strigler.dk

Tak Julie :) Jeanie, har du fundet ud af om ham? Er jo nok lidt nærmest vildt nysgerrig :lol:

Julie, jeg havde det fuldstændigt på samme måde før jeg købte ham. Jeg skulle aldrig have en travhest for jeg mente kun de havde en ting i hovedet. Jeg ville have en hest og på hestenettet var der en annonce med ´´Vallak sælges´´. Da jeg kom ind var der det lækreste billede af ham. MEN da jeg længere nede læste TRAVHEST lukkede jeg straks for internettet. De næste dage var jeg på nettet for at finde den perfekte lille hest men der var bare ingen der sagde mig noget for jeg blev ved med at se det lille hovede for mig, men nej jeg ville altså ikke have en travhest. Til sidst blev jeg klar over at jeg var nødt til at se ham i virkeligheden for jeg kunne ligesom ikke komme videre. Da jeg så endelig så fyren var jeg helt solgt, men ville dog stadig ikke have en travhest. Jeg besøgte ham flere gange og til sidst kom han så endelig hjem hvor han hører til :) Det er faktisk sjovt for jeg har også hørt meget for min lille traver, men når de så ser ham bevæge sig på dressurbanen skifter de fleste mening. Der hvor han er opstaldet nu er det lidt sjovt når der kommer folk på besøg og siger nej det er en travhest :roll: for så bliver han straks forsvaret af de andre ryttere. Selv underviseren synes han er helt speciel. Selvom han har svært ved galoppen, så er han min lille efternøler, og når han en skønne dag er for gammel til at slæbe rundt på mig, må vi jo hygge os med at spadsere rundt og kigge på verdenen. Ja... det må jo være kærlighed :) Må hellere lige tilføje at han skam ikke altid går fint, der er selvfølgelig dage hvor den unge mand mener at hvert eneste lille bevægelse eller lyd fra mig betyder ´´parade´´ og så grynter han inderligt og meget utilfreds ved igangsætning :lol: I starten hvor underviseren red ham for mig pga. vores første styrt, skulle hun en aften ride ham uden jeg var der. Da var han øm og kunne slet ikke, han skød numsen hver gang han bare skulle trave, så hun valgte at skridte ham i 20 min, det syntes han nu var mægtig rart. Jeg havde en lille mistanke om han snød hende så den næste dag var jeg i rytterstuen og kunne se hvordan han fik glimt i øjnene ´´og blev øm og skød numsen´´. Så gik jeg ud og sagde hans navn efterfulgt af et bestemt nej, og vups kom numsen ind på plads. Ved godt alle ved deres fulde fem siger heste ikke kan være udspekulerede, men synes nu ind i mellem det godt kunne virke lidt sådan :lol:

Det var da en rigtig god idé, og det med kontrolleret tempo er nok heller ikke så dårligt. Det endte jo med jeg skulle opereres i skulderen ovenpå styrtet, og har stadig rideforbud, som jeg holder (næsten) så jeg har da fået lidt respekt for det. Men det er rigtig rart at høre det lykkedes for jer, det giver lidt mod på at fortsætte. Jeg var jo kommet til at tænke på om det var ondt at bede ham om at gøre den slags kunster som galop når han nu faktisk slet ikke er bygget til det, men når det kan lykkes for andre kan det også for os :D

Hvor er de da søde, hvor mange har du egentlig?

Kender det så udmærket, enten det eller også om man ikke liiiige kan hjælpe med det eller det. Og jo det vil jeg da gerne, men ikke på bekostning af den tid jeg har med drengen, vel? Ham først og så må vi se om der er tid bagefter. Men det kan godt give lidt dårlig samvittighed selvom det jo ikke burde :| Jeg må indrømme når jeg rider er jeg både blind og døv :lol: og det har de andre vist vænnet sig til. Tillykke med fødselsdagen :) Venlig Hilsen Baloozhi

Hans frysemærke er DK 40230, aj hvor er det spændende Jeanie, tænk om du kan finde noget på ham :)

