Frieser9460 wrote:Aflivning behøver bestemt ikke være den eneste løsning for Grys kat - det er en vurdering, som til syvende og sidst bør foretages af Grys dyrlæge og selvfølgelig Gry.
Der, hvor jeg bliver bekymret på kattens vegne, er at den tydeligvis - ud fra Grys beskrivelse - har smerter eller som minimum voldsomt ubehag på grund af, hvad der lyder som massive tandkødsproblemer. Som jeg forstår det, skal der som minimum en dyr operation til, før katten får det bedre. Det synes jeg for så vidt også er i orden at forsøge, hvis dyrlægen vurderer, at det kan hjælpe at få fjernet tænderne, og at katten kan få et godt katteliv bagefter.
Men kæden hopper lidt af for mig, og jeg får ondt af katten ved det faktum, at Gry er nødt til at skulle ud og "tigge" penge hos diverse fonde, indsamlinger m.m., før katten kan blive opereret. Den slags klares ikke på et par dage - det tager tid; ofte lang tid. Det vil sige, at katten, indtil hun måske får held med sine ansøgninger og forespørgsler og får nogle penge til dyrlægeudgifterne, skal gå rundt med sine nuværende smerter og ubehag.
Og så kan jeg også godt blive lidt nervøs for, ud fra de indlæg, Gry tidligere har skrevet om sine katte, om Grys beslutning om at bede om penge til operation kommer ud fra egne ønsker og behov for at beholde katten, eller om det først og fremmest er hendes egen kærlighed og tilknytning til katten, der taler højst. Men det ved naturligvis kun Gry selv, i bund og grund.
Noget andet er så, at det undrer mig lidt - men det er jo naturligvis et holdningsspørgsmål - at der vælges fonde mv. som første mulighed til hjælp, frem for f.eks. at tage en snak med dyrlægen om en afdragsordning.
Jeg tror vi alle kan komme i en situation, hvor vi pludselig står med håret i postkassen og en stor udgift, for at vores kære dyr kan blive behandlet for en sygdom eller skade, som vi måske reelt ikke lige har råd til at smide pengene på bordet for nu og her, og selvfølgelig vil de fleste af os i hvert fald da til hver en tid først forsøge med behandling/operation, hvis det kan redde dyret. Jeg ville i hvert fald, hvis dyret havde rimelige chancer for en god livskvalitet efterfølgende. Og jeg har såmænd også prøvet det, da jeg i sin tid opdrættede og pludselig stod med en kattefødsel, som gik helt galt, og en hunkat som var alvorligt syg. Den omgang kostede mig alt i alt 25.000 kr., som jeg reelt ikke havde i mit budget lige midt i en flytning, og jeg endte faktisk oven i købet ud med at miste både hunkat og killinger til sidst alligevel, men jeg betalte de penge, jeg havde og lånte resten af min bank.
I andre tilfælde, hvor det har knebet lidt med grynene, har jeg altid kunnet indgå en aftale med min dyrlæge om opdeling af regningen eller en lille udsættelse.
Mine dyr er mit ansvar, og jeg kan i min optik ikke tillade mig at forvente, at andre skal betale for, at de kan komme til dyrlægen, når behovet opstår.
Men at jeg ikke bryder mig om, at man beder andre om at få penge til at dække sine dyrlægeudgifter, er så blot min holdning og egentlig ikke relevant i spørgsmålet om Grys kat, kan man selvfølgelig godt argumentere for...
For selvfølgelig skal en kat med dårlige tænder/dårligt tandkød behandles - og det hurtigt.
)
. Men jeg mener trods alt at det må være dyrlægen og ejeren, der i samråd vurderer kattens chancer for et godt liv efterfølgende, når der på et tidspunkt er stillet en diagnose. Ikke en flok midaldrende kvindfolk på internettet, som ikke aldrig set katten og derfor på ingen måde kan vurdere den.