strigler.dk

Stedet i Ølsted har jeg boet næsten op og ned ad og set en islænder komme i svømning. De har både vandskridtbåndet og en rundt svømmepøl. De virker vældigt søde og har tonsvis af tålmodighed!
Stedet er ikke så "fint", men det er pænt og ordentligt og forholdene lader til at være i orden.

Ms Strangefield, jeg kan godt følge dig, men mon det har så stor betydning, når hesten ikke har nogen belastning hverken på ryggen eller fra benene af? Hesten er jo også mere "vægtløs" under vand, så belastning af ryggen ville jeg ikke bekymre mig om.

Tænk på, når vi selv svømmer. Så har vi også hovedet "smidt bagover", men selv med en anspændt nakke og en dårlig/svag ryg, så kan du svømme, fordi der er ikke er nogen belastning fra dine ben og bækken og dine arme/skuldre bevæger sig i et langt mere ønskværdigt bevægelsesmønster.

Jamen, så stopper jeg med at skrive her også :ked:

Indlæg udsat for egenmoderation.

Nej, det mener jeg bestemt heller ikke at din chef må!

Jeg er velsignet med en empatisk chef, der i stedet siger "God bedring!" eller hvis man "bare" har en r*vdag og har fået det forkerte ben ud af sengen: "Smut i seng igen og se på verden igen om et par timer. Så er du velkommen, hvis det går bedre."

Den ene gang hvor verden bare stod på hovedet en torsdag morgen, der mødte jeg blot ind kl. 12 i stedet for kl. 9 og chefen havde en mere effektiv medarbejder de resterende fem timer af arbejdsdagen. Win-win!

Det er utroligt, hvad ens kolleger kan gøre for ens arbejdsplads. Så hvis man kommer i et godt team, så er det dybest set hamrende ligegyldigt, om man skovler hestemøg eller klipper Dronningens græsplæne.

Det, at man sender vagtplaner ind for seks uger ad gangen, er da helt vildt godt! Det er jo langt sværere at planlægge, hvis man kan se syv dage frem...

En Passier Opti*mums* kræver dog en hel del vagter :hhansen:

Yup! Og netop [i:943e7ff3d3]forventninger [/i:943e7ff3d3]er ofte det eneste der skal til, for at rykke på en aktiekurs.

Jeg kan heller ikke bekymre mig så meget. Der er luft nok i budgettet til, at verden holder sammen hos mig uden større kvaler.

Hvad kan han?

Jeg kender MÅSKE en, der kan være interesseret.

Der er seks år mellem min søster og jeg.

Vi har levet lidt som hund og kat gennem årene, da vi kun "tåler" hinandens selskab i få timer af gangen - så ender det altid med en eller anden kæmpediskussion, fordi vi simpelthen har så forskellige holdninger og meninger til livet. Vi ligner hinanden af udseende, men på kun få punkter på sind og væremåde.

Det har gjort, at jeg har besluttet med mig selv, at den dag jeg selv skal have unger, så skal de helt kun være med få års intervaller, så de nemmere kan følges op gennem årene og forhåbentligt få mere glæde af hinanden.

Jo - jeg husker lidt af de første seks år som enebarn - prrragtfulde!

Jamen, velkommen til Sisse!

Du har været savnet :heidio:

Jeg håber, at vi får rigtig meget glæde af dig her på Strigler og at jeg snart skal over at besøge dig med et kamera i hånden :randi:

[quote:b62c39692b]Min lørdag var også herlig.
Brugte hele dagen på at kigge heste, på den anden side af broen.
Og for første gang ever, var der ikke en hest der skuffede.
-Vi kom nok ikke hjem med en, men ved at "køber" overvejer en, som på alle punkter faldt udefor det hun søgte. -Men det kan hun jo selv fortælle om hvis hun har lyst;-)

Men dejlig dag. -Lang køretur, alt for meget snak og skønne heste. -Hvad mere kan man bede om?

[/quote:b62c39692b]

Jamen, det var da herligt, at du synes det :heidio:

Vi var ude at for at finde et ridedyr til mig.

Den første var en dejlig vallak på tre år med super dressurafstamning! Tine var lige ved at stoppe den i lommen og tage den med hjem, men så opdagede hun, at der lå Rumle allerede (i lommen altså), så der var ikke plads til en til. Men en psykisk stærk hest, som man hele tiden skal være to skridt foran og det var jeg ikke sikker på, at jeg kunne honorere som rytter og person.

Nr. 2 var også en fiks lille vallak. UTROLIGT god i sit hoved! MEGET gemytlig, men uden at være sløv. Mere den afventende end den opfarende type. Pænt sat sammen og tog verden oppefra og ned. Men den sagde mig ikke rigtig noget - der var ikke nogen kemi :traet:

Nr. 3 var en smuk, lille hoppe igen af super afstamning, men nogen mere vågen og fremadgående end jeg bryder mig om.

Nr 4 kom lidt en ad bagdøren. En mystisk sag, som mest af alt lignede en trækhest! Men den gik faktisk ok og var rimelig håndterbar på trods af forholdene. Den havde tilgengæld "et eller andet", der tiltalte mig. Hmm...

Mærkelig afslutning, men den sidste må jeg nok se på igen en dag :linski: