strigler.dk

I denne tråd kan jeg også være med:-)

Jeg fik en gastric bypass operation i min mave for 11 måneder siden (d. 19/2-08) og har aldrig haft det bedre....

Jeg tåler stort set alt - bare ikke i så stor mængde og har ingen problemer i forhold til mad og drikke...

Det er ganske få ting jeg ikke kan tåle - feks. frisk ananas, det giver mavekneb og ris incl. risengrød og ris ala mande gør at jeg får ondt...

Jeg spiser i meget meget mindre mængde - og mange flere gange om dagen.

Sult føler jeg ikke rigtig - af og til kan jeg faktisk glemme at få spist, hvilket ikke er så smart...

Jeg kan på det varmeste anbefale sådan en operation til personer, som har et regulært problem..

Jeg har fået en del løst hud og skal have det fjernet på maven til april/maj og senere på året have ordnet mine bryster.

Til sammenligning fra start til idag:

Bmi startede på 43 - idag har jeg et bmi på 25,1

Jeg har tabt 43 cm i taljemål.

25 cm rundt om brystkassen + jeg er gået 4 skålestørrelser ned i bh.

Har tabt 53 kg.

Er gået fra str. 54/56 eller xxxl+ i tøj til idag 40/42 eller str. m/l...

Nu har min vægt ligget stabilt i nogle måneder og jeg taber mig ikke yderligere og kirugen regner med at jeg har omkring 1½-2 kg rent hud på maven...

Det eneste minus jeg har oplevet ved denne operation er at jeg mistede min vielsesring pga. den blev for stor og så har det været vanvittigt dyrt i tøjbudgettet....
Men det er en pris jeg gerne betaler for at få et godt og sundt helbred..

Hej Lene

Ja, Du må meget gerne fortælle lidt mere om din hest - bare han er sød og rar kan jeg godt være interesseret:-)

Jeg har ikke redet i en del år nu, så jeg skal lige finde melodien igen - og da vi jo har pladsen til en ekstra mule, så lad mig da høre:-)

Kh stine

Min fjordhest er knap nok tilredet - og hvis hun bliver drægtig så er det nok også begrænset hvor meget jeg synes jeg - måske en pyllermås -kan tillade mig at ride hende...

Og nu hvor vores låne shetlandspony+føl flytter hjem til sin ejer igen, da han har købt en travhest, drømmer jeg om at få et ridedyr mere...

Så jeg tænkte at en "pensioneret" hest, der kunne ride lidt skovture måske godt kunne tænke sig at hygge sig lidt hos os...

Ja, jeg har bestemt mig for at jeg rigtig rigtig rigtig godt kunne tænke mig en lånehest...

Jeg har fået modet tilbage efter at jeg har tabt mig rigtig mange kg og ikke længere synes jeg er så stor, at det er synd for dyret at slæbe rundt på mig...

Så hvis nogen kender nogen, der evt. kender nogen, så kunne jeg være interesseret:-)

Jeg kan tilbyde at have hesten hjemme på vores egen lille gård i nordjylland, hvor hestene lever et så naturligt hesteliv som muligt..

De går ude så mange timer som muligt, hvor de enten spiser græs eller får godt hø på foldene..

Om vinteren står de på stald om natten i nogle store bokse i vores egen lille stald - og her er rigtig rart hvis jeg selv skal sige det:-)

Hestene fodres med godt foder med afstemte vitaminer og mineraler og selvfølgelig masser af hø...

Pt har jeg i forvejen to hopper - en pony hoppe på 3 år og en fjordhoppe på 5 der er ved hingst...

Jeg har fået en del energi i overskud og kunne godt tænke mig at komme til at ride lidt mere - bare på motionsplan...

Jeg er en lidt forsigtig type, der ikke er til varme heste og da jeg er rimelig lang (176 cm) duer en lille pony ikke lige frem...

