strigler.dk

80 timer om ugen, kan ikke risikere sygemelding...

Hvad så bagefter? Hvem skal passe barnet i de 80 timer om ugen, en barnepige der er råd til? Hvis man ikke kan risikere en sygemelding, så er der vist ingen grund til at investere i et barn (og det lyder jo som et indkøb)

Send pengene til et barn i Afrika i stedet.

"Bakke op om" og "støtte" er også blevet til "støtte op om"... *suk*

Aner ikke hvad det er til, jeg nyder det rent på rugbrød en sjælden gang i mellem.

Noget nyt?

Mon ikke det er et spørgsmål om, at man slet ikke kan forestille sig livet uden den pågældende. De fleste ville jo nok leve videre, det er jo det pokkers ved livet, det fortsætter, selvom vi synes det burde gå i stå.

Jeg tror da jeg ville leve videre hvis jeg mistede ét af mine børn, men jeg kan slet ikke forestille mig hvordan. Bare tanken gør mig helt dårlig.

Ville jeg give mit liv for en anden? Det tror jeg kom helt an på situationen. Hvis jeg blev bedt om at vælge mellem at ét af mine børn skulle skydes, eller selv blive skudt, så ville jeg nok vælge det sidste. Hvis jeg bare sådan helt random skulle vælge mit liv fremfor an andens (nu går det lidt quiz i den), så ville jeg nok være rimelig egoistisk.

Jeg kommer lidt til at tænke på danske Hanne på Utöya, som efter sigende stillede sig mellem drabsmanden og børnene, og derved blev dræbt selv. Kunne jeg gøre det? Det tror jeg egentlig godt jeg kunne. Men jeg ville ikke vælge det som job, at skulle tage en kugle for en anden.

Awkward silence....

smukke-ped wrote:Det er nemlig det, alle de ækle fremmede der vil slikke og sådan noget. Hvem siger at de ikke lige har pillet næse eller kløet sig i røven.

Med tungen?

annetteB wrote:jojo, men jeg kan da spritte dig lidt af i ny og næ undervejs? Eller dyppe dig i rodalon?
Du KAN jo osse bare lade være at slikke på alle de der ulækre mennesker?

Men kan de ulækre mennesker lade være med at slikke på Ped?

Hmm, noget kunne jo tyde på, at der ER sket skade på hesten, trods forsikringer om det modsatte.

Uhyggeligt og ualmindeligt urimeligt overfor dem der skal finde og bjærge. Min ældste datter (7 år) har en klassekammerat der måtte finde sin far sådan for ca. 1½ år siden. Det er slet ikke til at forestille sig, hvad sådan noget gør ved et barn.