strigler.dk

Sidder lige og ser på medlemslisten - kan huske, da vi startede det allerførste strigler op - vild begejstring for de første medlemmer. Og så blev vi for mange, og så for lidt....
Egentlig blev jeg lidt trist over den liste, for nogle repræsenterer faktisk nogle ubehagelige debatter for mig, andre får jeg det sådan.åh nej..... Og nogle er væk, som i helt væk. Det er også mærkeligt.
Jeg har siddet og læst lidt tråde, og har bemærket at fx ped har slettet sine indlæg. Hvorfor mon?
Andre, gamle travere som jeg selv, er her sporadisk.

Hvornår blev det første strigler født? 2004? Deromkring - næh, det må have været 2003.

Hvor er det pudsigt, jeg tænkte her forleden, hvor sjovt det havde været på strigler, og at jeg faktisk savnede det! Og så skulle jeg lige kigge her nu, hvor jeg har taget en extra arbejdsdag, fordi vi mangler weekendpersonale - og voila, så var her aktivitet
Vi kan da godt få liv i det igen, det er jeg sikker på. Hvis vi vil.
Hvem har det egentlig nu?Ög tænk!!! jeg kunne huske min adgangskode!!



Hva faen er det her for en nederen ikon: - nårh, en småkage

Engang havde jeg et eret hårdt arbejde, lidt ligesom Ane beskriver. Masser af "interessetimer" efter arbejdstid uden løn - stor frihed. ansvar for selv at planlægge og nå alle opgaverne, og jeg kunne da godt sige fra, men så fik mine overbeyrdede kolleger jo bare opgaverne.
Dengang var jeg sagsbehandler i Københavns Jobcenter i NV-kvarteret - 75 % af mine klienter var svært belastede, 65 % var ikke-etniske danskere, en uvis procentdel medførte at jeg dagligt havde samtaler med tolk, psykisk syge, narkomaner, alkoholikere, hashmisbrugere, kath-misbrugere - ja, der var faktisk ikke den menneskelige nederenhed der ikke var der. Jeg kunne godt lide jobbet, men hårdt det var det sgu.
Men intet slår jobbet som lærer i Rødby på fuld tid i 1.-4. klasse, dvs 25 undervisningstimer. Jeg har aldrig nogensinde arbejdet så hårdt, stressendem, udmattende - og jeg er sgu en gammel erfaren krage. Jeg orker sgu ikke engang fortælle, hvorfor det er så hårdt, men skulle jeg have haft flere timer, så var jeg død af stress og udmattelse. Jeg kan bare sige: svært socialt belastet område, masser af børn med diagnoser, uden diagnoser, tvangsfjernede osv osv osv.
Brugte jeg de resterende timer på at arbejde - ja, det gjorde jeg satme. Men jeg tog hjem hver dag om eftermiddagen og tømte hjernen, og så forberedte jeg mig om aftenen og tidligt om morgenen.
INTET kan sammenlignes med at være lærer for børn, og jer der tror det, tror det bare, fordi I ikke har prøvet det, og ikke har noget at sammenligne med.
Og man har jo ikke fulgt med, hvis man tror at idræt bare er tilfældige boldspil - jamen herregud, føler I ikke med i jeres børns skolegang? Taler I ikke med lærerene?
Prøv det engang.

Nå. lad det bare ligge - jeg er nødt til at holde en pause alligevel.

Er der ikke en der gider at læse en opgave for sammenhæng og korrekturfejl? Jeg kan simpelthen ikke læse den selv. Hvis der er, så skal det være i aften, for den skal være færdig nu - og jeg skal lige nørkle analyse og konklusion, men det tar nok bare 30 min. fra nu......
Man behøver ikke vide så meget om emnet, hvis bare man ved noget om opgaver.
Skriv her, eller på mail lonerugaardjensen@gmail.com

