strigler.dk

Jeg var gået helt kold, hvis min staldvært havde opført sig sådan!!!
Jeg var heldig med daka, rumle blev aflivet søndag aften og mandag morgen var han væk.

Jeg flyttede ingen pressening, det klarede daka selv.

Men jeg er glad for han kom roligt herfra.

Det er helt tilladt, at være "besværlig" på sådan en dag.-Selvom jeg nu ikke syntes det er særlig mærkeligt lige at slå på tråden og hører hvornår dyrlægen kommer.

Håber det bliver lige så "pænt", som da min Rumle tog herfra.

Jeg er kun kommet 2 min ind, og jeg er allerede ved at dø af kedsomhed. Det er sgu fair nok at snakke i alment tempo.

Ja det er jo kun et par uger siden jeg sagde farvel til min hest.

Og mand det gør ondt. -Tilgengæld for mig, var det værste op til. Da han var aflivet, så gik det værste over. Nu er det bare en konstant knugen i hjertet og jeg har meget svært ved at tænke rationelt, når tankerne rammer ham.

Held og lykke, og husk det er helt iorden at stortude, sidde i boksen i timer osv osv, hvis det er det man har behov for!

Tusind tak for alle jeres svar. De er guld værd!

Igår ramte jeg så "jeg gider slet ikke hest mere" muren. Den holder nok kun et par dage, men hvorfor skulle jeg ride, når Rumlen ikke er der mere??

For dem som tror på det mere alternative, så snakkede jeg med en clairvoyant den anden dag, og hun sagde Rumle er kommet over regnbuebroen, og er mig taknemmelig. Men savner mig utrolig meget.

Egentlig har jeg både været lidt åben overfor det, men også skeptisk.
Men hende her, kunne referere ting, lidt for "præcist", som ingen ved, udover mig selv (ellers hvis nogen har observeret os når vi har været alene i stalden).

Hm... Måske fik jeg skrevet det forkert mht ejeren. For hende kan jeg faktisk rigtig godt lide!! Vi er bare ikke enige på alle planer. Men det klare vi egentlig fint nok.


Ja det er en rodet tid. Mange tanker flyver. Egentlig havde jeg besluttet at rent familiært, skulle det være en befrigelse, at aflive Rumle, idet økonomien ville blive bedre, og jeg ville have mere tid på hånden.

Men tværtimod, så er jeg blevet mere tvær, indesluttet og bare æv.

For jeg mangler min ven!

Mand jeg syntes det er svært!!

Rumle blev aflivet forrige søndag. Det foregik pænt og stille og roligt.

Tirsdagen efter var jeg oppe og tømme alle mine ting, sammen med en veninde. Jeg tror det var rigtig sundt for mig.

Onsdag kørte jeg en sort sæk udstyr ud til den nye parthest, hvilket egentlig heller ikke gik mig på.

Filmen begyndte dog at knække derefter. For jeg mangler nogle ting!!

Jeg mangler bla min konstante dårlige samvittighed!
Jeg mangler den konstante bekymring om jeg nu gør det hele så perfekt som muligt for min bedste ven.
Jeg mangler min daglige morgengåtur ned til stalden og hilse på ham. -Og som oftest det samme om eftermiddagen.
Jeg mangler, at slæbe en halv balle halm med hjem dagligt i tøj og sko.
Jeg mangler at dufte af min bedste ven.
Jeg mangler generelt rigtig meget!!

Jeg har fået en parthest, som jeg virkelig er faldet for med et brag. Men det er jo ikke det samme som egen, når man ikke altid kan styre slagets gang.

Også er det jeg sidder og tænker: Skulle man bare købe en anden hest?
Jo det er da virkelig rart, at jeg ikke skal afsted hver dag. Det er også rart, at jeg just har betalt den sidste smederegning. Og det er rart, at jeg pt rider et sted, hvor alt bliver ordnet for mig, så jeg kun skal ride.

Det er ikke sjovt det her.

Hvordan har i andre, der har mistet en hest, taklet livet efter?

Puha.... Er lige blevet ringet op af forsikringen, og Rumle er blevet taget på uanvendelighed.

Shit mand, hvor skræmmer det mig, at vi lige rykkede så meget tættere på.

Man har åbenbart alligevel en eller anden form for naiv tro inde bag i hovedet, hvor man tror alt bare løser sig.

TinaW wrote:Det er så ikke Tina, der mangler en part, men Helle.
Anastasia er ikke min mere.

Nå den detalje havde jeg ikke bemærket ;-)

Så langt er jeg.
Men kunne virkelig godt tænke mig, at være lidt mere kreativ med chokolade. -Pt når jeg altid at spise det, inden det bliver til så meget som et overtræk.