Skriv endelig hvis der er flere uddybende spørgsmål og jeg besvarer gerne:-)

Smil fra Stine, der brændende ønsker sig en låne skovturshest

Tak for alle indput - lige fra §§ til gode råd om hvordan jeg skal forholde mig:-)

Næ, krybe, det har jeg ingen grund til - men fik lidt et indtryk af at I måske syntes jeg overreagerede - undskyld hvis jeg misforstod jer...

Jeg har ikke mødt forældreparret endnu - men niels mødte dem den anden morgen...

De smilede og sagde godmorgen som intet var hændt - Niels syntes det var en mystisk opførsel...

Ja, jeg vil da lige høre dem næste gang jeg ser dem om deres søn har fundet simkortet....

Og så er jeg begyndt at sove rigtig godt igen - men finder nu deres opførsel "underholdende" - hmm - om jeg fatter visse mennesker..

Jeg gør ikke mere ved nævnte sag, men kun pga. deres søde og dejlige piger - håber ihvertfald de ikke arver forældrenes manglende moral...

Men bliver der mere bøvl med disse forældre, ja så skruer jeg bissen på - og jeg kan altså godt gøre det på fornuftig og konstruktiv vis...

Tak for Jeres indlæg igen:-) og sorry hvis jeg misforstod Jer...

Jeg får mange forskellige bud på hvad jeg skal stille op med det hele - tak for Jeres svar:-)

Jeg har på intet tidspunkt mødt anden holdning end at det er strengt gjort af de forældre og jeg vil lige slå fast at jeg ikke er ude på at skade pigerne på nogen måde...

Vuggestuen har hele tiden været med i dette her roderi da niels jo var inde spørge dem om den var blevet indleveret der...

De har spurgt om den var blevet fundet igen og jeg har sagt at det var den - nogen havde fundet den sat til salg på nettet..

Jeg vil ikke krybe for disse forældre og gå og være flov over det der er sket - jeg har intet at skjule, men vil jo heller ikke være et ualmindeligt dumt svin, primært pga de to søde, dejlige piger de har....

Det viser sig at de ikke har en søn, som jo fik skylden og jeg har gået og tænkt mange tanker...

Jeg er spændt på den dag jeg skal møde dem igen - jeg har ihvertfald ikke tænkt mig at krybe for dem, men pænt sige god dag og farvel og ellers ranke ryggen...

Jeg kan ikke blive enig med mig selv om de skal meldes - for et eller andet sted synes jeg bare ikke det er ok - ja det er en skide telefon - men vil det sige at jeg ville kunne slippe uskadt afsted ved feks. at tage deres bil på p-pladsen og sælge den, andet end at jeg måske skulle aflevere den tilbage???

Jeg ved det er sat lidt på spidsen, men jeg vil være ærlig at sige at det nager mig meget og ligger mig meget på sinde at nogen kan behandle andre sådan...

Nu bor vi på samme egn, men der er nu alligevel 6-7 km i mellem os så helt lokalt er det jo ikke - vi er ikke ligefrem naboer...

Det var lidt herfra - og som det ser ud lige nu så lader jeg historien glide ud, men jeg vil dælme ikke gå på listesko og flove mig over det der er sket og synes det er min fejl...

Tusind tak for Jeres indlæg og indput:-)

Niels prøvede at komme igennem ved politiet tidligere - uden held - hmm, det er sikkert det nye system der igen igen igen ikke virker...

Jeg kører derfor til landbetjenten i morgen formiddag og indgiver en anmeldelse....

De skal dælme komme til at blive meldt for hæleri, og tyveri eftersom de ikke vil frem det med stjålne simkort....

Og da jeg sidder i bestyrrelsen i min søns vuggestue ser jeg mig nødsaget til at bringe hændelsen videre der, ligesom jeg griber lederen af børnehaven ind til en samtale i morgen...

Og så bliver historien spredt - ingen skal tage røven så åbenlyst på mig og så tro de kan slippe afsted med det...

Jo mere jeg tænker over det hele - jo mere harm bliver jeg, desværre!!!

Nu skal I bare høre en vild historie... Sidder og er fuldstændig måløs...

I torsdags var min mand ovre og hente vores dreng i vuggestuen, og står og er ved at sætte Andreas ind i bilen, da jeg ringer til ham...