Jeg kender en cowboy der siger at sadlerne faktisk kan passe på alle heste fordi man selv justerer ved hjælp af tykkelserne på de pads/tæpper man ligger under :wink: Venlig Hilsen Baloozhi

Hej Jeanie, jeg ved ikke om han er stort galoperende, han er nærmest lidt kortskridtet altså små hurtige skridt, lyder ikke pænt men måske lidt gyngehesteagtigt, men han er dog kommet en del ned i tempo der i begyndelse var en form for vild power-galop. Ih hvor kom vi fremad :P Men det er fuldstændig som du skriver, han taber sine bagben, de skrider ligesom ud til den udvendige side, og så går det galt med forenden og til slut går han lige på næsen, det ser ret voldsomt ud, uff. Lyder altså sødt med din hoppe :) Jeg købte ham i Aars men han er oprindeligt fra Langholt - Vodskov og ja jeg er meget glad for ham, han er sådan set min lille efternøler som min datter så smukt udtrykte det en dag :lol: Han er frysemærket og jeg har skam stamtavlen i mit navn så du må hjertens gerne spørge, det kunne nemlig være rigtig sjovt om du kendte noget til ham. Jeg har ringet til avleren som desværre ikke kunne huske navnet på dem han blev solgt til, men han blev meget glad for at høre han stadig levede og havde det godt. Til gengæld sendte han mig billeder af den skønne som føl og det er jo guld værd :)

Tjae... vi har seriøst øvet lidt over 8 mdr. og det er jo ikke så længe, og det er jo også for tidligt at kaste sig over mindre volter osv. men det var nok lidt fordi vi fik blod på tanden da det viste sig at han var så stort gående. Og det du skriver Lone med at lade være med at fokusere på ting der ikke kan lade sig gøre - endnu, ja der ramte du vist hovedet på sømmet, ups :oops: Mht. hvad han har lavet i sine 11 år er det en lang historie. Han har det første år boet hos en avler, som desværre valgte at stoppe og derfor solgte sine heste. Min kom til et sted hvor de forsøgte på at køre ham til for han kan faktisk godt flytte fusserne. Dette lykkedes ikke for han var efter sigende meget hys og smadrede adskillige sulkys og kuske. Ja altså efter hvad det er lykkedes mig at finde ud af er hesten blevet behandlet rigtig grimt, ja altså mishandlet. De kørte ham til slagteren men da han skulle trækkes ind for at blive slået ned kæmpede han så inderligt at kæde-grimen (den helt gamle slags) sprang, så slagteren valgte at give ham en sidste chance og lod en bekendt købe ham. Hun havde ham så i et år og hun solgte ham til en anden ung pige. Da denne pige ikke kunne have ham mere pga uddannelse købte jeg ham. Jeg har nu haft ham i 2 år, og den første tid brugte vi mest på at hyggeride og træne og få lidt selvtillid på drengen, og det har han nu :lol: Og så er det jo man bliver lidt nysgerrig efter hvor langt han egentlig kan nå med sine udfoldelser, men uanset hvad skal han i hvertfald aldrig andre steder hen.

Jeg har en travhest der ikke har gået løb. Han er 11 år. Han har vist sig at have talent for dressur og han kan godt lide det, men når det drejer sig om galoppen går det ikke så godt. Jo hvis han skal galoppere ligeud eller store volter, men f.eks 15 m volter er det virkelig noget skidt. :( Jeg havde et styrt på ham og kom til skade med min skulder så derfor var der en underviser der red ham i en periode indtil jeg var klar igen. Jeg har hele tiden troet det var mig der ikke støttede ham nok da han styrtede, eller sad forkert, men nu er underviseren også styrtet på ham. Så nu må jeg ligesom se i øjnene at det nok ikke ´´blot´´ er en brugerfejl men måske ligefrem et ballancespørgsmål... :cry: Jeg kan altså ikke blive enig med mig selv om det er synd at øve galop med ham, eller om jeg skal sige han har en fantastisk flot gang i skridt og trav og så er det dét. Hvad synes I? Er det synd og uden formål at øve det med ham når han nu er 11 år?