude! Du er dejligt menneske

Hvor er Max altså dejlig

Og det lyder da som en rigtig god ide med det gamle maskinhus bliver en ny løsdrift. Men det kræver jo nok noget arbejde

Godzilla wrote:Mine problemer har mest bestået af kronisk indre uro/stress, gentagne depressive perioder, en følelse af at blive overvældet af verden (overstimulation) pga dårlige "filtre" så at sige og en masse praktiske problemer pga. manglende evne til at holde fokus og motivation.

Da jeg lige læste dette, fik jeg lige et de ja vu! Min datter blev efter laaaang tid skubben på af mig, (lige fra da hun var omkring 10 måneder, og jeg havde sundhedsplejersken ude, for jeg synes godt nok ikke, hun var som andre børn. Hun sov ikke mere end 1 time i løbet af dagen og sov omkring 7-8 timer om natten. Og resten af dagen var der fuld knald på. Kravlede da hun var 6 mdr. og gik da hun lige var blevet 9 månder) endelig undersøgt af professionelle. De fandt frem til, at hun var mild ADHD og mange ting faldt på plads for både hende og mig.

Så i dag ved hun, at hun ikke skal stille for store krav til sig selv, og har bedre ved at fungere sammen med andre. Hun klarer sig uden medicin, men får dog noget mod sin milde depression, men håber snart at kunne trappe ud af det.

Jeg ville godt nok også ønske for dig, at du havde fået diagnosen i dine yngre år, så du ikke har haft alt det at slås med.

Men se det på den positive måde: de ting du har været igennem har formet dig til den person, du er i dag, og som jeg umiddelbart kan skønne af at have læst mange af dine indlæg, er du en ganske dejlig person

Anja wrote:Reklame: "Gunillas Øko-Pikkeri, alt i strikkede dillere. Også efter mål

Nu skal du jo nok ikke satse på at afsætte en gevaldig masse i str. cocktailpølse

Godt nok er den hurtig at strikke, men jeg tror ikke afsætningen står mål med str. forekomst i den virkelige verden