For at få spændt drengen fast i autostolen lægger han sin telefon på bilens tag og niels den store torskeklovn, ja han kører...

Klokken var lidt over 16 og 16.18 er han tilbage på parkeringspladsen da han har opdaget at den er bortkommet...

Der låner han en mobil telefon af en mor, der har to piger i samme institution, for at ringe til sin mobil i håb om at kunne høre den...

Desværre uden held, så det er en noget negativ mand jeg får ind af døren derhjemme...

Nå men jeg får simkortet spæret hos telmore og jagten begynder på en erstatningstelefon...

Dagen efter ser vi på gul og gratis at der er en telefon magen til til salg og lige i vores lokalområde..

Ud fra billederne kan den godt ligne min mands, og da han ønsker sådan en igen ja så ringer jeg på den..

Det viser sig så at sælger bor omkring 400 meter fra vuggestuen og vi er næsten sikre på det er vores telefon..

Jeg ringer jo så og præsenterer mig og spørger om den er solgt, det var den ikke og jeg spørger ind til hvor gammel den er, det kan damen ikke huske, og de har ikke kvitteringen længere..

Som sælger skriver er der ingen tilbehør da de vil beholde det selv...

Jeg spørger så om jeg må komme og se på den og det må jeg da godt og hører så hvor de kommer fra - da jeg så siger at jeg bor i samme område ændrer stemmen sig til en usikker stemme der stammer at den er solgt, men de lover at ringe hvis den ikke bliver solgt...

Bagefter var jeg stjernesikker på det var vores telefon og ringer så til telmore og får en kopi af fakturaen på vores telefon med telefonens serienummer...

Hvad dælen gør man så?? - tja ihvertfald ringede vi til politiet og satte dem ind i situationen om at vi havde mistet vores telefon og nu var der en til salg på gul og gratis med de skræmmer som vores har, uden oplader og sælger der bor 400 m fra det sted det blev tabt...

Mens snakkede med politiet kommer der en sms om at mobilen desværre er solgt, men at der jo er mange andre til salg...

Annoncen var indrykket samme dag som vi havde mistet vores bare knap 5 timer senere...

Politiet ringer sælger op og fortæller dem at det bliver betragtet som hæleri at sælge fundne ting og sager og siger han vil sende Niels ud til dem så han kan tjekke nummeret i telefonen..

Niels drøner derud og det viser sig at telefonen er vores!!!!

Nummeret passer helt nøjagtig...

Sælger siger at det er en telefon hun skal sælge for sin søn, der er mellem 7-10 år gammel....

Simkortet var ikke i telefonen...

Og for at det ikke skal være løgn så er det de forældre der lånte niels deres telefon så han kunne prøve at ringe til den tabte telefon..

Det er forældre som har børn i samme vuggestue og børnehave som vores - en lille hyggeligt privat vuggestue med 26 børn...

Jeg er skuffet, rasende og meget meget gal...

Da niels får sit ny bestilte simkort idag og smider det i telefonen vrimler det ind med Sms´er... og en af dem er en voicemail hvor der står sælgers nummer fra da niels lånte telefonene på parkeringspladsen...

Jeg tiltede helt ud - især på baggrund af at de i går, dagen efter, spurgte mig da jeg hentede andreas om min mand havde fundet sin telefon...

Jeg sagde til niels at skaffer de ikke det simkort så ryger der en politi-anmeldelse og hvis han ikke ville ringe og sige det til dem, så gjorde jeg...

Jeg vil ikke finde mig at blive behandlet så grimt at nogen som jeg skal leve i et lokalsamfund med...

Niels ringede dem op og fortalte at hvis simkortet ikke dukkede op så gik sagen videre til politiet...

Konen sagde at det ikke var dem der havde taget den og flippede helt ud, men niels blev stædig og sagde sådan blev det og så knalede hun røret på....

Ja, hvad skal jeg sige - så meget for at have børn i samme institution, så meget for hjælpe med at finde en tabt ting, så meget for at niels kender dem da han leverer grus flere gange pr uge hos dem...

