strigler.dk

Jeg er vel blot skide misundelig over de tør lufte håret på den måde! :afro:

øhhmm...nu skriver du netop selv "snublekyse"!! Det hænder jo, at de kære velredne, super dejlige, søde og nuttede ridedyr har lidt bøvl med at styre benene og snubler...
Jeg kan bare ikke forstå, når nogen ikke sætter større pris på at kunne tænke selv..!!

Det er stadig rigtig gode billeder af nogle dejlige øjeblikke!

Øøøøj.... sådanne fræsebilleder gad jeg godt at have...*suuk* der er laaang tid til stubmarker... :brok:

..pst...jeg kan ikke forstå I ikke sætter større pris på at have et velfungerende, selvtænkende hoved?? :vader:

Det var en bitter erfaring med min ældste, der får mig til at foreslå at putte ham direkte i sengen! Vi kunne nemlig kun få knægten til at sove i barnevogn eller på vores krop! Og da barnevognen pludselig stod hos dagplejen i hverdagene...så skulle han gåes i søvn i vores meget laaange og trætte arme :mettebo: ..han var jo ikke en bette fugleunge mere.. Og vi har da indset for laaang tid siden, det var noget vi selv lærte ham! :roed: :mur: ..så blev man da det klogere til nr. 2 :linski:
Jeg tror egentlig det ligegyldigt, hvad man vælger, sålænge forældrene er enige om metoden, det ønskede resultat og er vedholdende, så skal det nok lykkedes!

Jeg er fuldkommen enig med atengstedt!
Først, få checket øre ved en ørelæge! Og så skal dig og din mand være enige om forløbet/målet!
Jeg ville dog udskifte barnevognen med sengen. Barnevognen er god, men når man vil tage kampen, kan man lige så godt tage den helt i mål!
Læs eventuelt "godnat og sov godt" bogen. Den kan virke meget hård og gammeldags, men nogle af de ting der beskrives deri er ganske godt!
Derudover...hvor gammel er han? Er han ikke klar til mælkebaren lukker? Kan han eventuelt passes ude af en super dejlig bedstemor (med en suuuperlang tålmodighed :linski: ), bare en enkelt nat? Så har man mere energi og overskud til at takle en lille krudtugle!
Sluttelig får du liiige en energikrammer herfra og så har jeg hørt at det er tilladt at bruge høreværn, så længe det bliver brugt af barnets egne forældre :mikkel:
Held og lykke med det (heldigvis skal han da ikke vades rundt med i armene!)

Louis (stumt "S") Elliot Rømer!!

Ellers er Svend et godt bud :lolskilt:

Hvad har I ellers af kriterier?

Av av...uha...jeg kan næsten mærke det på mig selv... :graed:
Jeg kan anbefale sikkerhedssko! Især hvis du kan låne nogle, der er lidt for store! ...så kan man faktisk godt gennemføre et hal-bal med kvæstede tær :minna: :skaal:
God bedring!

Åh ja...de kære ponydage :tosse: det var sgu tider... :linski: ...man kunne blive afmonteret adskillige gange på samme ridetur og stadig synes det var en god tur!! :viben:
Nu om dage vurderer jeg et potientel ridedyr MEGET grundigt inden jeg stiger op...hvor blev den der lidt mere modige Winnie langet af?? Og hvornår sneg den der kylling sig ind?? :avav:

Den "kære" brunst kan altså gøre selv den roligste, nervefaste, supertrafiksikre dejlige hoppe til en ganske møgirriterende krampe!! :mur:
Jeg rider jævnligt på en dejlig oldenborg/fuldblod. Somregel er man ude på oldenborgen...men ind imellem "taber" man den og så har man kun fuldbloden med tilbage og så er hun også på mærkværdig vis blevet til en hingst :hva: !!
Jeg ved ikke hvor filmen knækker, men har indtil videre fundet ud af følgende:
Frostvejr, så skal man danse can can på ALLE veje og stier.
Blæst, så er skygger farlige!
Ponyer(??) de er usansynlig farlige væsener!!
Hvis man møder mennesker på ens ridetur, så er det en så skræmmende oplevelse at man er ved at gøre som en Langelænder (pølse), altså "Kom jeg deler mig, gør vi"! :ninie: ...lige indtil man får folkene til at sige noget, så er hun jo ved at selv klæde dem af, i bare iver for at checke dem for godbidder!!
Og brunst...suk, de kære hormoner...hvis vi dog bare kunne putte dem i en papkasse og stille den på loftet...tja brunsten gør det hele meget værre!
Men hun er stadig en super dejlig rolig nervefast hoppe....ganske modsigende faktisk :tosse:

Nøj... :-o ..hvordan kan du overhovedet stå oprejst? :hva: :respekt:
Du skal da i så høj grad have professionel hjælp! Jeg har ingen anelse hvilken der er bedst! Men tag du en tur til lægen og fortæl bare halvdelen af hvad du har fortalt her...så er jeg sikker på der sker noget!
Du kan også starte med at tage en ½ time for dig selv, liggende på ryggen i folden. Kig op i himlen og sig så højt " Jeg tilgiver mig selv, at ...(fx. jeg bliver ked af min mors situation)" og så fortsætter du med at sige "Jeg tilgiver migselv/min mor/far/mand/børn, at..." indtil man ikke kan komme på mere! Man skal ikke tænke for meget/granske sin hjerne om den korrekte måde at sige tingene på...man skal bare sige det højt for sig selv! Det løsner ufattelig meget inden i een, bare dét, at sige det højt.

Du får lige en virtuel krammer, en af dem, der tager tager ca. 10-15 sek. uden nogen siger noget...

Og så går jeg i seng, for jeg skal tidlig op i morgen og hjælpe min mor med at rydde min mormors hjem...nu har jeg selv tilbudt min mor dette, men der er ingen skam i, at spørge dine børn om hjælp til dette!