Hvor er den sød - tillykke med den!
Det er dejligt for børn, at få deres egen pony, ingen lytter så godt som sådan en pelset ting, og børn lærer i den grad at vise ansvar og omsorg.
Og sådan en shetlænder kan man jo lave mange sjove ting med, også senere når din datter blir større.
Hvis han er altfor genstridig kan I jo lade en større rytter lige ride ham lidt, så han fatter det der med banen!
Jordtræning er godt for børn, og godt for båndet mellem dem og godt for ponyens tro på, at den skal samarbejde.
Og så kan I vel også ride ture med den lille fætter i snor - det er også hyggeligt.
Og så husk noget vi lærte af bitter erfaring: Lad den aldrig - ALDRIG - græsse med rytter på, eller hovedtøj! Der går et splitsekund, så gør de det bare også under ridning. Hele tiden
Håber I får glæde af ham!

Har du prøvet at bruge googlemaps? Der kan man som regel se alle stier, veje osv i et givent område.

Jamen altså, børn græder da ikke fordi de har det hårdt, i sådanne tilfælde. De græder da, fordi de er ved at blive selvstændige og gerne vil definere deres egen verden og føler det krænkende, at forældre lægger bånd på dem, sådan som de opfatter det. Samtidig kan de jo kun tænke helt konkret, og forstår fx ikke nødvendigvis, at der ikke er juice i koppen, når de nu ville have det - men mælk. Det kan da godt være. at de bad om mælk, men det var FØR, Nu vil de have juice. De kan heller ikke forstå i den alder, at man kan dø af at løbe ud på vejen, de aner ikke hvad "dø" er, eller "komme til skade", de forstår bare, at de ikke må gå dér, og det vil de så gerne, fordi de vil selv bestemme.
Og de vil selv bestemme, fordi de er ved at lære at blive selvstændige og løsrive sig. Sådan skal det være, og fasen er helt nødvendig for, at børn kan lære hvad man kan, hvad man ikke kan, og hvad de har magt over osv.
Børn skal have lov at bestemme over sig selv i et omfang som forældrene definerer. De skal lære at være selvstændige, men de er også nødt til at lære, at de ikke er almægtige og omnipotente. De er bare mennesker. I en senere alder tror børn jo også, at de kan være skyld i at ting sker, fx dødsfald, kældedyrs endeligt, tordenvejr osv - og så får de det dårligt over det, og skal lære, at de kun kan have magt over sig selv og ikke andre. Dette sker typisk i 4-5 års alderen og så får de mareridt og den slags -

Jeg synes også det var en sjov video. Man er sgu nødt til at grine af det, hvordan skal man ellers overleve at ungen hyler, når man tørrer den om munden, eller forhindrer dem i at stikke en strikkepind i stikontakten, eller løbe ud foran en lastbil?
Hvis ikke man har oplevet den slags situationer vil jeg enten påstå, at man har et meget passivt barn, eller at man har svigtet ens barns læring i at være et menneske med sociale kompetencer og forståelse af, at de bare er mennesker der ved hvad mennesker kan tåle. gøre, handle med osv.
Hvem skal lære børn om grænser, hvis ikke forældrene?

Jeg har været i Ikea idag, der var nok lige så få mennesker, som i Bilka

Men ellers skal jeg helt sikkert ikke bruge min længe ventede ferie på rengøring - indtil nu i påskeugen har jeg redet min pragtfulde partshest, været i Zoo, være i Ikea med 3 af mine børn, og i morgen skal jeg dels ride igen og pakke, så jeg fredag morgen kan køre til Italien med min søster, og tilbringe hele ugen efter påske i en lille middelalderby i Umbrien i en stor to-etagers lejlighed med alle faciliteter - og hvor skal vi bare ikke andet end daffe rundt, drikke kaffe og vin, se på keramik, spille spil, læse bøger, køre til Perugia og Assisi og KOBLE AF - det blir så fedt.

En trillebør er måske "dum", men den kan vendes på hovedet, ting kan lægges under den og så kan man pakke videre ovenpå, rundt om hjulet.
Planlæge pakningen grundigt, hvad skal ind først osv.