Og så var det nogle forældre som jeg aldrig havde kunne mistænke for den slags og den mindste af pigerne er "kærester" med vores sønnike...

Tja - heldigvis narer den snu den mindre snu!!!

Hvordan kan man få sig selv til det???? - er der nogen der kan fortælle mig dette?

Og så håber jeg at de opdager at de ikke løber om hjørner med sjællænderne fra nørgaard....

Peder brodersen - Randers internationale hestetransport - dem har jeg brugt nogle gange og får mine varmeste anbefalinger....

Lidt mere omkring mig og min beslutning...

Terapi - uha, hvis I dog vidste hvad jeg ikke har forsøgt og hvad jeg ikke har prøvet af diverse for ikke at være i den situation jeg er idag..

Jeg har haft utallige samtaler med med psykolog og har prøvet diverse kure - alt fra fedtforbrændingskure, til kartoffelkure, vægtkonsulenter og diætister..

Jeg er jo nærmest ekspert i hvad sund og fornuftig kost indbefatter...

Og nej det hjælper ikke blot at skære i kroppen, der skal vilje til ellers er man lige vidt hvad operation gælder eller ej...

Jeg tror egnetlig at mange overvægtige mennesker er afhængige af mad, ligesom en narkoman er det af stoffer eller en alkoholikker er af alkohol...

Forskellen er vel egentlig blot det at alkoholikkere og narkomaner kan holde sig fra sprut og narko, mens man som "mad-afhængig" altid skal forholde sig til mad, om man vil det eller ej..

Nu lyder det måske som om jeg er sådan en der sidder og spiser flere pakker kager i en ruf, står op og grovæder natten lang, ikke kan lade være med at spise, men sådan hænger det ikke sammen for mit vedkommende..

Jeg er bare glad for mad - kan godt lide at spise god mad og kan godt lide at få en god kage til kaffen, desværre kan jeg ikke tåle det - jeg tager simpelthen på i vægt..

Og med en overvægt på 50 kg - tja så er der dælme lang vej til et BMI inden for normalomårdet..

Og det har jeg så fået hjælp med at få styr på nu - jeg føler mig mæt, selvtilliden vokser for hver eneste tabe kilo og jeg kan se hvor godt jeg kommer til at se ud..

Jeg har fuld forståelse for at nogen ganske enkelt ikke forstår hvordan det kan komme så vidt, hvorfor der ikke er blevet råbt vagt i gevær noget før og hvordan man kan vælge at lade sig få så dræstisk en operation..

Jeg kan for mit vedkommende bare fastslå at jeg fandt mit liv for kort til konstant at være på en eller anden diæt hvor jeg skulle spise en ubeskrivelig stor mængde grøntsager, på trods af jeg nærmest ikke spiser kød i forvejen....

Jeg vil bare ikke riskikere at dø af min overvægt, så derfor tog jeg beslutningen, mine børn skal ikke være uden mor...

Og alle ved jo at overvægt desværre kan føre rigtige ubehagelige følger med sig.. Hjertekarsygdomme, diabetes, en svækket krop, mentale forstyrrelser med tilhørende lavt selvværd..

Jeg har blot fået et hjælpe middel til at komme mine "dæmoner" til livs og skal ikke længere kæmpe nær så hårdt for ikke at blive syg af for mange kilo..

Jeg tænker at der faktisk burde tilbyden en form for terapi i forbindelse med sådan en operation, for ja dælme om det er en stor beslutning, den ændrer jo dit liv radikalt..

Jeg tør godt stå frem og erkende at jeg har et problem, men jeg er dælme også stolt af at jeg har valgt at bryde den negative socialearv og har rygrad nok til at vælge at give mine børn en anden opvækst end jeg selv har haft..

Og til slut nu er det jo sådan at en gastric bypass medfører et vægttab på 60-70% af ens overvægt, resten skal der kæmpes for som alle andre mennesker skal det - så motion og fornuftig kost skal man jo som opereret også leve efter..

Kh stine, der stadig glædes over sin operation...